Medlemmernes nej betyder ikke nye topfolk i dansk fagbevægelse
Magtforholdene i den topstyrede og socialdemokratiske danske fagbevægelse er uændrede - trods overenskomst-nej og storkonflikt, vurderer flere iagttagere.
Når LO og de store forbund skal have deres næste kongresser, vil man ikke se militante nej-sigere blive valgt ind i de kompetente forsamlinger som udtryk for folkeviljen blandt fagbevægelsens græsrødder. Det er der flere grunde til.
"Ganske vist er det første forhandlingsresultat blevet underkendt af medlemmerne, men der er ikke nogen principielle skillelinjer mellem det, forhandlerne går efter, og det, medlemmerne vil have," siger Jørgen Steen Madsen, forskningsleder ved Forskningsgruppen Arbejdsmarkedsorganisationernes Sociologi ved Københavns Universitet.
"Når vandene falder til ro, tror jeg ikke, der er noget blodbad i vente," mener Jørgen Steen Madsen.
Ole Sohn, arbejdsmarkedsordfører for SF og tidligere formand for Danmarks Kommunistiske Parti og for Specialarbejderforbundets afdeling i Horsens, ser heller ingen udsigt til personudskiftninger i fagbevægelsens top:
"Personudskiftninger har aldrig været særlig brugt i organisationernes spidser. Selvfølgelig kan der være kritik - i SiD går der jo ikke en kongres, uden at ledelsen bliver stemt ned på et eller andet spørgsmål - men det har aldrig fået den konsekvens, at flertallet har krævet en anden formand eller andre forretningsførere," siger Sohn.
Svag opposition
Flemming Ibsen, lektor i økonomi og arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet, mener at oppositionen står svagt i fagbevægelsen:
"Det er mit indtryk, at fagoppositionen ikke spiller nær den samme rolle som tidligere. Der var stærke DKP-bastioner i SiD's hovedbestyrelse og i Metal og KAD. I dag er det meget mere fagligt. Hele den politiske overbygning er færdig."
"Der er ingen tvivl om, at det er LO og de store forbund, der har magten og lægger strategien. På den anden side er man nødt til at lytte meget til græsrødderne, fordi man fik et nej," siger Flemming Ibsen.
"Det er stadigvæk den formelle ledelse, der bestemmer," erkender Bjarne Sørensen, gennem 15 år formand for Dansk Metalarbejderforbund i Horsens, tidligere medlem af DKP og i dag aktiv i den faglige opposition, der har markeret sig under urafstemning og konflikt.
"Men det er klart, at de har fået en på kæben. Medlemmerne har har markeret, hvem der reelt bestemmer. Og det ryster dem, for det havde de ikke forventet. Kravet om mere ferie er blevet et folkekrav, og det betyder, at medlemmernes pres på ledelsen stiger. Men der er ikke tale
om, at ledelsesforholdene har ændret sig," siger Bjarne Sørensen.
LO's formand Hans Jensen slap i fredags - på arbejderklassens internationale kampdag den 1. maj - godt fra at distancere sig fra det populære krav om gennemførelsen af den sjette ferieuge her og nu:
"Jeg tror alle danske lønmodtagere ved, at det er helt urealistisk at tro, at vi kan få den sjette ferieuge i et hug. Det vil heller ikke være klogt, det vil have store samfundsmæssige omkostninger. Det vil skade beskæftigelsen," sagde formanden ifølge det manuskript, han lod distribuere via Ritzaus Bureau.
Og det blev han ikke kritiseret nævneværdigt for.
"Nok er medlemmerne utilfredse. Men de er også realister. De ved godt, at LO's forhandlere ikke kan bestemme det hele - at det ikke noget tag-selv-bord," siger Jørgen Steen Madsen.
Flemming Ibsen har samme synspunkt:
"Folk er enige med Hans Jensen. Der er simpelt hen flertal for hans synspunkt, og det ved folk godt. Folk er blevet moderate i deres krav. Tidligere kunne venstrefløjen slippe godt fra at gå ud med lønkrav på 20-25 procent. Nu er der en meget større grad af økonomisk ansvarlighed og krisebevidsthed."
Ole Sohn er ikke enig med Hans Jensen i, at en sjette ferieuge i ét hug vil skade beskæftigelsen, men forklarer den manglende kritik af LO-formandens tale sådan:
"Stemningen blandt medlemmerne er ikke til store massedemonstrationer og røde faner. Medlemmerne har sagt, at de vil have mere ferie, og det forventer de at få i et nyt forhandlingsresultat. Men Hans Jensen skal være opmærksom på, at medlemmerne mener det. Hvis han kommer tilbage med en halv dag mere og en hensigtserklæring om, at man ud i fremtiden vil se på det igen, så kan jeg levende forestille mig et nyt nej."
Bjarne Sørensen fra Metal i Horsens bagatelliserer Hans Jensens udtalelser - "Nu blev der jo sagt så meget på de der 1. maj-møder" - men fastholder, at medlemmerne har "en anden oplevelse" af spørgsmålet om den sjette ferieuge end Hans Jensen. Det betyder imidlertid ikke, at alt under en hel uges ekstra ferie er uacceptabelt:
"Nu handler det om at lande på noget, der skaber en bred opbakning blandt vores medlemmer. Det kan godt være, vi ender på noget, der er ringere end en uges ekstra ferie. Udgangspunktet er, at vi skal have slået hul på den - og det, vi ikke får nu, får vi næste gang, der er overenskomstforhandlinger," siger Bjarne Sørensen.
