Læsetid: 4 min.

Mere union for bekymrede borgere

5. maj 1998

En del elementer i den nye EU-traktat er taget med for at imødekomme bekymrede borgeres EU-skepsis. Traktaten er fyldt med bløde ord og forsikringer

Traktalt
Bruxelles - De ledende politikere i de 12 EF-lande måtte gennemgå flere "chok-behandlinger", da de i 1992 arbejdede på at få gennemført den sidste europæiske traktat fra Maastricht.
Først stemte danskerne nej til traktaten, derefter var den nær faldet ved en folkeafstemning i Frankrig.
I Tyskland blev Maastricht-traktaten indbragt for forfatningsdomstolen, og i Storbritannien var den næsten umulig at få vedtaget i parlamentet.
En række besværligheder, der blev ledsaget af meningsmålinger i en række medlemslande, som viste, at borgernes begejstring for udviklingen i det europæiske samarbejde var for nedadgående.
Borgernes bekymringer påvirkede naturligvis politikerne, da de i 1996 som planlagt indledte forhandlingerne om en ny EU-traktat.
Derfor var en af målsætningerne i traktat-forhandlingerne, at der skulle laves en mere 'borgernær' traktat. En målsætning på lige fod med andre målsætninger om, at den nye traktat også skulle indeholde mere demokrati, forberede EU på udvidelsen og i øvrigt justere EU-samarbejdet i forhold til andre forandringer i verden.

Generelt og nationalt
Resultatet af forhandlingerne om de borgernære emner blev til et sandt slaraffenland af både generelle ordninger og en række særlige nationale hensyn, der blev skrevet ind i Amsterdam-traktaten.
På de generelle områder blev traktaten forsynet med et særligt kapitel om beskæftigelse. Kapitlet indeholder nogle retningslinier for, hvordan EU-landene i fællesskab skal gøre en indsats for at bekæmpe arbejdsløsheden.
Kapitlet er skrevet ind som en slags forsikring over for de bekymrede borgere, som frygter, at den økonomiske- og monetære union kommer til at betyde højere arbejdsløshed.
I en del lande som eksempelvis Danmark går en bekymring på, at EU-samarbejdet gør en tilstrækkelig indsats for miljøet og beskyttelse af forbrugerne.
For at imødekomme disse bekymringer blev Amsterdam-traktaten også forsynet med en række ændringer, som justerer formuleringer i tidligere traktater.
Den i Danmark så berømte miljøgaranti blev præciseret i Amsterdam.
Miljøgarantien går ud på, at hvis et medlemsland har sine egne særlige miljøproblemer, som kommer i klemme, når EU harmoniserer regler for at gennemføre det indre marked, så kan et land søge om en undtagelse fra reglerne, ved at bruge miljøgarantien. Garantien blev indført i 1987 og er hidtil kun blevet anvendt ti gange.
Der har - især i Danmark - været megen diskussion om, hvad garantien kan anvendes til. Efter præciseringerne i Amsterdam er det mere klart. Men om der er tale om en forbedring, forringelse eller status quo afhænger fuldstændig af, hvordan den - snart tidligere - miljøgaranti vurderes.
Når det gælder miljøområdet, blev det også skrevet ind i traktaten, at målsætningen for hele EU-samarbejdet er, at udviklingen skal være "bæredygtig", og den nye traktat er forsynet med formaninger om, at der også skal tages hensyn til miljøet, når EU lovgiver på andre områder som eksempelvis transport.
I praksis er der tale om miljømæssige hensigtserklæringer, men de er ikke uvæsentlige, fordi EF-Domstolen skal tage hensigtserklæringer med i sine overvejelser, når den afsiger domme.
Det blev også skrevet ind i den nye EU-traktat, at det såkaldte unionsborgerskab, som i 1992 var meget omstridt, ikke er beregnet som en afløser af det nationale statsborgerskab.
Udover flere sådanne generelle elementer som miljø og beskæftigelse, er den nye EU-traktat også forsynet med en række specielle elementer, der alle er beregnet på at imødekomme bekymrede borgere i de enkelte EU-lande.

Danske undtagelser
For Danmarks vedkommende er det skrevet ind i den nye EU-traktat, at Danmark ikke deltager i det overnationale EU-samarbejde om flygtninge, grænsekontrol og civilret. Det står også i traktaten, at Danmark ikke deltager, når EU-landene iværksætter aktioner, som "har indvirkning på forsvarsområdet."
Andre lande har fået andre elementer skrevet ind i traktaten, for at imødekomme deres bekymrede befolkninger.
Grækenland har fået præciseret, at EU-samarbejdet ikke vil betyde, at Grækenland tvinges til at tillade kvinder adgang til det hellige bjerg Athos.
Østrig har en særlig erklæring om de specielle forhold, som omgiver østrigske kreditinstitutioner.
Der er i Amsterdam-traktaten gjort en stor indsats for at forsyne teksten med formuleringer, som imødekommer borgernes bekymringer. Men for de borgere, som ikke bekymrer sig om specifikke emner, men derimod nærer en bekymring om, at EU-samarbejdet vokser sig stadig større og bliver mere omfattende, er der dog ingen imødekommelse i Amsterdam-traktaten.
Den nye EU-traktat indeholder ikke store nye samarbejdsområder, som EU i fremtiden skal beskæftige sig med.
I Maastricht-traktaten blev det vedtaget af EU skulle gennemføre en økonomisk- og monetær union, fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og et samarbejde om retlige og indre anliggender.
Sådanne nye store samarbejdsområder indeholder den nye traktat ikke. Men den udbygger EU-samarbejdet på flere områder og traktaten gør EU-samarbejdet endnu mere forpligtende, end det er i dag.
Den indeholder med andre ord mere union. Så for de borgere, der bekymrer sig om unionsudviklingen, er der ingen forsikringer at hente i Amsterdam.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu