Læsetid: 4 min.

Løsladte IRA-terrorister kan afgøre nordirsk afstemning

23. maj 1998

Nordirlands protestanter og katolikker stemte i går om den fredsaftale, der blev indgået Langfredag, om at dele magten i stedet for at slås om den. IRA-terrorister, der ifølge aftalen skal løslades før tid, kan afgøre, om det bliver ja eller nej.

BELFAST - Nordirerne kneb sig kollektivt i armen i går. De havde aldrig oplevet noget lignende. To stridende befolkningsgrupper, der har brugt årtier på at bekæmpe hinanden, besluttede i går deres fælles fremtid ved at sætte et kryds på en stemmeseddel.
Fredsaftalen forstærker båndene mellem Nordirland og Irland uden at bryde de eksisterende til Storbritannien, ligesom den etablerer nordirske institutioner, hvor protestanter og katolikker bliver nødt til at deles om magten.
Samtidig stemte borgerne i Republikken Irland om at opgive forfatningens territorie-krav på Nordirland.
Hvor der ikke var tvivl om udkommet i Irland - et entydigt ja - var der større usikkerhed om resultatet i Nordirland, hvor mange protestanter tøvede med at bestemme sig helt op til selve afstemningen.
Nogle steder stod folk i kø fra før klokken otte, da urnerne blev stillet frem. På det valgsted, hvor den protestantiske præst Ian Paisley stemte nej, var der pænt fremmøde omend ikke ligefrem kø - til gengæld var der lige ved at udbryde panik, da Paisleys sikkerhedsvagter bankede speederen i bund og faktisk påkørte en dansk journalist, som måtte på hospitalet med en brækket ankel.

Terrordømte jokere
En stor valgdeltagelse blev set som godt for ja-kampagnen.
"Nej-siden vil altid få deres tilhængere ud at stemme, for de er motiverede. Men jeg tror, at almindelige vælgere, der måske ikke stemmer ved hvert eneste valg, indser, at dette her er en stor begivenhed, og kommer ud for at give deres besyv med," siger professor Robert Osborne fra Ulster University.
Folk i Nordirland er særdeles politisk bevidste, og normalt stemmer omkring 70 pct. af befolkning til f.eks. valg til Underhuset. Men Robert Osborne kan godt forestille sig en stemmeprocent på måske 10 pct. mere.
Jokeren i spillet om afstemningen - hvis resultat først foreligger lørdag eftermiddag - er de fængslede terror-dømte, som ifølge fredsaftalen skal løslades før tid. Især de såkaldte unionister - de protestantiske borgere, der vil bevare unionen mellem Nordirland og resten af Storbritannien - ser med frygtblandet afsky på muligheden for, at terrorister fra IRA - den katolske undergrundshær, der kæmper for et forenet Nordirland - i hobetal forlade fængslerne for frit at rundt på gaderne, som havde de aldrig rørt ved den mindste lille klump Semtex eller så meget som fingereret ved en Kalashnikov.

IRA-mand uden anger
Padraig Devenny er en af de nordirere, som kan gå hen og blive skyld i, at fredsaftalen ikke får den store opbakning fra unionist-siden, som ja-kampagnen håber på.
Ikke fordi han stemte nej - han stemte faktisk ja - men fordi han repræsenterer netop det element i aftalen, som store dele af den protestantiske befolkning har sværest ved at kapere.
Den 36-årige Padraig - eller Paud, som han oftere kaldes - har været fængslet to gange, fordi han som IRA-medlem "blev taget med et skydevåben i bevæbnede aktioner", som han siger. Det kan dække over alt muligt fra et raid på en politistation over bankrøveri for at rejse penge til "sagen" til rene likvideringer.
Første gang fik han otte år men slap ud igen efter fire. Anden gang fik han 20 års fængsel.
I dag er han ude igen - løsladt for få måneder siden efter ti år bag tremmer i det maksimalsikre Maze fængsel uden for Belfast.
Unionisterne siger ofte, at de kun kan tilgive IRA deres bomber og skyderier, hvis IRA-folkene angrer. Lederen af IRA's politiske arm, Sinn Feins leder Gerry Adams, har offentligt beklaget terror-aktionerne, men andre angrer ikke.
"Jeg beklager, at jeg er gået glip af mange års familieliv på grund af, hvad jeg har gjort. Men hvad angår at deltage i kampen - det er jeg ikke ked af," siger Paud Devenny.
Går alt efter planen, kommer de sidste af Pauds kammerater fra Maze ud inden for de næste to år. De er nogle af fredsaftalens vindere.

Nye fængselsbetjente
Men der er også tabere.
Først og fremmest i sikkerhedsbranchen. Den nordirske politistyrke, som er nærmest totalt domineret af protestanter, skal omorganiseres, så den i højere grad afspejler befolkningens sammensætning - dvs. der skal ansættes nogle flere katolikker. Og den ligeledes protestantisk dominerede styrke af fængselsbetjente - der er kun otte pct. katolikker - risikerer afskedigelser, nu når der ikke er nær så mange fanger at passe på, som der plejede at være.
"Ganske mange vil miste deres job," siger siger formanden for fængselsbetjentenes organisation Finlay Spratt.
"Vi koncentrerer os om at få regeringen til at give tilstrækkelig kompensation. For hvor går man hen, hvis man er en fængselsbetjent i 50'erne, og får et andet job?," spørger han.

Farligt job bag tremmer
Efter hans mening går de fleste af hans medlemmer trods alt ind for fredsaftalen, men han er ikke i tvivl om, at nogle simpelt hen stemmer nej af frygt for at miste deres arbejde.
Men hvis regeringen tilbyder en ordentlig fratrædelsesordning, tror Finlay Spratt ikke, det bliver svært at finde folk, der frivilligt vil gå af før tid. At være fængselsbetjent i Nordirland er ikke just ufarligt - flere er blevet dræbt i løbet af regionens borgerkrig - så han mener, mange gerne ville slippe for presset, hvis de fik chancen.
Ikke mindst, hvis aftalen, som nordirerne stemte om i går, faktisk opnår, hvad de har manglet i så mange år. Fred.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu