Ansøgerlandene ser Amsterdamtraktaten som en forudsætning for udvidelse, hvad den også er. Og de har mere end nogen studeret hvert eneste ord, kan jeg forsikre dig for
EU-breve
Kære Pernille Frahm
Du skriver, at hovedargumentet for mange ja-sigere er udvidelsen med central- og østeuropæiske lande. Dem er jeg iblandt. Du skriver, at Amsterdam-traktaten ikke gjorde EU færdigt til at optage de lande. Du har ret i, at EU mangler meget for helt at have gearet foretagendet til udvidelsen.
Amsterdam-traktaten er på mange måder et makværk, som kompromisser har det med at være. Men den er et stort fremskridt, fordi den netop forudsætter udvidelse østover og fordi dens erklærede mål er et mere grønt, socialt og demokratisk Europa.
Jeg forstår ikke din logik, når det blandt andet er for central- og østeuropæernes skyld, at du vil stemme nej. "Hvis vi ønsker, at processen skal tage fart, må vi sende traktatudkastet retur og bede om at få arbejdet gjort færdigt," skriver du.
Hvad med i stedet at se Amsterdamtraktaten som et fremskridt, der skal bygges videre på? Det er det, som vi ønsker med udspillet 'Et helt nyt Europa', som jeg ser frem til dine kommentarer til.
Og hvad med at lægge den bedrevidende holdning om central- og østeuropæernes behov på hylden? Hvad med at lytte til, hvad de selv siger? Ansøgerlandene ser Amsterdamtraktaten som en forudsætning for udvidelse, hvad den også er. Og de har mere end nogen studeret hvert eneste ord, kan jeg forsikre dig for.
Du skriver, at "optagelsesforhandlingerne for længst er gået i gang på basis af Maastricht-traktaten." Det er ganske enkelt ikke rigtigt. Startskuddet til forhandlinger lød først 30.-31. marts ved en ceremoni med ansøgerlandene i Bruxelles - på basis af Amsterdamtraktaten. Maastricht-traktaten handler primært om økonomi, om hvad nuværende EU-lande vil for at gøre eget hus bedre. Den stemte jeg også ja til, selv om jeg mente, at retningen var forkert - altså dens fokus på helt egen navle.
Lederne valgte forkert
Den sørgelige kendsgerning er, at vore ledere valgte forkert efter Den Kolde Krigs ophør. Det er som historikeren Timothy Garton Ash skrev for nylig i International Herald Tribune. Vore ledere "besluttede at huset havde allermest brug for et helt nyt, computerstyret aircondition-system. Mens vi installerede det, blev de fattige lejere i den østlige halvdel overladt til at klare sig selv med et minimum af hjælp fra os."
EU er den potentielt mest stabiliserende institution i det nye Europa, men har været alt for langsomt til at tage sit ansvar alvorligt. De første nye medlemmer kan allertidligst blive optaget i 2004, hele 15 år efter murens fald.
Med Amsterdamtraktaten er der endelig kommet gang i optagelsesforhandlinger. De går videre, også hvis flertallet af danskerne stemmer nej, men jeg frygter, at det kan forplumre og forsinke processen.
EU's udvidelse er selve midlet til at lægge Europas deling bag os. Danske nej-argumenter bliver mødt med undring i f.eks. de baltiske lande, hvis integration i Europa Danmark ellers har gjort meget for.
Korrektioner
Lad mig lige korrigere et par andre ting i dit brev. Der er ikke blokeret for optagelse af andre end de fem frontløbere. Det er bl.a. Danmarks fortjeneste, at alle ansøgerlande er med i den såkaldte screeningproces, der løbende skal vurdere deres muligheder for medlemsskab.
Der er heller ikke tale om, som du hævder, at Letland og Litauen svækkes sikkerhedspolitisk over for Moskva, hvis Estland kommer først ind. Det må være evt. NATO-medlemsskab du tænker på.
"Schengen-aftalen vil lægge en mur uden om Estland midt i Baltikum," skriver du. Der er problemer, som bør tages meget alvorligt i forhold til EU's nye østgrænse, men det har intet at gøre med Amsterdamtraktaten. Danmark har tilsluttet sig Schengen helt uafhængigt af den. At udvidelsestoget endelig er sat i gang er simpelthen Amsterdam-traktatens skyld. Med alle dens mangler er den side af den et tilbud, som jeg ikke kan sige nej til.
Det er snart ni år siden muren faldt og snart syv år er gået efter kommunismens endelige sammenbrud i Europa. Amsterdamtraktaten gør det muligt endelig at komme i gang med at tage behovene hos ofrene for kommunismen alvorligt.
De bedste hilsner Vibeke Sperling
*Vibeke Sperling, der er medlem af 'Komiteen Nyt Europa', udveksler i denne uge breve med Pernille Frahm, som tilhører nej-siden i SF.
