Læsetid: 5 min.

Milosevic udnytter opsparede points

23. maj 1998

Den serbiske leder udnytter det internationale samfunds glæde over, at serbere og albanere begynder fredsforhandlinger om Kosovo til at slå ned på oppositionen i Montenegro, de frie medier og universiteterne

Beograd - "Noget er i gære," siger den 23-årige studerende Dragan Rastovac om serbernes leder Slobodan Milosevic, der er gået til angreb på sine modstandere.
Dragan Rastovac sidder på Cafe Plato, der er de studerendes højborg i Serbiens hovedstad Beograd. Cafeen var centrum for de månedlange demonstrationer for over et år siden, da de studerende var tæt på at vælte Milosevic.
Men i dag er stemningen en anden. "Vi er bange, måske sætter de magt ind mod os, hvis vi begynder at demonstrere," siger Dragan Rastovac.
Et par timer før har der været en beskeden studenterprotest med 2.000 deltagere mod en ny lov, der vil sætte universiteterne ind under regeringen. Og Cafe Plato ligner ikke en hektisk studentercafe - kun fem borde i det store cafélokale er optagede.
Men Dragan Rastovac og den 22-årige Tijana Puzic, der begge læser økonomi, er alligevel parate til at gå langt i deres protester mod den planlagte lov. Udover at fratage universiteterne deres selvstyre er de to især vrede over, at loven også vil øge afgifter for at gå på universitetet, som i dag er på 600 kroner om året.
Rygter siger, at det vil komme til at koste 4.000 kroner årligt - det svarer til et halvt års gennemsnitsløn i Serbien. Ingen kender dog rigtig indholdet af denne del af lovforslaget, men den del, der handler om at fratage universiteterne retten til at udnævne professorer, dekaner og rektorer er kendt.

Krig på tre fronter
Angrebet på universitetet er led i en tre-fronts krig, som Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic har indledt. Udover universiteterne er det de frie medier og det reformvenlige Montenegro, der sammen med Serbien udgør de to delstater, der er blevet tilbage i Jugoslavien.
Milosevic står bag en kampagne mod Montenegros reformvenlige præsident Milo Djukanovic. Tidligere på ugen fyrede han Jugoslaviens regeringschef Radoje Kontic - ifølge iagttagere fordi Kontic har nægtet at vælge side imod Montenegros præsident. Senere indsatte Milosevic den tidligere montenegrinske præsident Momir Bulatovic som Jugoslaviens regeringschef. Bulatovic er Montenegros nuværende præsident Djukanovic' arvefjende.

Amerikansk kritik
Milosevics fyring af Kontic blev onsdag kritiseret af USA. Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium James Rubin, sagde, at fyringen af Kontic er "på kant med loven" og tilføjede, at "en sådan handling er et klar politisk forsøg på at påvirke parlamentsvalget den 31. maj."
Der er parlamentsvalg i Montenegro den 31. maj, og hvis Milo Djukanovic' parti vinder magten, kan det true Milosevic på hans præsidentpost.
Krisen er så alvorlig, at den truer med at splitte de to sidste delstater i Jugoslavien. Og mange iagttagere mener, at krisen kan føre til blodsudgydelse, fordi Milosevic vil sætte hæren ind mod Montenegro, hvis hans fjender vinder parlamentsvalget.
Samtidig skrider Milosevic ind mod de få frie medier. I et netværk af 22 uafhængige radiostationer og 17 tv-stationer har myndighederne kun tilladt en radiostation og to tv-stationer midlertidigt at sende. Den heldige radiostation fra netværket er B-92 fra Beograd. Til gengæld skal den betale 80.000 kroner om måneden for en sendetilladelse mod hidtil 12.000 kroner. Dertil kommer 50 procent skat, og disse beløb kan B-92 slet ikke betale.

Montenegro er glemt
Der er et mønster i Milosevic' magtanvendelse.
"Montenegro, frie medier og frie universiteter udgør en fare for hans magt," siger Natasja Kandic, sociolog og leder af en menneskeretsorganisation i Beograd.
Hun siger, at der også er en grund til, at vi ser den serbiske leders angreb netop nu.
"Milosevic føler, at han har fået frie hænder af det internationale samfund, som er mere interesseret i Kosovo. Det internationale samfund har presset på for at få fredsforhandlinger mellem serbere og albanere i Kosovo, og med aftalen om at begynde fredsmøder har han lyttet til det internationale samfund, som derefter har belønnet ham ved at hæve truende internationale sanktioner mod Serbien."
Natasja Kandic kritiserer det internationale samfund for at ofre for lidt opmærksomhed på Montenegro, men vil ikke sige, at det spiller et beskidt spil ved at tillade Milosevic at slagte reformerne til gengæld for ro i Kosovo.

Milosevic' timing
Også en vestlig diplomat i Beograd fremhæver Milosevic' timing med angrebet mod reformvenlige politikere i Montenegro lige efter, at stormagterne i begyndelsen af ugen meddelte, at de havde ophævet forbudet mod at investere i Serbien. Den vestlige diplomat mener i øvrigt ligesom Natasja Kandic, at Milosevic angreb mod Montenegro, de frie medier og universiteterne skyldes hans frygt for at miste magt.
Iagttagere peger på, at netværket af frie medier netop i sidste måned havde fået mange tv-stationer med i samarbejdet. Og det kunne blive en konkurrent til det hidtil eneste landsdækkende tv i Serbien - det statslige, som Milosevic sidder tungt på.
Natasja Kandic og andre iagttagere siger, at Milosevic er mere bange for truslen fra Montenegro end for krigen i Kosovo. Montenegros præsident Milo Djukanovic er populær i Vesten, fordi han har sagt, at han vil skabe demokratiske reformer og åbne den statsdominerede økonomi mod Vesten. Og det passer ikke ind i Milosevic verdensbillede, der indeholder kontrol af indbyggere og økonomi.
Derfor har han stået bag en bølge af propaganda mod ledelsen i Montenegro, der blev valgt sidste efterår.
"Vi får at vide, hvor fattigt Montenegro er, og at det skyldes den nye præsident. Propagandaen fortæller også, at Montenegro ikke har råd til at udbetale pensioner, men de penge kommer fra den jugoslaviske pengepose, som serberne har snøret i," siger diplomaten.

Kosovo er tabt
Kun få regner med, at Milosevic' forhandlinger med Kosovo-albanerne vil føre til noget.
"Det er ren show af Milosevic," siger Natasja Kandic, og diplomaten mener også, at det er for at vinde tid.
Natasja Kandic siger overraskende nok, at Milosevic i virkeligheden er parat til at give afkald på Kosovo, men det forhindrer det internationale samfund. Det afviser ændringer i internationale grænser af frygt for, at det kan give andre regioner de samme ideer med ustabilitet til følge. Mange serbere føler stærkt for Kosovo som den serbiske kulturs vugge.
"Men når det kommer til stykket, er serberne ikke villige til at kæmpe en krig for Kosovo. Vi husker alle propagandaen før krigene i Kroatien og Bosnien, og det skræmmer," mener Natasja Kandic.
"Kosovo er allerede nu tabt for serberne. Albanerne i Kosovo fører deres eget liv med deres egne uddannelsesinstitutioner og politiske organer. Jeg tror godt, at indbyggerne i Serbien vil købe ideen om Kosovo som den tredje delstat i Jugoslavien på niveau med Serbien og Montenegro," siger hun.
Hun har i øvrigt et indgående kendskab til forholdene i Kosovo, hvor hendes menneskeretsorganisation har et kontor. Det har blandt andet indsamlet materiale, der kritiserer de serbiske styrkers fremfærd i marts i år, da de dræbte 80 albanere - deriblandt flere kvinder og børn.
Natasja Kandic fik i Beograd tidligere på ugen overrakt en demokratipris på 140.000 kroner. Bag prisen står EU-landene og USA.
Mange i Serbien mener i øvrigt, at det er et stort problem, at de ikke får ordentlige oplysninger om, hvad der sker i Kosovo. "Vi er ramt af en nyhedsblokade fra Kosovo," mener den økonomi-studerende Dragan Rastovac.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her