Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

14. maj 1998

Tvindlov strider ikke med Grundlov
*Det var ikke i strid med Grundloven, da et flertal i Folketinget i juni 1996 ved lov fratog 32 Tvind-skoler offentlig støtte. Det fastslog Østre Landsret onsdag, da Undervisningsministeriet blev frifundet i en sag anlagt af Tvind-friskolen i Veddinge Bakker. I dommen fra landsretten hedder det blandt andet, at loven alene har haft til formål at sikre folketingsflertallets ønske om ikke fremover at yde tilskud til Tvind-skolerne. Dommen ventes anket til Højesteret.

EU-spliden ulmer i SF
*Splittelsen blandt SF's nej- og ja-sigere til Amsterdamtraktaten bliver stadig mere markant.
Ifølge Politiken onsdag vil SF's nuværende næstformand Christine Antorini og miljøordfører Steen Gade have styrket Europa-Parlamentets magt og foreslår på SF's landsmøde efter afstemningen om Amsterdam-traktaten, at Europa-Parlamentet skal have ret til at stille direktivforslag. Som det er nu, er det kun Kommissionen, der kan stille direktivforslag. Forslaget går direkte imod SF's EU-modstandere, der modsætter sig øget magt til Europa-Paralmentet. Holger K. Nielsen vil ikke kommentere forslaget fra SF's ja-fløj.

Kulturminister lader DR bestemme
*Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen vil ikke tvinge Danmarks Radio til at sende præsentationsprogrammer for partierne op til valg og folkeafstemninger, fremgår det af et svar til Dansk Folkepartis næstformand, Kristian Thulesen Dahl. Danmarks Radio har besluttet fremover ikke at sende partiernes egen præsentationsprogrammer, hvilket har affødt kritik fra især de mindre partier, der mener, at det vil svække alsidigheden, da de store partier har nemmere ved at slå igennem medierne. Men det eneste, Danmarks Radio er forpligtet til, er at sikre, at der ved informationsformidlingen lægges vægt på saglighed og upartiskhed.

Fagforeningsaktivist myrdet
*En kendt arbejderaktivist Medardo Reyes Varela og hans søn er blevet dræbt af to mænd i sit hjem i landsbyen Tocoa i det nordlige Honduras. Mordet skyldes angiveligt Varelas aktive kamp mod brug af sundhedsskadelige pesticider i landets bananplantager. Han anførte en gruppe arbejdere, som krævede erstatning af det amerikanske firma Standard Fruit Company for firmaets brug af det kemiske middel Nemagon. Endnu er mordet ikke opklaret.

Suharto tager hjem før tid
*Den indonesiske præsident Suharto meddelte i går, at han afslutter sit besøg i Cairo før tid efter at seks demonstranter tirsdag blev dræbt under sammenstød med præsidentens sikkerhedsstyrker. Under begravelsen i går blev endnu en student skudt og dræbt af sikkerhedsstyrkerne.

Flere bliver militærnægtere
*Trods forsvarets massive rekrutteringskampagner vælger flere unge at blive militærnægtere i stedet for at trække i trøjen. Næsten hver fjerde, der bliver tvunget til at aftjene værnepligt, bliver militærnægter, skriver Militærnægterforeningens blad, NB. Antallet af militærnægtere udgjorde otte procent af de 10.197 værnepligtige i 1997.

Reklameforbud vedtaget
*Europa-parlamentet gav onsdag grønt lys for et forbud mod tobaksreklamer i hele EU. Det betyder, at de første tobaksreklamer bliver forbudt om tre år, og senest i oktober 2006 skal næsten alle tobaksreklamer være ude af EU. Ved afstemningen i Europa-Parlamentet i Strasbourg onsdag blev alle ændringsforslag fejet af borde, og parlamentet støttede dermed det reklameforbud, som EUs sundhedsministre blev enige om på et dramatisk møde i december.

Giftige alger breder sig
*Den giftige chattonella-alge, der har slået tonsvis af hornfisk ihjel, har bredt sig til en større område end først antaget. Miljøkonsulent i Danmarks Fiskerforening Carsten Krog fik i løbet af onsdagen meldinger fra fiskere i Thorsminde, der ligger syd for Thyborøn, om at der også her var masser af døde hornfisk og desuden en del døde sild. Hidtil er der kun observeret store mængder af døde fisk i det nordlige område mellem Hanstholm og Skagen. Eksperterne står magtesløse overfor algerne - og der er ikke andet at gøre end at se tiden an og følge situationen, lød det fra Stig Mellergaard fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, der tirsdag identificerede den dødbringende chattonella-alge.

Dansker kræver 20 mio i erstatning
*Danskeren Annette Sørensen, der blev verdensberømt, da hun sidste år i maj lod sit barn ligge i en barnevogn udenfor en restaurent i New York, kræver 20 millioner dollars i erstatning fra New Yorks bystyre. Annette Sørensen kræver erstatning, fordi hun blev sigtet for vanrøgt og tilbageholdt af New Yorks politi i to dage, mens hendes barn i mellemtiden blev overdraget til de sociale myndigheder i fire dage. Sigtelsen blev senere droppet.

Bosættelser udenfor handelsaftale
*EU-kommissionen opfordrede onsdag de 15 EU-medlemslande til at afvise at give handelsprivilegier til jødiske produkter fra de israelsk-besatte områder. Varer, der er importeret fra de jødiske bosættere på Vestbredden, Gaza, Golan-højderne eller Østjerusalam, skal ekskluderes fra den aftale, der lader Israel eksportere varer til EU-landene toldfrit eller med reducerede tariffer, mener Kommissionen.
Ifølge Kommissionen kan bosættelserne ikke opfattes som en integreret del af staten Israel.
Den udlægning er de israelske bosættere rasende over. De kalder Kommissionens udtalelser for en tilbagevenden til nazi-forfølgelser.
"Vi er kede af, at Europa har sådan en kort hukommelse. Europa har meget mere at tabe end Israel, hvis sådan en boykot bliver ført ud i livet," sagde en talsmand for de jødiske bosættere på Vestbredden, Shlomo Filber.

Ritt vil fortsætte som kommissær
*Selvom bølgerne har gået højt, siden Ritt Bjerregaard gjorde sit indtog i europæisk politik, så vil hun gerne fortsætte som dansk EU-kommissær, når EU-Kommissionen om halvandet år skal genudnævnes. Det sagde hun onsdag aften til Dagens Nyheder på TV3.
"Det hænger selvfølgelig sammen med, at dels synes jeg, at det er meget spændende og meget vigtigt, dels synes jeg også, at jeg har brugt megen tid og mange kræfter på at sætte mig ind i det og etablere nogle gode forbindelser til folk, så jeg tror faktisk, at jeg ville kunne blive god til det", sagde hun.

Håb om forhandlinger i Kosovo
*Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, har indbudt Kosova-albanernes separatistleder, Ibrahim Rugova, til forhandlinger i Beograd, efter amerikanerne har ført en intensiv mægligskampagne.
Den amerikanske fredsforhandler Richard Holbrooke, der har haft møder med de to parter, sagde, at mødet mellem Milosevic og Rugova vil finde sted på fredag i Beograd.
Hidtil har den kosovoalbanskeledelse afvist at forhandle med serberne uden tilstedeværelse af en international mægler. Men den kosovo-albanske leder, Ibrahim Rugova sagde igår, at han vil mødes med Milosevic i det neutrale Makedonien. Meldingerne om et muligt møde mellem de to parter blev hilst velkommen fra NATO.

Tyrkisk politi står uden spor
*De tyrkiske myndigheder havde onsdag ikke noget spor af de to formodede højreekstremister, der tirsdag skød og sårede den kendte formand for den tyrkiske menneskeretsorganisation (IHD), Akyn Birdal.
Men kilder sagde i går, at de to mænd tilhørte den yderliggående højreorganisation "Tyrkiets Hævnerbrigade", der tidligere har stået bag mord på journalister.

Brundtland indtager FN
* Den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland blev onsdag formelt valgt til generaldirektør i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Brundtland afløser japaneren Hiroshi Nakajima.
Brundtland har tidligere lovet, at hun vil rydde op i den stærkt kritiserede FN-organisation.

Pia kræver 'million' erstatning
*Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti og en af de ivrigste fortalere for national genfødsel herhjemme kræver ikke mindre end 50.000.000 kroner i erstatning af Weekendavisens kronikør, Lars Bonnevie. Pia Kjærsgaard føler sig udsat for bagvaskelse, fordi Lars Bonnevie i en kronik, "En tur i reservatet" i april måned skrev, at ingen andre er så åbentlyst racistiske og har i den grad oppisket stemningen mod indvandrere og flygtninge som Pia Kjærsgaard og hendes folk" og envidere er hun stærkt utilfreds med sætningen, "Selvom det naturligvis er politiets opgave at beskytte borgerne, kan man spørge, om det også er dets opgave at beskytte idioter mod sig selv".
Hvis Lars Bonnevie ikke betaler erstatningen og ydermere bringer en uforbeholden undskyldning i avisen, så vil han blive stævnet.
"Jeg har hverken tænkt mig at komme med en undskyldning, en berigtigelse eller betale 50 millioner kroner inden en uge, siger Lars Bonnevie, som dog mener, at beløbsstørrelsen må skyldes en stavefejl.

Danmark stopper bistand til Indien
*Verden reagerede promte, da Indien igår gennemførte endnu to underjordiske atomprøvesprængninger. Mens inderne selv fejrede spængningerne besluttede en lang række lande deriblandt Danmark at indstille bistanden til Indien.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen meddelte i går, at et planlagt dansk erhvervsfremstød i Indien, hvor blandt andet kronprins Frederik skulle have været med er aflyst indtil videre og samtidig vil regeringen stoppe bistandshjælpen til Indien.
"Regeringen beklager dybt disse prøvesprængninger og opfordrer på det kraftigste den indiske regering til at besinde sig og tilslutte sig det internationale samfunds stærke ønske om endegyldigt at få bragt alle atomprøvesprængninger til ophør," sagde Niels Helveg Petersen. Udenrigsministeriet er i færd med at gennemgå alle danske aktiviteter, før udviklings- og udenrigsministrene torsdag skal orientere Udenrigspolitisk Nævn om regeringens beslutning om at stoppe ulandsbistanden til Indien efter landets atomprøvesprængninger. Ikke alle bistandsprojekter kan stoppes med det samme, fordi regeringen er kontraktligt forpligtet til et gennemføre nogle af dem. SF, Venstre, de konservative og fremskridtspartiet støtter regeringen. "Indien provokerer verdenssamfundet. Problemet ved at droppe ulandsbistanden er, at vi har brugt sidste skud i bøssen," sagde SF's Steen Gade, der mener, at regeringen derfor bør rejse sagen i EU og FN, hvor Sverige forbereder et forslag til FN's generalforsamling. Samtidig skal verdenssamfundet se på, hvordan investeringer i Indien kan rammes. Det virker mere effektivt mod eliten end at stoppe ulandsbistanden, som især rammer de fattige, understreger Steen Gade. Folkekirkens Nødhjælp opfordrer regeringen til at Folkekirkens Nødhjælp opfordrer politikerne til at kigge grundigt på de erhvervsrettede projekter i Indien, når de skal beslutte, hvilke bistandsprojekter der skal stoppes. "Det er meget vigtigt, at sanktionen rammer præcis ned på magthaverne og den økonomiske elite. Pressionerne skal kunne mærkes direkte på den indiske økonomi," sagde generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev-Olesen til Ritzaus Bureau.

Redigeret af Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her