Læsetid: 6 min.

Nyhedsoverblik

11. maj 1998

Snyd med partistøtte skal straffes
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vil indføre sanktioner over for partier, som snyder med reglerne for private bidrag til partierne. Dermed sikrer statsministeren flertal for et radikalt forslag om at straffe partier for brud på partistøtteloven, skriver Politiken.
"Det må have konsekvenser, hvis et parti ikke holder reglerne. Andet kan vi ikke være bekendt," siger Poul Nyrup Rasmussen.
Da den statslige partistøtte for et par år siden blev firedoblet, vedtog et flertal i Folketinget samtidig, at anonyme bidrag til partierne højst må være på 20.000 kroner. Hvis et parti modtager et større privat bidrag, skal giverens navn anføres i partiregnskabet.
Dengang var der ikke flertal for at indføre sanktioner for partier, der bryder reglerne. Men efter DR-rapportens afsløringer af, at flere partier er parat til at overtræde reglerne, er et flertal med S, R, SF og CD nu parat til at indføre sanktioner.

Mellemøst-topmødet i USA aflyst
*Den amerikanske Mellemøstforhandler, Dennis Ross, forlod i går eftermiddag Israel, efter endnu et mislykket forsøg på at få gang i fredsprocessen.
Fiaskoen stod klar efter endnu et møde med Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, der afviste at deltage i et topmøde med palæstinenserlederen Yasser Arafat og USA's præsident, Bill Clinton.
"På mødet enedes vi om, at der ikke bliver et topmøde i Washington i denne uge. I de kommende dage vil vi afgøre, hvordan vi skal fortsætte kontakterne," hed det i en erklæring fra Netanyahus kontor.
Allerede tidligere søndag sagde palæstinensiske forhandlere efter et møde med Ross, at israelerne havde afvist Clintons fredsinitiativ.
"Han (Ross, red.) har meddelt os, at topmødet på mandag er aflyst, at USA beklager det, men vil fortsætte forsøgene på af få genoplivet fredsprocessen," sagde palæstinensernes chefforhandler, Saeb Erekat. Han sagde, at årsagen til aflysningen var Netanyahus afvisning af at overgive yderligere 13 procent af Vestbredden til palæstinensisk selvstyre, som foreslået i det amerikanske forslag for at sætte de strandede fredsforhandlinger på skinner.

46 procent siger ja til Amsterdam
*46 pct. af danskerne vil stemme ja til Amsterdam-traktaten, hvis der var valg i morgen. 34 pct. vil stemme imod og 20 pct. af vælgerne har endnu ikke besluttet sig.
Det viser en opinionsmåling, som Gallup har foretaget for Danmarks Radio og Berlingske Tidende.
Målingen 8. maj viser et lille udsving i forhold til den forrige måling to dage tidligere, hvor 47 pct. af vælgerne ville stemme ja til traktaten, mens 33 pct. ville stemme nej. 20 pct. havde ikke besluttet hvad de skulle stemme.
Begge målinger, der blev offentliggjort i Berlingske søndag, bygger på 838 repræsentativt udvalgte vælgere. I en Sonar-måling i Morgenavisen Jyllands-Posten siger 47 pct. af danskerne ja til Amsterdam-traktaten, men 34 pct. siger nej. 18 pct. har endnu ikke besluttet sig og en pct. oplyser, at de ikke vil stemme. Målingen blev foretaget 6. maj og bygger på 1.175 interviews.

Demonstranter ignorerer Suharto
*Weekendens appeller og trusler om ro og orden fra Indonesiens præsident Suharto syntes i går at være faldet for døve øren. Over hele Indonesien var der protester - og iagttagere sagde, at intet tyder på, at protesten mod den enerådige Suharto og hans politik er på retur.
"Demonstrationerne vil fortsætte til Suharto træder tilbage," sagde Adian, der er student ved Indonesiens Kristne Universitet i hovedstaden Jakarta.
Universiteterne, der har været højborgen for protesten mod Suharto, var i går lukket, og studenterne syntes at holde en pause i demonstrationerne. Til gengæld meldte andre grupper sig under fanerne. I byen Surabaya kørte 4.000 minitaxier og motorcyklister gennem gaderne, og også i andre byer blev der meldt om demonstrationer. Avisen Jakarta Post skrev i sin lørdagsudgave, at stadig flere ikke-studenter støtter op bag protesten mod Suhartos 32-år lange regimente i Indonesien.

Rushdie angriber EU i Tyskland
*"Iran forsøger fortsat at dræbe mig," sagde den indisk fødte britiske forfatter Salman Rushdie søndag på et møde i Berlin.
Irans præstestyre udstedte i 1989 en religiøs dødsdom over Rushdie for hans bog De Sataniske Vers, og siden har forfatteren levet under jorden. Han roste den ny britiske regering under Tony Blair for at indtage en mere kritisk holdning over for Iran, men angreb samtidig EU for at gøre for lidt for at hjælpe ham.
Om sine tyske værter sagde han, at "den tyske regering har gjort meget lidt konkret for at hjælpe ham".

Milosevic er fortsat ubøjelig
*Den amerikanske udsending Richard Holbrooke mødtes i går med den albanske leder Ibrahim Rugova i Serbiens urolige Kosovo-provins efter et mislykket forsøg lørdag på at tale Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevic, til fornuft i Beograd.
Efter samtalerne i Beograd sagde Holbrooke, at Milosevic havde gjort det klart, "at han ikke ønsker en international mægler" i konflikten.
De vestlige lande skærpede ellers sanktionerne mod Jugoslavien (Serbien og Montenegro) lørdag med et forbud mod udenlandske investeringer i landet - med henblik på at tvinge Milosevic til indrømmelser. Men end ikke udsigten til, at hans i forvejen hårdt prøvede befolkning stilles endnu ringere betingelser i udsigt, kunne få Milosevic til at ændre holdning. Efterfølgende sagde Holbrooke, at han er bekymret efter at have lyttet til de etniske albaneres advarsler om, "at volden breder sig som en steppebrand".

Hamas truer med nye angreb
*Lederen af den militante palæstinensiske Hamas-gruppe, sheikh Ahmad Yassin, truer igen Israel med nye selvmordsangreb og advarer palæstinensernes præsident, Yasser Arafat, om, at hans islamiske bevægelse ikke har i sinde at betale prisen for en eventuel kommende aftale om Vestbredden. I et interview, der blev offentliggjort i går, erkendte Yassin, at de bestræbelser, som Arafats palæstinensiske selvstyre har gjort for at stække Hamas-gruppens aktiviteter, har lagt forhindringer i vejen for gruppens militære aktioner mod Israel.
"Der er ingen tvivl om, at det har konsekvenser for vores aktiviteter, men flere selvmordsangreb er på vej," siger Yassin i interviewet med dagbladet Al-Bayan i De Forenede Arabiske Emirater.

Ungarns socialister står til sejr
*De første prognoser, efter at valgstederne i går lukkede i Ungarn, tydede på et tæt opløb mellem mellem det regerende Socialistparti og den centrum-højre-orienterede opposition. En måling baseret på hvad folk sagde, efter at have afgivet deres stemme - en såkaldt exit-poll - gav ministerpræsident Gyula Horns socialister et forspring på 1,7 procentpoint.
På forhånd var det ventet, at henved 70 pct. af de 8,1 million registrerede vælgere ville stemme, men der forelå ingen prognose for deltagelsen efter, at valglokalerne lukkede søndag aften. Valgkampen forud for valget har været skæmmet af bombeattentater mod to højreorienterede politikeres huse.

DF: Rigsfællesskab skal undersøges
*Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, kræver, at der bliver udarbejdet en hvidbog om det danske rigsfællesskab. Samtidig har hun indkaldt statsministeren til en forespørgselsdebat om rigsfællesskabet. Det sker efter, at en ny landstyrekoalition på Færøerne vil arbejde for, at øgruppen bliver en suveræn og selvstændig nation.
"Dette er en sag, der også angår Danmark og Grønland. Derfor er det afgørende, at vi allerede inden Folketinget går på sommerferie får en grundig debat om hele Rigsfællesskabet," siger Pia Kjærsgaard. Samtidig ønsker hun, at Rigsfælleskabet bliver genstand for en hvidbog, som hun forventer, at Statsministeriet vil bruge mindst et år på udarbejdelsen af.
Artikel side 3

Titusinder demonstrerer mod ETA-terror
*Efter mordene på en spansk kommunalpolitiker og en pensioneret politiofficer gik titusinder af spaniere lørdag aften ud i gaderne for at demonstrere deres vrede mod den forbudte baskiske separatistorganisation ETA's terror.
I Vitoria - hovedstaden i Baskerlandet - krævede 35.000 mennesker, at ETA sætter en stopper for volden.
I Madrid, Sevilla, Saragossa, Valencia og flere andre byer demonstrerede hundreder af andre mod volden.
"Medlemmerne af ETA og Herri Batasuna vil alle ende i fængsel," erklærede en tydeligt vred ministerpræsident Jose Maria Aznar efter mordene.
Herri Batasuna, der anses for ETA's politiske gren, er det tredjestørste parti i Baskerlandet. Aznar betegnede videre medlemmerne af Herri Batasuna som "affald" og som "ETA's slaver".
Reaktionerne kommer, efter at formodede ETA-medlemmer onsdag havde dræbt den 63-årige konservative politiker Tomas Caballero i byen Pamplona. Fredag blev den 62-årige pensionerede politiofficer Alfonso Parada dræbt af skud i Vitoria. Siden årsskiftet har formodede ETA-medlemmer dræbt i alt fem mennesker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu