Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

13. maj 1998

Indiens elite skal rammes
*Folkekirkens Nødhjælp mener, at Danmark øjeblikkelig skal stoppe al bistand til aktiviteter i Indien, der ikke kommer de fattige direkte til gode. Det sker efter Indien mandag gennemførte tre underjordiske atom-prøvesprængninger. Men beskæringen af bistanden skal ramme eliten: "En meget stor del af den danske bistand går til de 400 millioner indere, der lever under fattigdomsgrænsen, Dem må vi ikke svigte nu," lød det i går fra Folkekirkens Nødhjælp. Både udenrigsministeren og udviklingsministeren afviste tirsdag flere oppositionspartiers krav om helt at indstille bistanden til Indien. Regeringen har besluttet at fastfryse landets bistandshjælp på det nuværende niveau på 190 millioner kroner.
"Det er uomgåeligt, at det kommer til at ramme en meget uheldig gruppe - de fattige. Og det kan godt ses som meget kynisk. Men vi bliver jo nødt til at reagere," sagde udviklingsminister Poul Nielson.

Indoensiske studenter dræbt
*De regerings-fjendtlige demonstrationer i Indonesien kostede tirsdag de første studenter livet, da op til fem mennesker blev dræbt under voldelige sammenstød med sikkerhedsstyrker ved et universitet i den indonesiske hovedstad, Jakarta.
Artikel på forsiden og nyhedsanalyse her på siden

Tyrkisk aktivist skudt ned
*En af Tyrkiets kendte menneskerettighedsforkæmpere, Akin Birdal, blev i går skudt ned på åben gade af uidentificerede gerningsmænd. "To mennesker skød ham flere gange. Hans tilstand er kritisk. Han blev ramt af mange kugler," sagde en talsmand for menneskeretssammenslutningen til det anatolske telegrambureau.
Birdal, som er leder af Menneskerettighedssammenslutningen (IHD), blev ramt af seks skud i brystet, skulderen og benet, og hans tilstand blev betegnet som kritisk på et lokalt hospital. Den 50-årige Birdal har været en åbenmundet kritiker af Tyrkiets ufuldstændige menneskeretspraksis og har ofte beskyldt staten for føre en "beskidt krig" mod separatister fra Kurdistans Arbejderparti (PKK). Ingen gruppe påtog sig umiddelbart skylden for angrebet. Men menneskerettighedsadvokaten Aydin Erdogan sagde, at attentatet meget vel kan være forårsaget af en række nylige indslag i medierne, hvor Birdal blev sat i forbindelse med PKK.

Usikkerhed om fusionsaftale
*Chefen for USA's monopoltilsyn, William Kennard, sagde i går til den amerikanske tv-station CNN, at mandagens fusionsaftale mellem det amerikanske teleselskab Ameritech, der kontrollerer Tele Danmark, og SBC Communications muligvis strider 0med USA's monopollovgivning. Han sagde, at de to selskaber står over for en "stor bevisbyrde", når de vil argumentere for gigantfusionen og dens fordele for den amerikanske offentlighed. Der kan være mulighed fro at aftalen dermed ikke bliver godkendt og at fusionen aldrig bliver en realitet.

Kaos i Colombia
*Menneskerettighedsaktivister anklager det colombiske militær for stiltiende at se til mens paramilitære grupper angriber og dræber indbyggere i Colombias landsbyer. Senest har formodede højreorienterede paramilitære grupper angrebet to landsbyer i det vestlige Colombia og dræbt mindst syv mennesker.
For bare en uge siden blev mindst 21 indbyggere dræbt i en anden landsby i den østlige Meta-provins, hvor der er store illegale plantager med kokablade, som bruges til fremstilling af kokain. Mindst 50 mennesker er blevet dræbt i de seneste to uger i den konfliktfyldte Antioquia-provins. Politiet siger, at det er venstreorienterede oprørere, der står bag mordene. Men menneskerettighedsgrupper anklager colombiansk militær for at lukke øjnene for at de højreorienterede paramilitære grupper nedslagter landsbybeboere, som de tror, støtter partisanerne.

USA roser Jeltsins nye regering
*USA er fulde af ros overfor Boris Jeltsin nye regering med den unge ministerpræsident Sergej Kirijenko i spidsen. "Den formentlig mest reformvenlige" regering, som Rusland har haft siden landet for syv år siden bekendte sig til demokratiet, lød det fra USA's sikkerhedsnationale rådgiver, Sandy Berger, der tilføjede, at de øvrige medlemmer af den nye regering er yderst kompetente og professionelle.

Grundlovsændring er nødvendig
*Hvis færingernes selvstændighedsstrang skal tilfredsstilles kan det blive nødvendigt at ændre den danske Grundlov. Det mener formanden for Det Sikkerheds og nedrustningspolitiske udvalg, Henning Gottlieb. De tre kommende færøske regeringspartier, Folkeflokken, Republikanerne og Selvstyrepartiet har erklæret, at "Færøerne er et land, og at en færing skal betragtes som en nationalitet." Henning Gottlieb peger på, at ifølge Grundloven har færingerne krav på to pladser i det danske Folketing - men hvis Færøerne i givet fald river sig løs, opstår problemet med, at et "fremmed" land har krav på to medlemmer af Danmarks parlament. "Det kræver en dansk forfatningsændring," siger Henning Gottlieb til Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag.

Ledige kommer ikke i arbejde
*Mange langtidsledige fastholdes i arbejdsløshed, selv om de får det ene tilbud om aktivering efter det andet. Det viser en ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. På baggrund af resultatet mener forskerne bag undersøgelsen, at der er brug for ændringer i tilbudene til de ledige. Der skal sættes ind tidligere i ledighedsforløbet, og der skal være særlige projekter til de svage grupper, hvor kravene om præstation tilpasses den enkeltes formåen. Desuden bør aktiveringen være tidsubegrænset. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger fra godt 1.000 langtidsledige mellem 25 og 59 år, som alle har været ledige i mindst to år.
Undersøgelsen er lavet af Henning Bjerregaard Bach, John Aggergaard Larsen og Anders Rosdahl.

Løsning i Kosovo har lange udsigter
*Den amerikanske udsending i Kosovo, Richard Hoolbrooke, indrømmede i går, at en løsning på konflikten mellem Jugoslaviens præsident Slobodan Milosevic og kosovoalbanernes ledere har lange udsigter.
"For øjeblikket forsøger vi at få en proces i gang. Alle andre detaljer bliver diskuteret - uden særlige fremskridt," sagde Richard Hoolbrooke. Milosevic nægter fortsat lade en international mægler "blande sig" i Juguslaviens interne anliggender.
I går var der nye uroligheder og flere blev dræbt.

Kloning kan hindre kromosonfejl
*Med en teknik hentet fra kloningen af fåret Dolly kan forskere nu hurtigt og enkelt konstatere, om kvinder risikerer at nedarve kromosomfejl til deres børn, skriver Berlingske Tidende tirsdag. Det er en dansk forsker, Steen Willadsen, der har udviklet en variant af den teknik, som var et centralt element i kloningen af fåret Dolly. Den gør det muligt at undersøge befrugtede menneskeæg for kromosomfejl allerede, når ægget kun består af otte celler. Som den første har en amerikansk kvinde for nylig født et barn, der i ægstadiet blev undersøgt efter den nye metode. Metoden afslørede, at barnet ikke ville få den fejl, moderen havde. Og forudsigelsen holdt stik. Metoden er endnu ikke færdigudviklet og fortsat kører den kun på forsøgsbasis.

Irak vil have sanktioner ophævet
*Irak bad i går FN's generalsekretær Kofi Annan og sikkerhedsrådet om at fuldføre våbeninspektionerne hurtigst muligt og dermed skabe vej for at ophæve de nuværende sanktioner mod Irak. "Tiden er kommet til at ophæve sanktionerne," sagde den irakiske minister Tareq Aziz. Men Kofi Annan får svært ved at overbevise sikkerhedsrådets medlemmer om, at sanktionernes skal hæves lige nu og her. Med USA i spidsen er der fortsat skepsis overfor Iraks velvilje og indtil videre ser man tiden an. Selv glæder han sig over, at Irak nu samarbejder med FN's våbeninspektører og at Irak foreløbigt har overholdt sine forpligtelser i forhold til den aftale som blev indgået i febriar 1998 og afværgerede en ny Golfkrise. "Forbindelserne mellem FN's våbeninspektører og Irak er forbedret og jeg håber at det fortsætter, så vi hurtigerer kan få fuldført arbejdet," sagde Kofi Annan i går.

Muslimer får ikke indviet jord
*Danske muslimer, der ønsker at blive begravet i muslimsk indviet jord, må fortsat tage den sidste rejse med fly til deres hjemland for at få den evige hvile. Efter tre måneders behandling i Københavns Kommunes afdeling for Bygge og Teknik er forslaget om at oprette den første danske muslimske kirkegård stillet i bero. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag. Hvert år bliver 200-300 herboende muslimer - danske statsborgere og asylansøgere fra lande som Iran, Irak, Libanon, Somalia - fløjet sydpå for at blive begravet, og ifølge forslagsstilleren, den socialdemokratiske borgerrepræsentant Hamid El Mousti, er behovet for en begravelsesplads presserende, fordi mange er flygtet og ikke begraves i hjemlandet.

Dansk uvidenhed er ikke et problem
*Udenrigsminister Niels Helveg Petersen mener ikke, at det er et problem, at seks ud af 10 danskere ikke ved, hvad Amsterdamtraktaten handler om.
"Når vi er færdig med vores kampagne, vil befolkningens viden om traktaten være på et betydelig højere niveau. Det afgørende er heller ikke, om vælgerne kan alle teksterne. Det afgørende er, at alle vælgerne får en mulighed for at danne sig et indtryk af, hvad det er for en type beslutning, vi står overfor - dens betydning og hvilken retning traktaten har, sagde udenrigsministeren i går.

Jeltsins debut på Nettet
*"Rusland er endnu ikke moden til en kvindelig præsident," og "Nej, jeg har aldrig røget en cigaret," var nogle af de svar som den russiske præsident Boris Jeltsin serverede for de godt 4.000 mennesker fra hele verden, der havde logget sig ind for at følge præsidentens debut på Internettet.
I et såkaldt chatroom fik folk fra hele verden mulighed for at stille spørgsmål til præsidenten. Og mange spørgsmål kredsede om Jeltsins helbred.
Præsidenten forsikrede, at han "er ved godt helbred og ikke udelukker at genopstille til til præsidentposten for tredje gang i år 2000.
"Jeg er ved godt helbred. Og hvad præsidentvalget i 2000 angår, så er der endnu to år til. Vi får se," svarede Jeltsin.
Under den 30 minutter lange Internet-snak svarede Jeltsin også på spørgsmål vedrørende atomar nedrustning, kriminalitetsproblemerne i Rusland og hans forhold til USA præsident, Bill Clinton, men både spørgsmål og svar var i den lettere genre.På et spørgsmål om, hvad Jeltsin mente om sin forgænger Mikhail Gorbatjov svarede Jeltsin: "Jeg plejede at tænke grimt om ham. Nu tænker jeg slet ikke på ham mere."
Jeltsins debut på internettet kommer efter lignende arrangementer blandt andet Storbritanniens premierminister, Tony Blair, Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, og palæstinensernes præsident, Yasser Arafat.

Redigeret af Manja Sørensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her