Læsetid: 10 min.

Magten over x og y

16. maj 1998

I løbet af de næste 7-10 år vil menneskets 100.000 gener blive isoleret og identificeret Og en halv snes biotekniske koncerner vil købe sig til rettighederne over menneskeracens genbank, mener Jeremy Rifkin

Et blik ud over bibliotekssalen på denne regnfulde eftermiddag i Cambridge, Massachusetts, antyder, at Amerikas førende kritiker af den bioteknologiske revolution, Jeremy Rifkin, skal holde foredrag for de økologisk frelste.
En dame sidder yderst på sin ubekvemme stol og strikker en trøje, mens hun mumler noget om organiske fødevarer til en vist nok helt tilfældig kvindelig tilhører, der synes at være ganske enig. En fyr med langt, gråhvidt hår hængende ned over skuldrene gør sin entré og synes ikke at have skiftet tøjstil siden 1968 i Woodstock...
Rifkin, en lille og intens skikkelse klædt ulasteligt i den eneste acceptable uniform i Washington, habit, ankommer voldsomt for sent til Cambridge kommunebibliotek, men det generer nu ikke tilhørerne. Manden er berømt. Han har travlt, bliver interviewet af radio, fjernsyn, aviser i Boston og når endda at deltage i en konference på Massachusetts Institute of Technology samme dag om de etiske problemer forbundet med den fagre nye genetiske verden, vi angiveligt står overfor i det 21. århundrede.
Hvad, der følger, er imponerende, og måske lidt foruroligende. Rifkin griber mikrofonen, forlader podiet og springer ned blandt publikum, hvor han pacer frem og tilbage i den næste times tid, alt imens han ekstemporært leverer sin svada uden så meget som at blive stakåndet eller grynte øh. Mundtøjet kører, og professor Rifkin belærer de fremmødte disciple om farerne ved den kommende gén-revolution.
En flot og overbevisende forestilling. Manden forstår at sælge sine synspunkter utroligt effektivt.
I spørgetiden rejser en ranglet, gråhåret mand med et indisk udseende sig og spørger med en uskyldig mine:
"Hr. Rifkin, De blev præsenteret i dag som økonom. Jeg er biolog og ville aldrig kunne finde på at skrive en bog eller holde foredrag om økonomi. Jeg må tage hatten af for deres viden om biologi, bioteknologi, genetisk videnskab og meget andet, men hvordan kan De gøre krav på at være kompetent?"
Rifkin magter lige præcist at holde sin indignation indenfor jakkesættet.
"Hvis det synspunkt stod til troende, så burde man opløse Kongressen. Ingen af de folkevalgte er videnskabsfolk, men de lovgiver vel om videnskab."
"I virkeligheden er de mindst kvalificerede til at deltage i debatten om genmanipulation og racehygiejne netop molekulære biologer som Dem selv, fordi I er overspecialiserede og aldrig forlader laboratoriet. Jeg synes, Deres holdning er arrogant og elitær."
"Enig," råber en ældre herre, der senere præsenterer sig som pensioneret professor i fysik på Harvard University.
"Jeg har tilbragt alt for mange år i laboratoriet," angrer han.

Rifkin, der ikke kan huske hvor mange gange han har holdt foredrag i Danmark, er netop udkommet med sin 15. bog - denne gang om hans foretrukne emne, bioteknologi og genmanipulation. Titlen Det Biotekniske Århundrede refererer selvfølgelig til det næste århundrede, som - hvis man skal tro Rifkin - ikke kommer til at stå i informationsteknologiens tegn, men rettere bliver æraen, hvor den kommercielle genrevolution slår igennem for fulde sejl. Bogen er nyttig og hårrejsende læsning for ikke-eksperter som undertegnede, omend man henad vejen føler sig hensat til lidt af et politisk manifest. Men Rifkins tone har altid været semi-propagandistisk; det frastøder mange, især hans fjender i den verdensomspændende biotekniske branche, men Rifkin har mange lyttere og tilhængere i Nordamerika og Europa.
Populariteten fejler ikke noget. Rifkins nye bog vil komme på fjorten sprog, dog ikke på dansk, svensk og hollandsk, hvilket han ikke rigtigt forstår.
"Men pyt da," siger han til Information. "I skandinavere er jo bedre til engelsk end amerikanerne."
Perspektiverne, som Rifkin opridser i sin bog, er skræmmende.
Alle har hørt om genmanipulation af dyr og planter, som går ind i fødekæden og ender op på vores spiseborde, selv om ingen faktisk kan sige med sikkerhed, hvad sundhedseffekten er over lang tid. At risikoen for genforurening, altså ukontrolleret udslip af gener i fauna og flora, ikke vies den store opmærksomhed af industrien, kommer ej heller som den store overraskelse.

For læsere vil det heller ikke være ubekendt, at forskere på universiteter og i den biotekniske branche arbejder intenst med at udvikle lægemidler, som ved at 'slukke' gener eller manipulere dem vil kunne helbrede alvorlige sygdomme.
Men personligt var jeg f.eks. ikke klar over, at biotekniske selskaber også vil tage patent på de menneskelige gener, man for tiden arbejder med at isolere og identificere.
"Magten i det 21. århundrede vil ligge i hænderne på dem, der kontrollerer generne. De, der ejer patent, styrer den genetiske æra," siger Jeremy Rifkin.
"Jeg tror, mange danskere ville blive overrasket, når de hører, at i løbet af de næste 7-10 år vil menneskets 100.000 gener blive isoleret, identificeret og gjort fordring på af en halv snes biotekniske koncerner. Disse selskaber vil faktisk eje retten til menneskeracens genbank. Aldrig før i menneskehedens historie vil kommercielle interesser have så megen magt over vores tilværelse og evne til at diktere vilkårene for vores fremtidige eksistens. Det er uden fortilfælde."
I sin bog fortæller Rifkin, at de amerikanske myndigheder for lang tid siden har tilladt forskere og virksomheder at tage patent på mikroorganismer, planter og dyr. I flere år har de biotekniske selskaber derfor kappedes om at finde, isolere og udvinde gener i f.eks. Tredje Verdens-lande - uden at hverken de berørte nationer, de indfødte folk eller landsbysamfund bliver tilbudt kompensation.
Patent på menneskegener i USA er imidlertid (stadig) omfattet af forfatningens forbud mod slavehandel, men der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at den øverste juridiske myndighed, Højesteret, en dag vil give grønt lys til kommerciel udnyttelse af gener, skriver Jeremy Rifkin.

I Europa er Rifkin og hans organisation i Washington Foundation on Economic Trends først og fremmest kendt for sin højst effektive kampagne mod gensplejsede fødevarer, gødningsmidlet round-up og væksthormonet bovin. I 1980'erne stillede USA's fødevarebranche store forventninger til væksthormonet og alene selskabet Monsanto investerede 800 mio. i forskning og udvikling. I dag tager Rifkin en stor del af æren for, at hverken Europa, Japan, Australien eller Canada har tilladt anvendelse af bovin i kvæg.
"Vi organiserede overalt i verden. Kun 4 pct. af kvæget i USA fremstilles i dag med væksthormoner. Monsanto tabte med et brag," siger den amerikanske miljøbevægelses guru.
I sin nye bog fokuserer Rifkin primært på de konsekvenser, som manipulation og splejsning af menneskets gener kan få for vores civilisation. Hans ærinde er enkelt og ædelt. Offentligheden skal underrettes om forskernes og de biotekniske selskabers arbejde og dets følger, således at vi som borgere og forbrugere kan være med til at bestemme udviklingen.
Måske det vil komme som en overraskelse for hans kritikere, men Rifkin er faktisk langt henad vejen tilhænger af gensplejsning.
"Kun kontrære mennesker ville benægte, at videnskab og teknologi har givet os en bedre tilværelse og midlerne til at bekæmpe sygdomme. Men for mig at se rejser den nye genetiske videnskab langt flere foruroligende spørgsmål end tidligere teknologiske gennembrud i historien," skriver han.
"Risikerer vi ikke en skæbnesvanger afbrydelse af millioner af års evolution, hvis vi ændrer menneskets genetiske kode? Vil den kunstige skabelse af liv ikke betyde enden på naturens orden? Vil naturligt skabte mennesker blive fremmede i en verden, hvor næsten alle har fået deres gener manipuleret inden fødslen? Kan vi blot overlade beslutningerne til den globale markedsplads?" spørger Rifkin, der især - og med rette - er bekymret over muligheden for, at videnskaben begynder at fjerne gener, som menes uønskelige af en eller anden årsag. Det kunne være sygdomsfremkaldende gener, men i værste fald også gener som styrer individets sociale adfærd.
"Det ville betyde, at fremtidige generationer ikke bærer på det gén, og vi kan aldrig vide, om det havde andre funktioner, som mennesket i fremtiden vil stå foruden, f.eks. immunitet over for sygdomme," siger Rifkin.

Gensplejsede børn er ikke længere den fiktive forestilling, Aldous Huxley beskrev i sin bog Fagre Nye Verden, dengang debatten rasede om racehygiejne i Europa og Amerika i begyndelsen af århundredet. Inden vi ser os om, kan det derimod være skinbarlig virkelighed.
"Om nogle få år kan vi checke, hvilke karaktertræk og sygdomme forældre vil lade gå i arv til deres afkom via den genetiske kode. Hvis forældrene kan fjerne et gen i sædcellen, som fremkalder en dødelig sygdom eller blot farveblindhed, vil de selvfølgelig gøre det. Alle forældre ønsker sunde og perfekte børn," fastslår Jeremy Rifkin.
Inden den tid kommer, bør vores civilisation imidlertid tænke hele denne komplicerede problemstilling igennem på kryds og tværs, mener den amerikanske forfatter.
"Så snart undfangelsen bliver omsat til en slags indkøbstur efter perfekte gener, vil forholdet mellem barn og forældre være ændret fundamentalt. Børn vil ikke længere være en velsignelse eller følgen af et genetisk lotteri. De vil være et designet produkt, hvor kvalitet og nytte tæller," mener Rifkin.
"Hvem siger, at børnene ønsker at være formet, som forældrene bestemte det? Når de opdager at være et genprodukt, kan der opstå konflikt. Paradoksalt nok kan det blive endnu sværere for børn, som er født naturligt. De vil føle sig defekte, og hvordan vil de blive behandlet af verden? Hvad vil der ske, hvis det menneskelige individs skrøbelighed og svagheder langsomt forsvinder?"
For europæere kan det være nærliggende at frygte en gentagelse af den racehygiejniske bevægelse, hvis filosofi Hitlers holocaust i høj grad var inspireret af. Men Rifkin mener ikke, at den nye genetiske bevægelse har et politisk ideologisk fundament.
"Der er tale om en kommerciel bevægelse, som drives af markedet og forbrugernes valg. Den genetiske revolution er indpakket som et spiseligt produkt. Vi vil jo alle gerne have sunde spædbørn! Ikke desto mindre frygter jeg, at konsekvenserne over en lang periode kan blive alvorlige, fordi udviklingen kommer ind ad bagdøren og udadtil virker ret banal på folk."
"Hvis vi en dag kommer til at opleve Huxleys mareridtsscenarie, vil det være tilvejebragt af forbrugerne og markedet, ikke af en stat," indprenter Rifkin.
I bogens sidste kapitel hævder Rifkin, at en tydelig indikation på, at vores civilisation nu bevæger sig ind i gen-æraen er flere filosoffers og naturvidenskabsmænds forsøg på at omdefinere vores tolkning af naturens orden og livets oprindelse. Det for tiden mest oplagte eksempel er den verdensberømte biolog fra Harvard University Edward O. Wilson, hvis Pulitzer-præmierede bog On Human Nature fra 1978 sluttede med forudsigelsen, at det næste trin i den evolutionære udvikling bliver gensplejsede mennesker.

I sin nye ambitiøse bog, Consilience, der netop er udkommet i USA - argumenterer Wilson for det synspunkt, at alle videnskabens grene - økonomi, sociologi, kunst og religion - bør forenes under en enkel disciplin, nemlig biologien. Årsagen hertil skulle være, at molekulære biologer indenfor en kort årrække vil være i stand til at identificere alle de adfærdsregler, som er blevet bygget ind i hjernen under evolutionen.
Uden kendskab til disse regler, giver det ifølge Wilson ingen mening at studere andre discipliner. Med andre ord er menneskets kognitive egenskaber udelukkende et resultat af den genetiske kode, skriver Harvard-biologen i sin meget omtalte nye bog.
Jeremy Rifkin opponerer. "Nu om dage hører vi mere og mere, at det er den genetiske kode fremfor de sociale omstændigheder, som skaber et menneskes karakter. Det er fuldt ud i overensstemmelse med den biotekniske branches kommercielle interesser i det 21. århundrede."
"Sådan har det altid været. Hver civilisation har behov for at tro, at dets organisering af tilværelsen er i overensstemmelse med naturens orden. Sådan var det med Skt. Thomas af Aquinas under feudalismen, og Charles Darwins udviklingslære passer ind i den industrielle tidsalders økonomiske filosofi," siger han.
Rifkins afvisning af Wilsons empiriske tro på evolutionen, kunne lede til et religiøst eller spirituelt syn på livets gåde. Hans organisation Foundation on Economic Trends er da også begyndt at engagere kirkerne i Amerika mod den kommercielle gen-revolution. Vil kampen mod kommercialiseringen af menneskets gener i det 21. århundrede føre tilbage til religionen? Tror Rifkin på Gud?
"Nej, egentligt ikke. Men jeg tror, der er en kraft hinsides vores forståelse, som vi ikke kan sætte begreb på. Jeg voksede op med den jødiske religion og i den traditionelle judaisme må man ikke en gang anvende ordet Gud, for det øjeblik man gør det, forklejner man noget af enorm betydning til en skikkelse, som minder om et menneske, blot fordi du har et subjektivt behov for det."
"Vi mennesker er så små. Når jeg tænker på livet på vores planet, virker det så indviklet, så komplekst, så elegant og så smukt. Men hele universet er så ekstraordinært og hinsides alt, hvad vores forstand kan forestille sig, at jeg ofte kommer til at more mig over alle de forskellige forsøg på at placere mennesket indenfor en ramme og under en Gud," fortæller han.
Rifkin er overbevist om, at livet har sin egen særlige og ukrænkelige værdi.
"Hver skabning er enestående og uigenkaldelig. Vi har for vane at ekspropriere dele af livet og naturen for nytteværdi, men det ville være en grusom fejltagelse, hvis vi i det næste århundrede forvandlede alt omkring os, inklusiv os selv, til noget nytteværdigt. Nogle vil kalde det et religiøst syn på udiklingen, andre opfatter det som en etisk opfattelse."
"Personligt er jeg ikke i tvivl om, at mit eget arbejde i miljøbevægelsen igennem de sidste tyve år i høj grad har været inspireret af en enkel og meget gribende oplevelse jeg havde, da jeg var ung. Det var et besøg i kz-lejren i Dachau i Tyskland."

*Jeremy Rifkins bog 'The Biotech Century: Harnessing the Gene and Remaking the World' er udkommet i år på forlaget Tarcher/Putnam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu