Læsetid: 3 min.

Mellem Jantra og knjaz

22. maj 1998

Encyklopædien kan oplyse bedre og bredere om især den nye internationale klassiske musik

Forlaget Gyldendal har sendt bind 10 af Den Store Danske Encyklopædi på gaden. En fin sag at bladre i, mange gode opslag. Man glæder sig især over at læse om det, man ikke har forstand på. Det lyder spændende og rigtigt alt sammen. Når man læser om områder, man mener at vide noget om og derefter bliver skuffet, spekulerer man over, om man kan stole på det, der skrives om fagområder, man ikke kender. Det kan man sikkert i de fleste tilfælde. Det er dygtige folk, Encyklopædien har ansat.
Så hvorfor gøre nogen kede af det med kritik, når det er langt sjovere at tænke i positive baner? Fordi jeg tror, Gyldeldals folk kan gøre arbejdet endnu bedre. Et par stikprøver skal de arbejdsomme have resultatet af.
Eddie Skoller sang engang, at "Kina skal man ikke grin'a". I opslaget om Kina er der heller ikke noget at grine af i musikafsnittet. Før K kommer J - Japan har ikke noget særligt at byde på når det gælder den nye musik. Det er sandeligen ikke meget man får at vide her i Encyklopædien.
Kan det være tilfældet, at man på Encyklopædien bruger den ekspertise, der på et givent tidspunkt er til rådighed? Kunne man muligvis bede forfatterne om at researche bedre og skrive om? Og kunne man bede de mange tilknyttede Dr. Phil.'er om at leve op til deres fine titel og yde den service, de er betalt for at yde?
Som det er nu har man fornemmelsen af, at hvis nogen i Danmark ikke ved noget om et område, er der ikke informationer at hente om det i Encyklopædien.
Et eksempel: Da Hong Kong skulle forenes med Kina, spurgte den kinesiske centraladministration formanden for Composers' League Hong Kong, Wing Wah Chan: "Vi skal bruge et stort genforeningsværk. Hvem er den mest berømte kinesiske komponist i og uden for Kina og hvem er den mest berømte kinesiske solist i og uden for Kina? Komponisten skal lave musikken og solisten skal være med til at opføre det."
Wing Wah Chan, som selv har fortalt historien til denne skribent, svarede Centraladministrationen: "Tan Dun er den mest berømte kinesiske komponist, han bliver spillet i hele verden på alle de store festivaler og i koncertsalene. Den mest berømte solist er cellisten Yo-Yo Ma, der spiller alle steder, der er værd at spille."
Resten er historie: Tan Duns store symfoniske værk Heaven, Earth, Mankind blev opført ved genforeningen, med Yo-Yo Ma som solist. Værket er indspillet på plademærket Sony (SK 63368) med Imperial Bells Ensemble of China, Hong Kong Philharmonic Orchestra, Yip's Childrens Choir. Det hele dirigeret af Tan Dun.
Dun og Ma er ikke nævnt i musikafsnittet under opslaget Kina. Nyere kinesisk musik er reduceret til otte linier ingenting og alting.
I Kina-opslaget nævnes ingen navne i den nye musik. Det finder vi til gengæld i Japan-opslaget. Her møder vi komponisten Takemitsu Tori. For det første er mandens rigtige fornavn Toru. For det andet er det temmelig krukket i et dansk leksikon at nævne mandens efternavn først, selvom det er praksis dér hvor manden kommer fra. I almindelig dansk og nordisk musiksprog hedder manden slet og Toru Takemitsu. Længere er den historie ikke.
De øvrige nævnte navne i nyere japansk musik er tilfældige og vidner om forfatterens ukendskab til området.
Det var Kina og Japan. Jeg tør ikke se på de andre lande lige nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu