Læsetid: 3 min.

Ministeren og myretuen

12. maj 1998

Besynderlig udmelding fra Kulturministeriet truer musikkens økosystem

KOMMENTAR
Set udefra er det danske musikliv et stort fællesskab med et myldrende liv og en bred vifte af spændende aktiviteter. Det kan sammenlignes med en stor myretue i skoven. Man ser et fantastisk system, som fungerer på baggrund af regler med arbejdsfordelinger, store og mindre grupperinger, der hver yder sit til fællesskabet.
Hvis man tager en pind i skoven og roder rundt i myretuen, skaber man forvirring, kaos og et unødvendigt rod. Hvis vi nu forestiller os, at myretuen er det danske musikliv som kulturministeren står over for med en pind i hånden, så er vi klar til at gå videre i historien.
I forlængelse af Statens Musikråds forslag til en lovgivning for landets rytmiske spillesteder - (omtalt i Informations bagsideleder den 5. maj.) - har Kulturministeriet udsendt en pressemeddelelse. Heri hedder det bl. a., at kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen er glad for forslaget, som hun betegner 'perspektivrigt'. Hun fortsætter:
"Nu vil jeg læse forslaget grundigt igennem, men jeg må understrege, at jeg ikke med et snuptag kan finde en stor pose penge til de rytmiske spillesteder. Jeg ser frem til en fornuftig og ikke mindst realistisk debat om forslaget med musikrådet og det rytmiske miljø i den nærmeste fremtid. Her må vi bl.a. drøfte, om der er omprioriteringsmuligheder inden for rådets bevillinger, så den rytmiske musik kan ligestilles med den klassiske."

Respekt og sammenhold
Inden vi nærmer os pointen, må vi lige tage en rundgang om myretuen. Gennem årtier har de forskellige 'fraktioner' i dansk musikliv stået i et forhold til hinanden. Nogle gange har forholdet været anstrengt. I de senere år har miljøerne opnået en respekt for hinandens arbejde, som er bemærket på flere områder. Vi kan her nævne samarbejdet mellem genrerne i KODA, vi kan nævne udvalgene inden for klassisk og rytmisk musik i Statens Kunstfond, som nu har en fælles formand. Vi kan nævne at den seneste modtager af den klassiske pris fra Edition Wilhelm Hansen var Palle Mikkelborg. Personer som Erik Moseholm, Pia Raug og Mogens Winkel Holm har i årtier argumenteret for det rigtige at stå sammen.
Der er med andre ord opnået en historisk situation, hvor miljøerne har skabt en tradition for ikke at bekrige hinanden, men at løse opgaver i fællesskab.
Når kulturministeren giver en melding om at omprioritere i Statens Musikråds bevillinger, så er det det samme som at stikke en pind i myretuen. Man må tage det for givet, at Statens Musikråd, som er bevidst om dette musiklivets økosystem, vil afvise en sådan omprioritering af midlerne.
Det er en uklog melding fra Kulturministeriet, som tager fat et forkert sted. Det kan hænde, at der ikke lige nu er midler til at implementere Musikrådets forslag. Så må alle de interesserede arbejde for at skaffe midlerne. Set i lyset af den udeblevne fremskrivning af Musikrådsmidlerne fra Hildens tid, med de deraf mærkbare konsekvenser, er det på alle måder forkert at skabe konflikt mellem genrerne nu.
Forslaget om at omprioritere inden for Musikrådets midler er så meget mere besynderlig, når man tænker på det helt umulige i at finde 68,5 mio. kr. til spillestederne ved omprioritering i et eksisterende budget på ca. 80 mio. Formodentlig ville det end ikke kunne lade sig gøre at finde det halve på et budget, der har faste udgifter til eksempelvis de musikalske grundkurser, musikundervisning, basisensembler, statsensemble og institutioner som Musikinformationscentret og pladeselskabet dacapo.
I den musikalske myretue er der formodentlig stilhed før en mulig storm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her