Læsetid: 4 min.

Fra mødologiens frontlinie

5. maj 1998

Omkostningsbevidste virksomheder kan sagtens lade tre-fire medarbejdere dele kontor, da to eller tre altid er til møde

Herhjemme
Danskerne går til flere og flere møder. I dag har mødedeltagelsen fået et sådant omfang, at problemerne er begyndt at melde sig. Især er det gået ud over konkurrenceevnen og betalingsbalancen.
Derfor har Granulatfonden, tilskyndt af Forligsinstitutionen og flere partiers folketingsgrupper, iværksat et udredningsarbejde under ledelse af ordførende personalechef Peder Pustervig.
På et pressemøde forleden blev den første halvårsrapport fremlagt. Der er ikke tvivl om, at forskerne har gjort deres hjemmearbejde og klappet hesten.
"Vi ville også have spist brød til," forklarede Pustervig, "men hesten åd det hele."
"Det er bydende nødvendigt at få hånd i hanke med det grasserende møderi", fortsatte han, "og vi er selvfølgelig indstillet på løbende at lade forskningsresultaterne tilflyde offentligheden. Det er ikke til at holde ud at tænke på, hvor mange møder der vil blive afholdt, inden vi ad åre når til en konklusion."
Den noget tynde rapport indeholder, ud over et par ret tamme mødereferater, retningslinier for det fremtidige arbejde samt et særligt afsnit med nogle gode råd: Omkostningsbevidste firmaer kan sagtens lade tre-fire medarbejdere have fælles kontor, da to eller tre altid er til møde. Andre - og her hentydes implicit til de kommunale forvaltninger og Den Danske Bank - bør overveje at rationere de ansattes mødedeltagelse med 20-30-40 procent.

Et uspontant samvær
Forskerteamet tager afsæt i mødologen James T. Baldheads Clinical Observations of Meetings (1982) og Social Structure and Mate Selection: Management Games Re-evaluated (1988).
Baldhead har kategoriseret mødologiens tre parametre som struktur, substans og frekvens. Den amerikanske videnskabsmand definerer struktur således:
"Et møde er et uspontant samvær mellem tre eller flere personer. Mødets embryonale stadium består af elementerne kaffe/øl og vand, forsinkede deltagere, manglende fotokopier samt fremlæggelse under almindelig uopmærksomhed. Herefter skelnes mellem tre stadier; det primære hvor fremlæggelsen drøftes og diskuteres; det sekundære hvor beslutninger tages/udskydes; det tertiære hvor det afgøres, om der skal skrides til handling. (Begrebet handling betegner den debat, der går forud for bestemmelsen om, hvem der skal skrive referat)."
Substans er ifølge Baldhead: "Et mødes indhold udgøres af emnet, der i mange tilfælde (de fleste) vil være det samme som forrige møde. Skulle særlige omstændigheder have medført, at trufne beslutninger er bragt til udførelse, står deltagerne overfor at skulle evaluere (beskrive, vurdere, kritisere og forkaste) resultaterne. Dette vil næsten altid være emnet for det næste møde".
Baldhead har opgivet sin definition af frekvens. I et interview i The New York Times sidste sommer udtalte han, at den gjaldt de normale forhold før 1990.

Eventuelt velbefindende
Den banebrydende forskning inden for området blev allerede udført under Anden Verdenskrig af Herold H. Hopkins på Pentagons foranledning. Mange civilisatoriske fremskridt udspringer af de uomgængelige behov for fornyelse i krigens kølvand.
Hopkins' begrebsapparat gjorde det muligt at differentiere dagmøder og aftenmøder samt møder, der afholdes før frokost eller efter. (Senere forskning har vist, at forskellen kun kan måles i promiller).
Han pegede også på, at et mødes succes forudsætter et behørigt varsel med tilhørende dagsorden, afsluttet med punktet 'eventuelt'. Undersøgelser har gang på gang slået fast, at dette punkt har betydning for visse deltageres psykiske velbefindende. Her repeteres hele mødet nemlig af dem, som ikke tidligere havde held med at komme til orde.
Alle punkter bør nummereres, idet der på ethvert ordentligt møde vil blive stillet forslag om at tage punkt syv før punkt seks, hvad der afstedkommer livlig diskussion (ofte mødets livligste).
Endelig er Hopkins ophav til de såkaldte engangmøder, hvor initiativtagerne udtrykker deres glæde over ikke at skulle gense deltagerne ved at forære dem kuglepenne, som regel med inskription.

EU's mødeprofil
Tyske forskere har indstillet optikken på felter, som den toneangivende amerikanske mødologi har ladet ligge i mørke. Professor, dr. Helmuth Ofenhocker har undersøgt kvindeproblematikken og påvist, at kvindens frigørelse og mødefrekvensen står i et omvendt forhold til hinanden. Hidtil har ingen kunnet forklare hvorfor.
Dr. Ofenhocker har, med EU-kommissionens velsignelse, kastet lys over de patologiske følelser af høj frekvens. Et mødesyndrom er naturligvis individuelt, ligesom nationale forskelle kan spores. Grækere og italienere er mindre modtagelige for mødeskader end svenskere og danskere. Men olivenolie har intet med sagen at gøre, fastslår professoren.
I de lande, hvor møder i arbejdstiden ikke hører ind under overenskomsten, knytter mandlige ansatte stærkere bånd til familien, hvilket spaniere og portugisere dog betragter som noget positivt. Sidst tilkomne symptom er teletics, som kan iagttages når mobiltelefonen har været tavs mere end fem minutter. Et af de få lyspunkter er ifølge Ofenhocker, at møder der aflyses i god synes at have en gunstig indvirkning på forkølelser.
Stress (overhåndtagende mødetræthed) kan forekomme i alle slags virksomheder. Inden for det offentlige optræder periodestress, som indtræffer når der er møde alle ugens dage undtagen torsdag. Afbrydelsen fremkalder et svigt i møderytmen, der kan være særdeles generende. Ofenhocker mener at mange mavesår og en del ikke gennemtænkte skilsmisser opstår om torsdagen.
Granulatfondens team bebuder, at det især vil interessere sig for møder på højt plan og møder på lavt plan samt møder midt imellem. Forhåbentlig vil arbejdet føre til resultater, som ikke mindst landets erhvervsliv kan få gavn af. Om ikke andet, så som et emne for nogle af de mange møder, der heldigvis fortsat vil blive afholdt.

Oversat af Sætteskipperen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu