Læsetid: 3 min.

Musikfest i Wien

20. maj 1998

Den klassiske musikdel af Wiener Festwochen - festugekoncerterne i den forgyldte Musikverein - leverer oplevelser i den traditionelle ende af det klassiske musikspektrum, men også Stockhausen og nutidige wienerkomponister får lov at stikke hovedet frem

WIENER FESTWOCHEN
WIEN - Det unge, østrigske klaverhåb Till Fellner overraskede ved at være lidt kedelig. Men der har også været positive overraskelser mellem de første smagsprøver fra det musikalske overflødighedshorn, der udgør årets Musikfest ved Wiener Festwochen.
Fellners livtag med Beethovens første klaverkoncert virkede lidt for respektfuldt. Ved Wiener Festwochen, hvor internationale kapaciteter af højeste karat mødes, må man forvente mere end det korrekte. Efter at have hørt Fellners Beethoven, der hovedsaglig spillede på det mådeholdende, må man konstatere, at Fellner endnu mangler kunstnerisk pondus for at blive dén nye sværvægter i østrigsk musikliv, man gerne vil gøre ham til.
Heldigvis er der trøst at hente i den resterende del af festugernes eksklusive klaverprogram. Både Pollini, Kissin og Fellners idol, Brendel - der som bekendt kan det dér med at være mådeholdende uden at blive kedelig - er på plakaten i løbet af juni måned. Pollini spiller Stockhausens Klavierstück X, men i øvrigt står klaveraftnerne overvejende i Schumanns, Brahms' og Liszts tegn.
Fem uropførelser af nulevende østrigske komponister byder festugekoncerterne også på. Heriblandt mere klavermusik, skrevet af Rainer Bischof, der er kendt for sin knappe udtryksform og en kunstnerisk stamtavle, der ikke overraskende forbinder ham i lige linje med Schönberg.
Tolvtonemusikken lever og har det godt i Wien.

Fedosejevs Tjajkovskij
Orkesterspillet ved Till Fellners koncert, leveret af det ret unge ensemble Wiener Kammerphilharmonie, fejlede ikke noget. Under ledelse af ensemblets faste dirigent - han hedder Traunfellner og ligner Gidon Kremer i en afmystificeret udgave - præsterede det lille orkester en dejligt varm fortolkning af Mozarts Haffner-symfoni, der syntes påvirket af den gode side af tidens opførelsespraksisdille - vitaliteten - uden at publikum måtte døje med tarmstrenge og anstrengte fraseringer.
En rigtig, god orkesteroplevelse med et rigtigt, fuldvoksent symfoniorketer fik man med Wiener Symfonikerne under deres nye chefdirigent, Vladimir Fedosejev.
Ligesom sin dirigentkollega Temirkanov kan Fedosejev dirigere med enkle, ukonventionelle bevægelser, der griber direkte om musikkens hjerte. Hans realisering af sin egen suite af Tjajkovskijs balletmusik til Tornerose, karakteriseret af smukt valsende strygere og harpe-tryllestøv, var en herlig oplevelse, og da samme koncert bød på intet mindre end die Wiener Erstaufführung af Richard Strauss' spøjse, men unægtelig velturnerede portræt af sig selv i krig og kærlighed, Ein Heldenleben, var der tale om en rigtig novitetskoncert.

Bonneys lieder
Festugekoncerterne er ikke kun orkesterkoncerter i den store 'nytårskoncertsal'. De er også kammermusik i Brahms-Saal - og lied-aftener.
Og også med hensyn til sangere kan arrangørerne vælte sig i kendte navne. Koncertudbuddet ved festugerne er flot, og af og til er det svært at vælge.
Mens Orpheus Chamber Orchestra onsdag spillede i Grosser Saal, sang Barbara Bonney lieder i Brahms-salen lige overfor. Publikum kunne mødes i foyeren i pausen og udveksle beretninger om deres respektive koncertoplevelser.
Ved årets Festwochen synger Barbara Bonney om kap med kolleger som Polaski, Lipovsek, Bartoli og Prey. Men havde man kun hørt første del af Bonneys lied-aften, ville man nok have haft svært ved at tro, at man havde en af tidens mest efterspurgte sopraner for sig.
Schumanns Frauenliebe und Leben begyndte først at lette i sjette sang, Süßer
Freund, hvor man - endelig - kunne nyde Bonneys evne til at bære et lysende vibrato med sig fra forte helt til pianissimo.
Efter fire sange af Clara Schumann, fint indpasset i koncertens overordnede tema, kærlighed, havde Bonney varmet op. Brahms og Grieg i anden del af koncerten var forrygende og viste, at den lyriske Bonney også kan udtrykke sig dramatisk.
Med tre ekstranumre, der favnede Grieg, Strauss og Schumanns Mondnacht i en version så smuk, at den vitterlig gav gåsehud, fik man - næsten - opfyldt sit ønske om, at dette bare måtte blive ved og ved. Dog, alting har en ende, også koncerter. Festugekoncerterne som sådan er imidlertid langt fra slut. Musikfesten bliver ved til og med 20. juni. Skulle man have planer om at tage til Wien, kan program og billetter bestilles på telefon 0043-1-505-81-90 - eller over Internettet.

*Wiener Festwochenkonzerte '98 med bl.a. Wiener Kammerphilharmonie, Wiener Symphoniker dirigeret af Vladimir Fedosejev, Barbara Bonney (sopran) og Helmut Deutsch (klaver). Musikverein, Wien, 10. og 13. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her