Læsetid: 4 min.

Ikke megen fremtid her

20. maj 1998

Optimistiske, men lettere tomme ord om "fremtid" og "en ny begyndelse" præger CDU's valgoplæg

Bremen - Under mottoet "Vi fører Tyskland ind i det 21. århundrede" vedtog de 1.001 delegerede fra den Kristeligt-Demokratiske Union (CDU) tirsdag det valgoplæg, der skal vende de dårligt udseende meningsmålinger, hvor den socialdemokratiske udfordrer SPD fører med 43 mod 35 procent her kun godt fire måneder før forbundsdagsvalget.
Ligesom dagen før var der flere minutters stående applaus til taleren. Denne gang gruppeformand Wolfgang Schäuble, der fremlagde partiets valgoplæg eller "fremtidsprogram", som navnet optimistisk lyder. Klapsalverne var dog fri for den lettere forkrampede, ja, desperat fremmanede optimisme, der mandag så alt for velvilligt kom Kohl i møde efter dennes åbningstale. CDU-kongressens 2. dag i Bremen var snarere præget af en mere selvsikker afdæmpethed, der dog samtidig syntes at rumme en erkendelse af, at denne valgkamp ikke bliver helt let for CDU.
CDU's valgoplæg indeholder nu heller ikke mange nytænkte fremtidstoner. Efter indledende ord om værdier på et kristeligt og demokratisk grundlag er det præget af liberal-konservative reformforslag, der skal få den tyske økonomi på fode igen. En økonomi, der er ramt af beskeden vækst og massearbejdsløshed, især i Øst, samtidig med, at de store tyske koncerner er så globaliserede, at deres skatte-kroner og arbejdspladser falder de steder udenfor hjemlandet, hvor udgiften er lavest.
Der er forslag om at forbedre vilkårene for serviceindustrien og informationsteknologien. Fordringer om mere fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet, ønsker om øget uddannelsesvillighed, livet igennem. Krav om større selvstændighed og risikovillighed, et ønske om at skifte det offentlige sociale sikringssystem ud med et privat forsikringsditto. Lidt som at læse Schlüter-regeringens valgtaler fra midtfirserne, tilsat et element af Ludwig Erhards ånd, manden bag det tyske Wirtschaftswunder i halvtredserne og tresserne.

Kommunist-skræk
Ikke synderligt meget nyt under solen, hvorfor Schäuble-talens højdepunkter også var de gange, han gav SPD et skud for boven. Schäuble hev for eksempel den velrenommerede, socialdemokratiske berliner-historiker, Heinrich August Winkler, med ind i valgkampen.
Winkler offentliggjorde lørdag en sønderlemmende kritik af den netop indgåede SPD-mindretalsregering i delstaten Sachsen-Anhalt. En regering, der hviler på accept fra PDS, efterfølgerpartiet til DDR's Socialistiske Enhedsparti (SED). Hvilket ifølge Schäuble risikerer at spalte Tyskland i to politiske kulturer, en demokratisk og en ikke-demokratisk.
"Det er ikke 'den nye midte', men den gamle venstrefløj", sagde Schäuble med henvisning til SPD's valgkampslogan over alle: At SPD med Schröder er inkarneringen af "den nye midte". En midte, som CDU nu gør, hvad de kan for at tilbagevinde med en kommunistskræk-kampagne som den, der i 1994 sikrede Helmut Kohl valgsejren over Rudolf Scharping.

Lovord til østtyskerne
Også det østlige Tyskland fik ord med på vejen. Lovord. For deres flid, for deres omstillingsevne, som Schäuble stillede sig tvivlende overfor, om vest-tyskerne kunne gøre efter. Udlændingene i Tyskland - som CDU på bedste "blodskriterie-vis" tæller til hele syv millioner - gik heller ikke ram forbi. Kriminelle udlændinge skal udvises, og den illegale tilvandring bremses.
De nationale toner blev også berørt. Et demokrati som det tyske har således ifølge Schäuble brug for "patriotisme" og "fædrelandskærlighed". "Også ved slutningen af dette århundrede forbliver det mig uforståeligt, hvorfor en tysker ikke kan elske sit fædreland lige så meget som en franskmand og en italiener elsker sit".

Til halbal med Kohl
Fremtidsmusik var nu heller ikke det, der aftenen forinden havde præget CDU-kongressens fejring af sig selv.
Her bød Bremens CDU-afdeling velkommen med en hal fyldt af oprejste overmåde begejstret klappende CDU-delegerede, der syntes at skulle have luft for deres glæde over Kohls opflammende tale tidligere på dagen. Som havde de dagen igennem opsparet energi, for først dér, om aftenen, at slå sig rigtig løs.
"Pip, pip, pip, Kohl wir hab' dich lieb," lød det fra Kölner-bordet, frit fortolkende Guildo Horns tyske melodi grandprix sang, mens diskolyset sendte flagrende stråler i alle farver ud over forsamlingen, af og til strejfende Bremen-flagene i loftet. Flag, der ligner dem, Prins Valiants riddere bandt om lanserne kort før kamp.
Og der var de tyske schlagere: Musik i bedste suppe-steg-og-is stil, der bredte sine toner i hallen, blandet med den konstante rumlen fra de tusind spisende, drikkende, diskuterende CDU'ere. Man sad bænket efter regionalt tilhørsforhold; Thübingen, Hessen, Köln, Hamburg, enkelte medsyngende, enkelte kådt skrålende med på Um-Pa-Pa sangene, der synes at virke ekstra varmende i en rigtig CDU'ers blodårer.
Et parti med fremtid? Et parti på kanten af det 21. århundrede? Tjah, skulle man dømme ud fra deres glade fejring af sig selv, af forsamlingen, hvor de unge på fyrre var de rene lømler i forhold til flertallet, og ikke mindst ud fra musikken, var der i hvert fald ikke megen fremtid i CDU, kun ren og uforfalsket fortid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu