Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

5. maj 1998

Information har fødselsdag
*Information fylder i dag 53 år - og det er ingen alder for en avis.
Vi markerer Danmarks befrielsesdag med et tillæg om Danmark og Europa - og et stort debatmøde om samme tema på Københavns Universitet. Samtidig uddeler Informations Venner i dag Inge Primstad-prisen.
Informations historie er fuld af beretninger om udgivelsesproblemer. På grund af storkonflikten er der også visse problemer i disse dage.
Det betyder blandt andet, at dagens avis har haft en noget tidligere deadline end normalt. Red.

PET må ikke aflønne sort
*PET skal ikke længere have lov til at betale agenter med sorte penge. Det fastslår skatteminister Ole Stavad, i et skriftligt svar til SF's Aage Frandsen.
"PET har som arbejdsgiver pligt til at indberette enhver indtægt hos medarbejdere. Men det har efterretningstjenesten ikke gjort, og det er klart ulovligt," siger Aage Frandsen til Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.
I svaret fra Ole Stavad, står der blandt andet, at "det må overvejes, om disse ydelser (honorarer, red.) skal være omfattet indberetningspligt eller om det på anden måde kan sikres, at de undergives en korrekt skattemæssig bhandling."
PET selv hævder, at den i "sagens natur" ikke kan indberette honorarer af hensyn til agenternes sikkerhed og tjenestens opgaver.

Danskerne er imod Schengen
*To tredjedele af den danske befolkning er imod den ophævelse af grænsekontrollen, som Danmark har forpligtet sig til med Schengen-aftalen. Spørgsmålet kan flytte store vælgergrupper over til et "nej" ved folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten 28. maj. Det viser en kortlægning af danskernes EU-holdninger, som ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen. 51 procent erklærer sig "helt uenige" i, at grænsekontrollen skal fjernes og 15 procent siger, at de er "delvist uenige" mens 20 procent er tilhængere af at ophæve den.
Selv blandt de sikre ja-stemmer ønsker de fleste at bevare grænsekontrollen, og over halvdelen af tvivlerne ved afstemningen siger, at netop dette spørgsmål flytter dem i retning af et nej.

Front National tabte parlamentsplads
*Jean Marie Le Pens højreekstremistiske parti Front National mistede under et suppleringsvalg søndag i byen Toulon dets eneste plads i det franske parlament.
Socialisten Odette Casanova sikrede sig 50,07 procent af stemmerne, mens Front Nationals kanidat Cendrine Le Chevallier, 49,93 procent. Kun 33 stemmer skilte de to kandidater. Suppleringsvalget blev udskrevet fordi, at Front National borgmesteren Jean-Marie Le Chevallier, der oprindeligt vandt parlamentspladsen ved valget i juni, havde brugt flere penge på valgkampen end valgloven tillader. Da han ikke selv måtte stille op ved suppleringsvalget, blev hans hustru, Cendrine Le Chevallier, Front Nationals kandidat i hans sted - men hun kunne ikke gøre manden kunststykket efter.

Landstyret endnu ikke på plads
*Det er endnu uvist hvordan det færøske landsstyre kommer til at se ud efter lagtingsvalget torsdag. Lederen af det borgerlige selvstyreparti Folkeflokken, Anfinn Kallsberg, der af lagmand Edmund Joensen har fået tilbudt lagmandsposten, hvis han vil være med til at danne et nyt borgerligt landsstyre, har endnu ikke besluttet om han vil sige ja eller nej til tilbuddet. Tager Anfinn Kallberg imod tilbuddet fra lagmand Edmund Joensen, Sambandspartiet, vil der kunne dannes en borgerlig landsstyrekoalition bestående af Sambandspartiet, Selvstyrepartiet og Midterpartiet. De tre partier har 17 af landsstyrets 32 mandater. Valgets resultat viser dog, at navnlig de partier, som ønsker selvstyre er gået frem. Valgets store vinder blev uafhængighedspartiet Republikanerne, og på Færøerne nævner Folkeflokken, der også gik frem, muligheden for at danne et rent selvstyre-landsstyre bestående af Republikanerne, Folkeflokken og Selvstyrepartiet. Tilsammen har de tre partier 18 mandater. Lagtingsformand Jogvan Ingvard Olsen vil nu tage initiativ til drøfelser mellem partierne om dannelsen af et nyt landsstyre.

Cypern langt fra forsoning
*Den amerikanske udsending Richard Holbrooke opgav søndag at finde en formel for en genoptagelse af forhandlingerne om en samling af Cypern.
"Der er ikke noget at erklære. Der bliver ikke nogen genoptagelse af forhandlingerne lige for øjeblikket," sagde en kilde tæt på Holbrookes diplomatiske pendulfart mellem græske og tyrkiske cyprioter. Tilsyneladende fastholder de tyrkiske cyprioter, at deres selverklærede stats suverænitet i det nordlige Cypern først skal anerkendes, inden forhandlingerne kan genoptages. Den tyrkiske leder Rauf Denktask har heller ikke opgivet sine krav om, at den cypriotiske regering skal indefryse sin ansøgning om EU-medlemskab, og at der skal være politisk lighed mellem den tyrkisk-cypriotiske og den græsk-cypriotiske side, hvis de fastlåste fredsforhandlinger skal genoptages.
De tyrkiske cyprioters leder beskyldte den græsk-cypriotiske side for at udvise en uforsonlig holdning i spørgsmålet om de tyrkiske cyprioters repræsentation. Holbrooke advarede i weekenden om, at hvis forhandlingerne ikke fører til resultater, så vil mæglingsbestræbelserne måske blive helt indstillet.
Internationale mæglere er opsatte på at få løst den spændte situation på Cypern, inden græsk-cyprioterne senere i år modtager de russiske missiler, som de har bestilt. Holbrooke, der med succes ledede fredsforhandlingerne i Bosnien, har sagt, at konflikten på Cypern ikke minder om situationen på Balkan, men snarere om striden i Nordirland.

Australsk fagforeningsejr
*Australiens højesteret gav mandag ordre til, at de 1.400 fyrede havnearbejdere skal havde deres job tilbage - et ydmygende nederlag både for arbejdsgiverne og den konservative regering, der har kæmpet for at mindske fagforeningernes indflydelse.
Det var selskabet Patrick Stevedores, som skaffede sagen for højesteret, efter at en lavere retsinstans tidligere havde erklæret selskabets fyringer for ulovlige.
Med højesterets beslutning mandag er der der også rettet et alvorligt slag mod premierminister John Howards regering, som fra starten støttede fyringerne for godt en måned siden. Regeringen så fyringerne som en mulighed for at bryde Den Maritime Fagforenings dominans i de australske havne.

Dyrevelfærd er producentens ansvar
*Konflikt eller ej, så er det producenternes ansvar at overholde dyreværnsloven, fastslår både Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd. Derfor bør kyllingeproducenterne tage imod CO-industris tilbud om at få lov til at destruere eller slagte kyllingerne mod at betale fem kr. pr. kylling til Kræftens Bekæmpelse. "Det er landmandens ansvar, at dyreværnsloven bliver overholdt. Derfor må producenterne sige ja til tilbuddet om at få tyndet ud i kyllingebestandene," siger H.B. Simonsen, formand for Dyrenes Beskyttelse til Ritzaus Bureau.
Ifølge Berlingske Tidendes internetavis har Dansk Industri forsøgt at få regeringens dispensationsudvalg til at se på kyllingesagen igen. Men det bliver der ikke noget af.
Forklaringen er, at kyllingeproducenterne med CO-industris tilbud i hånden rent faktisk har mulighed for at varetage dyrenes velfærd og få kyllingerne slagtet. Hvad det koster, er ikke noget regeringen interesserer sig for i en konflikt.

Tamilske Tigre angreb militærpost
*Mindst 12 blev dræbt mandag, da oprørere fra De Tamilske Tigre angreb en politipost i det østlige Sri Lanka. De dræbte var 11 politifolk og en soldat. Ifølge militærkilder affyrede oprørerne automatvåben og moterer ved angrebet på politiets post nær byen Muttur i Trincomalee-distriktet, ca. 230 kilometer fra hovedstaden Colombo. Siden maj sidste år har militæret og De Tamilske Tigre kæmpet om kontrollen over en hovedvej, der forbinder byerne Vavuniya og Kiliunochchi, og som vil give militæret adgang til vejene, der fører til Jaffna-halvøen. Kampene har indtil nu kostet 2.500 mennesker livet. Kampen for en selvstændig tamilsk stat har ialt kostet 50.000 mennesker livet.

Den Danske Bank stævnes igen
*Ikke kun Færøernes landsstyre, men også Finansieringsfonden af 1992 har nu stævnet Den Danske Bank med krav om erstatning for tabet ved overtagelsen af Føroya Banki fra Den Danske Bank.
Formanden for finansieringsfondens bestyrelse, den tidl. socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, oplyser, at Finansieringsfonden har stævnet Den Danske Bank for et beløb på godt 1,5 mia. kr.. Hvis retten ikke følger fondens krav, kræver fonden i stedet 744 mio. kr. Dette sidste beløb svarer til de afsætninger og tab, daværende Føroya Banki havde i første halvdel af 1993.
"Fonden har stævnet, fordi aktieombytningen i marts 1993 efter fondens mening ikke var blevet til noget, hvis fonden dengang havde vist, hvorledes daværende Føroya Bankis økonomiske situation virkelig var," siger Knud Heinesen, der nævner, at tallet 744 mio. kr. står nævnt i rapporten over banksagen.

Hitlers sekretær begik selvmord
*Spekulationer om, hvad der egentlig skete med Hitlers sekretær, Martin Bormann, efter krigens afslutning kan nu høre op. DNA-prøver har fastslået, at et skelet, der for 26 år siden dukkede op på en byggeplads i Berlin, er Martin Bormanns rester. I forvejen havde tandundersøgelser vist, at skelettet var identisk med Martin Bormann.
Men de tyske myndigheder tog skridt til en mere nøjtagtig genetisk undersøgelse for at fjerne alle tilbageværende rygter om, at topnazisten efter krigen havde held til at flygte til Sydamerika.
Det er nu fastslået, at Martin Bormann, som tidligere antaget, begik selvmord 2. maj 1945 ved at indtage gift.

Spinkelt håb om fremskridt
*Mandag formiddag var der stadig ikke mange forhåbninger til, at møderne i London med Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, og palæstinenserlederen Yasser Arafat vil føre til et gennembrud i fredsforhandlingerne for Mellemøsten.
Der ventes ikke noget egentligt gennembrud, selv om den amerikanske "jernlady", udenrigsminister Madeleine Albright sidder for bordenden. De to ledere ankom med få minutters mellemrum til den britiske hovedstad søndag, men de forventes end ikke at mødes ansigt til ansigt ved forhandlingerne, som Albright sammen med den britiske premierminister, Tony Blair, er vært for. Da Arafat blev spurgt, om udsigterne for et resultat, sagde han: Det afhænger af, hvordan Netanyahu vil håndtere det amerikanske initiativ. Om han vil acceptere det eller ej. Washington og det palæstinensiske selvstyre ønsker en israelsk indrømmelse på dette punkt for at få sat fart på fresprocessen. Forhandlingerne ventes at tage udgangspunkt i et amerikansk forslag, hvorefter Israel rømmer 13 procent af Vestbredden med det samme, og senere på året rømmer endnu mere.

Redigeret af Manja Sørensen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu