Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

2. maj 1998

Regeringen vil ikke blande sig
*Statsminister Poul Nyrup Rasmussen brugte en del af sin 1. maj tale til at opfordre LO og DA til hurtigt at finde en løsning på storkonflikten og understregede endnu engang, at regeringen ikke vil gribe ind.
"Parterne har ansvaret for storkonflikten og de skal løse den," sagde statsministeren, som fandt mange gode grunde til at afslutte konflikten hurtigst muligt, så regeringen kan komme videre med sit reformarbejde.
Han understregede, at specielt Socialdemokratiet, regeringen og især statsministeren er utålmodige for at få løst konflikten.

Marianne Jelved afslører note
*Foranlediget af Informations omtale fredag af folketingsdebatten om PET onsdag beder økonomiminister Marianne Jelved (R) bladet om at videregive til sine læsere, at hun ikke havde indfundet sig i folketingssalen for at overvåge justitsminister Frank Jensen, men for som fungerende statsminister at besvare et spørgsmål.
Om indholdet af den note, Marianne Jelved afleverede til justitsministeren, afslører hun, at den indeholdt en oplysning til ham om, at en af tv-kanalerne den 17. maj vil bringe endnu en dokumentarudsendelse om PET.
Ifølge Marianne Jelved var Frank Jensen vidende herom, idet en 24 minutters optagelse med ham vil blive præsenteret i en form, hvor den er nedklippet til seks minutter. red.

Færingerne stemte for selvstændighed
*Færingerne har for alvor markeret deres utilfredshed med forholdene mellem Danmark og Færøerne. Den ubestridte vinder af torsdagens lagtingsvalg blev uafhængighedspartiet Republikanerne, der fik en fremgang på 10 procent til næsten 24 procent af stemmerne og for første gang i partiets historie er blevet Lagtingets største parti. Valgets taber blev lagmand Edmund Joensens danskvenlige Sambandsparti, der mistede næsten seks procent af stemmerne.
Valgets anden store vinder blev Socialdemokratiet, hvor det færøske folketingsmedlem Joannes Eidesgaard er formand. Joannes Eidesgaard har ført en aggressiv valgkamp og ført sig selv i fokus som emne til ny lagmand. Partiet gik næsten syv procent frem til knap 22 procent af stemmerne.
Leder på bagsiden

Skyldig i folkedrabet i Rwanda
*Rwandas tidligere premierminister, Jean Kambanda erklærede sig i går skyldig i folkedrab ved FN's internationale domstol i Arusha i Tanzania.
Kambanda er den første, der har erklæret sig skyldig ved domstolen, der blev nedsat for at retsforfølge de ansvarlige for folkedrabet i Rwanda i 1994. Kambanda var indenrigsminister, mens nedslagtningerne var på sit højeste.
Kambandas tilståelse og vidneudsagn vil sandsynligvis få konsekvenser for de 23 andre mistænkte, der tilbageholdes af domstolen. Tilståelsen kommer som FN's sikkerhedsråd netop har besluttet at udvide domstolen. Den har været kritiseret for ineffektivitet og langsommelighed fra blandt andet Amnesty International og har ikke fældet nogen domme siden den blev nedsat i november 1994. Kambandas straf er endnu ikke udmålt.

Sahlin er statsministerfavorit
*Den tidligere topkandidat til formandsposten i det svenske socialdemokrati, Mona Sahlin er parat til et comeback. Siden hun blev tvunget til at trække sig som vicestatsminister og kandidat på grund af en økonomisk skandale mener 40 procent af de svenske vælgere, at hun skal være statsminister i en ny svensk socialdemokratisk regering mens 39 procent mener, at den siddende partifælle Göran Persson skal fortsætte. Det viser en meningsmåling som den svenske tv-kanal TV4 har fået lavet. Mona Sahlin måtte gå, da hun blev beskyldt for at have brugt ministerielle kredit- kort til privatforbrug og det såede tvivl om hendes evener til at overtage statsministerposten.

Ja-forspring er halveret
*Fra april til maj er margenen til fordel for et dansk ja til Amsterdam-traktaten halveret fra 16 til 8 procent, viser en ny meningsmåling fra Greens Analyseinstitut i dagbladet Børsen fredag. Med 42 procent for et ja, 34,3 procent for et nej og 22,3 procent "ved ikke" er støtten til et dansk ja den svageste i meningsmålingerne siden september sidste år. Forskere afviser, at storkonflikten har haft nogen som helst indflydelse på danskernes spring fra ja til nej.

USA vil retsforfølge Pot's soldater
*FN's sikkerhedsråd bør nedsætte en domstol, der skal retsforfølge højtstående medlemmer af De Røde Khmerer i Cambodja, mener USA. Retsforfølgelsen skal gælde nu afdøde Pol Pots nærmeste underordnede for deres andel i folkemordet på næsten 2 millioner. FN's sikkerhedsråd har endnu ikke taget stilling til USA's opfordirng og der er usikkerhed om, hvorvidt Kina, der tidligere støttede Pol Pots styre, vil godkende en sådan domstol. USA foreslår, at tribunalet placeres i Haag i Holland, hvor FN i forvejen har oprettet et tribunal vedrørende krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

Grønt lys for NATO-udvidelse
*Det amerikanske senat godkendte natten til fredag dansk tid med stort flertal, at de tre tidligere Warszawapagtlande Polen, Ungarn og Tjekkiet bliver medlem af NATO. 80 af senatets 100 medlemmer stemte for, mens 19 stemte imod. USA er det femte land, der ratificerer udvidelsen af NATO med øst.
Beslutningen blev straks rost af præsident Bill Clinton og udenrigsminister Madeleine Albright. USA's endelige godkendelse sker formelt først, når præsident Bill Clinton underskriver beslutningen.
Artikel side 5

København afviser heroin-forsøg
*Københavns Kommune afviser, at kommunenes narkomaner skal være med i et dansk forsøg med udlevering af heroin. Københavns socialborgmester Winnie Larsen-Jensen (S) skriver i et brev til sundhedsminister Carsten Koch, at kommunen ikke vil iværksætte et forsøg med heroin-udlevering - uanset, hvad regeringen beslutter, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Den Almindelige Danske Lægeforening har anbefalet forsøgene efter gode erfaringer fra Schweiz og regeringen holder muligheden åben trods skepsis.
Men Københavns Kommune afviser altså allerede nu forsøgene trods det at en tredjedel af alle narkomaner bor i København.
Afvisningen skyldes, at heroinforsøg "ikke tjener noget formål" og at forsøg har det med at blive "permanengjorte," skriver socialborgemesteren blandt andet i sit brev til sundhedsministeren.

Norsk olieventyr til færingerne
*Mens færingerne stemte for øget selvstyre er den norske statsminister Kjell Magne Bondevik kommet med et tilbud, der kan øge færingernes selvstændighedsdrømme.
Den norske statsminister vil drøfte norsk hjælp til et færøsk olieeventyr a la det nordmændene har oplevet de sidste mange år, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.
Et olieeventyr, som færingerne har brug for, hvis de skal have en ærlig chance for at realisere deres selvstændighedsdrømme og slippe af med milliardgælden. Og nordmændenes tilbud falder i god klippegrund hos færingerne, der er særdeles opmærksomme på, at A.P. Møller-gruppen - den eneste danske virksomhed med reel kompetence på olie-området - også er blandt Den Danske Banks storaktionærer.
Leder på bagsiden

Suharto afviser krav om reformer
*Indonesiens aldrende præsident Suharto fastholder stædigt sin position og afviser alle krav om politiske reformer.
I går fastslog han, at der ikke kan blive tale om nogen former for reformer før tidligst i år 2003, hvor hans nuværende fem-årsperiode som præsident udløber. Imens lyder kravene fra landets studenter om hans afgang og reformer stadig højere og Suharto advarede om, at landets ledelse vil "gribe ind" over for krav om reformer, som kan "true landets stabilitet".

Letland lover ligestilling
*Letland regner med i løbet af en måneds tid at have vedtaget en ny lov om statsborgerskab, som i højere grad vil ligestille det russiske mindretal i landet med letterne.
Det sagde Letlands udenrigsminister, Valdis Birkavs, fredag på et pressemøde i København, hvor han var på officielt besøg. Den ny uafhængige, tidligere sovjetrepublik er - ikke mindst fra russisk side - blevet voldsomt kritiseret for, hvordan det store russiske mindretal på omkring 700.000 personer bliver behandlet. Senest har striden udløst en diplomatisk krise mellem Letland og Rusland.
Den lettiske regering har arbejdet hårdt på et ændringsforslag til loven om statsborgerskab, og forslaget blev torsdag vedtaget med stort flertal i det lettiske parlament, Seimas.
"Vi gør det ikke på grund af EU eller på grund af Rusland. Vi gør det for at integrere russere og lettere i vort land."
Den lettiske regerings arbejde er udført i overensstemmelse med de anbefalinger, OSCEs kommissær for menneskerettigheder, Max van der Stoel, har fremlagt.

April blev våd og solfattig
*April blev usædvanlig våd og solfattig, men også forholdsvis lun trods vinterligt vejr med sne og slud i begyndelsen af måneden, oplyser DMI.
Nedbøren blev i gennemsnit hele 80 mm, næsten det dobbelte af normalgennemsnittet på 41 mm.
Sønderjylland fik mest nedbør med ca. 110 mm, mens Bornholm kun fik omkring 53 mm. Solen skinnede i gennemsnit mellem 95 og 100 timer, og det er kun omkring halvdelen af det normale.
Bornholmerne fik mest sol med ca. 150 timer, mens dele af det centrale Midtjylland måtte nøjes med 70 timer. Middeltemperaturen blev for hele landet 6,5 grader eller 0,8 grader over normalgennemsnittet.

'Vi marcherer igen'
*Sten og flasker føg gennem luften i den Leipzig i går, hvor 6.000 ultrahøjreorienterede NPD'ere og moddemonstrerende venstreorienterede markerede 1. maj.
Rød-hvide-sorte flag og tysk-preussiske kors vejrede i vinden og med marchmusik fra 30'erne, bannere mod 'EU-dikataturet' og for 'Arbejde til tyskerne', T-shirts med 'Frikorps Frei - vi marcherer igen' - markerede NPD'erne 1. maj. Massive politistyrker var udkommanderet til at holde de to parter adskilt, men det lykkedes begge parter at bryde politiets afspæringer, og det kom til voldsomme sammenstød, hvor flere blev såret.
De kommunale myndigheder i Leip-zig forsøgte at få ny-nazisternes march forbudt netop af frygt for sammenstød mellem NPD'erne og venstreorienterede - men en domstol sagde torsdag nej til forbudet. Der var også danske ny-nazister blandt de marcherende. Iklædt brune skjorter, sorte bukser, sorte støvler med hvide snørebånd, halvfulde og lethoverende blikke fejrede de også det radikale højreparti DVU's valgsejr i sidste uge i delstaten Sachsen-Anhalt.
Også i Paris benyttede ultra-højreorienterede 1. maj til at hylde højrekræfternes politiske fremgang. staun

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her