Hvad er værst - magtbegær eller magtbesvær? DBU's gamle mænd lider af det ene. DHF's lider under det andet
HESSELAGERS HJØRNE
Det er for letkøbt at give de gamle mænds parade skylden for alle ulykkerne. Mange gamle mænd favner mængder af livsvisdom, som vi andre knøse blot er for unge til at øse.
Og måske er der slet ikke nogen sammenhæng mellem graden af korrumpering og manglende omtanke i sportslige organisationer - med OL som den grelleste case - og de involveredes alder. Måske handler det i virkeligheden om, at mennesker, der har haft magt for længe, glemmer hvorfor de ville have den, og netop derfor bliver det at beholde den i sig selv målet.
Men ét ord i vendingen om magtens gamle mænd er derimod uafviseligt korrekt - det er altid mænd, der står for de ulykker, der findes i så lange remser, at det fordrer en højere linjebetaling at nævne dem alle. Her dog to: Ansættelsen af ny håndboldtræner for kvindernes landshold, og udpegelsen af ny præsident for det internationale fodboldforbund FIFA.
Begge pænt store opgaver. Men også opgaver, hvis beslutningsforløb en tredjeårsstuderende på handelshøjskolen kunne skitsere: FIFA trænger til at få luftet ud - landsholdets succes skal føres videre.
Alligevel har både det ene og det andet udviklet sig til farcer, hvor de folk, der skulle styre forløbet usynligt i kulissen, i stedet har erobret hovedrollen og mediescenen.
DBU's lumre valg
Man studsede da det samlende forum for dansk elitefodbold DBU satte navn på sin favorit til fremtidens præsident for FIFA. På forhånd måtte det undre, at der overhovedet kunne være nogen tvivl, men DBU lod signalerne trække ud.
DBU's magt er koncentreret i alliancen mellem papirgeneralen Jim Stjerne Hansen og det politiske dyr Poul Hyldgaard, der er formand. De behøvede blot kaste et blik over sundet, for at se manden, de skulle pege på. Formanden for det europæiske fodboldforbund UEFA, Lennart Johansson, er kandidat og set med danske briller en oplagt af slagsen. Modigt har svenskeren gennem årene flere gange talt den tidligere OL-svømmer og vandpolo-spiller - og snart tidligere FIFA-præsident - brasilianeren Joao Havelange stik imod. Johansson ligner en mand, der - modsat Havelange - trods stigende alder, ikke først og fremmest vil magten for magtens egen skyld - men fordi han vil noget med den.
Og derfor havde det måske alligevel sin egen indbyggede logik, at DBU pegede på den anden kandidat - den nuværende generalsekretær i FIFA, schweizeren Sepp Blatter. Blatter har i mange år gået op og ned af - og ikke mindst lige bag - Havelange og er ifølge alle forlydender rent ideologisk gjort af samme grå modellervoks. Han er kort sagt et monument over ingen fornyelse i et forbund, der skriger på reformer grundet alvorlige problemer. Det største er, at fodbolden mister forbindelsen til publikum, seere, folket, fordi for mange kampe, for meget tv, og for meget reklame-tingel-tangel kvæler den berusende oplevelse. Basta!
Ved at pege på Blatter, udstiller DBU sig som en konserveret organisation. Men selvfølgelig er der en grund:
Blatter har angiveligt indgået en slags valgforbund med franskmanden Michel Platini, der har været en af verdens bedste fodboldspillere, men under planlægningen af VM i fodbold i Frankrig har afsløret sig som en noget ringere organisator. Hvis Blatter bliver valgt, får FIFA Michel Platini med i købet som teknisk direktør, forlyder det.
Denne konstellation har vide forgreninger i den internationale fodbold-, sports- og forretningsverden - og det er i det lys DBU's melding skal ses.
Magtens logik
DBU har selvfølgelig nøje beregnet hvilken kandidat, der har størst chance for at blive valgt. DBU tør ganske enkelt ikke pege på en mulig taber, det ville jo underminere DBU's egne magtmænds muligheder for selv at få fremtrædende poster i fremtiden.
At det er magtens logik, der råder i DBU's korridorer understreges af, at udpegningen af Blatter har indbygget kattelem. DBU har meddelt, at man da godt kan finde på pludselig at skifte standpunkt inden afgørelsen træffes i Paris den 8. juni. Med andre ord - hvis Johansson pludselig ligner en vinder, kan DBU springe i vadestedet.
Say no more ...
Håndboldfadæse
Knapt så korrupt fremstår mareridtsfarcen om den kommende landstræner for kvindernes landshold at være. Her er snarere tale om et akkumuleret tilfælde af eskalererende inkompetence og beslutningsinerti. Det kan dog dog udmærket forklares med, at magtens mænd også her har siddet så længe, at det i sig selv er blevet formålet - hvorimod den opgave, man er sat til at varetage, nu ligger gemt i resterne fra den seneste svulmende sponsormiddag fra dansk Metal.
Kvindelandsholdet er regerende olympiske, europæiske og verdensmestre. Kortere kan det ikke siges. Læs det igen, og spørg dig selv, hvordan det i hele hule h...... er lykkedes DHF med formand Gunnar Knudsen i spidsen at bruge godt et halvt år på ikke at finde en træner, der har lyst til at tage over efter Ulrik Wilbek.
Rip, Rap og Rup-løsning
Selve 'løsningen' - som blev lagt frem umiddelbart før weekenden - skriger til himlen:
Den afgående træner Ulrik Wilbek, der trods megen tiggen ikke ville blive, skal fungere som konsulent. Det lyder dyrt og ikke særligt fremadrettet. Konsulenten skal støtte GOG's herretræner Jan Pytlick, der om et år skal være kvindelandsholdets træner, men kun i ét år. Så skal DHF på den igen. Mens Wilbek konsulterer og Pytlick tæller ned, skal landsholdets nuværende assistentstræner Kim Jensen være cheftræner, blandt andet under det EM i Holland til jul - hvor Pytlick ikke er til stede...
Der bliver trængsel på den trænerbænk - men endnu mere trængsel ved håndvasken, når det hele ramler sammen: Wilbek har sagt farvel én gang. Pytlick har sagt nej tak til jobbet én gang. Jamen hvorfor spurgte man ikke Rip, Rap og Rup i stedet?
Lad os slutte med en anden mand oppe i årerne: Berlingske Tidendes sportsredaktør Steen Ankerdals far. Med adresse til rodet i DHF citerer Ankerdal den 21. maj sin fader for disse ord: "Hvis to skal dele et ansvar bliver der fem procent til hver!"
Jeg ved ikke hvad der er værst - DBU's magtbegær eller DHF's magtbesvær.
Men ingen af delene er klædeligt.
