Læsetid: 7 min.

Den optimistiske nihilist

2. maj 1998

Dennis Nyback er igen i Danmark for at vise en samling subversive og dybt underholdende tegne-film, som for de flestes vedkommende er trukket tilbage fra markedet pga. deres anstødelige indhold

TEGNEFILM
"Jeg har længe villet skrive en bog om en fyr, som driver en biograf og prøver at vise gode film hele tiden. Han bliver vanvittig og tror, at den eneste måde at gøre film gode på igen er ved at skyde et par kritikere."
Dennis Nyback ser en smule skælmsk ud, som han indvier mig i sine lettere misantropiske tanker om et bogprojekt med tydeligt selvbiografisk islæt.
"Jeg synes, fortsætter han uden at blinke, at 90 procent af det, der kommer ud af Hollywood i dag, er noget bras, og det har været sådan de sidste 20 år. Hvis man er kritiker og ærligt siger, 'at 90 procent af det her er noget lort', så har man ikke noget job. Så alle dem, der arbejder i dag, fortæller ikke sandheden. Og nogle er endda så afslappede omkring det, at de vil sige noget meget fængende om enhver dårlig film i håbet om, at den fængende sætning bliver brugt i avisannoncerne. Så i min bog beslutter denne her fyr sig for at dræbe de kritikere."
Havde jeg ikke hele tiden anet et humoristisk glimt i Dennis Nybacks øjne, ville jeg, en arbejdende filmkritiker, måske have smilet usikkert og langsomt trukket mig baglæns mod udgangen på det værtshus, hvor jeg trods en skrattende jukebox og
klakkende billardballer har forsøgt at interviewe denne latent farlige og selvbestaltede filmmissionær, filmsamler og filmhistoriker.
Men der er ingen grund til alarm, for Nyback, der i sin overfrakke, sixpence og solbriller mest af alt ligner en jazzmusiker dagen derpå, er faktisk en vældig fin fyr. Endnu engang er han i Danmark for at vise sine serier af underlige og sjældne film, der tæller alt fra hysteriske, amerikanske educationals fra 1950'erne over dukkefilm fra 1910'ernes Rusland og Frankrig til udsyrede, voksenanimationer fra den amerikanske tegnefilms guldalder i 30'erne, 40'erne og 50'erne.

Sjældenheder
Og netop tegnefilmene er hovedårsagen til Nybacks besøg denne gang. I aften og i morgen aften viser han i Husets Biograf i København fire forskellige shows med korte animerede sjældenheder fra eget arkiv. Under titler som The Birth of Betty Boop, 1930's Jazz and Animation, The Busby Berkely Cartoon Show og ikke mindst Fuck Mickey Mouse forsøger Nyback at give os et indblik i, hvad tegnefilm også kan være og var før Walt Disney, som han siger, lagde sine klamme hænder på markedet.
"I animationens tidlige dage havde man nogle meget kreative mennesker, forklarer Nyback, som lavede film om mange emner. Og de lavede ikke kun film for børn. I 1930'erne var tegnefilm for et bredt publikum af voksne, der så animationerne som et del af programmet i deres lokale biografer. Disney gjorde mere eller mindre tegnefilm til noget for børn. Og det er standarden i dag, hvilket er et sørgeligt faktum."
Det provokerende betitlede Fuck Mickey Mouse-show rummer 10 korte tegnefilm og starter med nogle af de forsøg, som Disneys misundelige konkurrenter gjorde på at kopiere tegnefilmsbossens figurer, især Mickey Mouse, og dermed også hans succes. Siden følger nogle tidlige forsøg på at producere animerede versioner af de store litterære klassikere og historiske begivenheder.
En fremgangsmåde, som har gjort Disney-studierne altdominerede på tegnefilmsmarkedet i dag, men som nogle af de andre store studier allerede meget tidligere forsøgte og - ifølge Nyback - med større held.
Porky in Wackyland fra 1938 er Warner Bros.' udgave af Alice i Eventyrland, mens Johnny Smith and Poker Huntas, også fra 1938, er en tidlig udgave af legenden om Pocahontas. For begge films vedkommende må man sige, at de rummer noget af det bid og vid, som Disney-versionerne mangler.
Det samme gælder også den noget ondskabsfulde parodi på Snehvide, som Warner diskede op med i 1943 under titlen Coal Black and de Sebben Dwarves.
Men showets absolute perle må være Der Fuehrers Face, der lavet af Disney-studierne selv, er et stykke overdådigt og anarkistisk anti-nazistisk propaganda fra 1943 med en hagekorsfikseret Anders And i hovedrollen. Filmen, der vandt en Oscar for Bedste Animerede Kortfilm, er i dag trukket tilbage fra markedet, og Disney vil ikke længere tillade, at den bliver vist for et publikum. Hvorfor? Fordi den måske vil støde nogle mennesker, og, som de fleste nok vil vide, så forsøger Disney at være så politisk korrekte som muligt.

Trusler fra CNN
En problematik, der går igen for de fleste af de film, som Dennis Nyback viser. I sine noter til programmet, advarer han mod for tidligt at annoncere, at Der Fuehrers Face bliver vist, da han ikke ønsker, "at Disney-koncernen skal finde frem til ham og slå ham ihjel."
Sagt delvist i spøg, men som trusler om sagsanlæg fra bl.a. Ted Turner (ham med CNN) tydeligt fortæller, så er der tale om en reel risiko for represalier.
Ved et af sine tidligere besøg sagde Nyback til mig, at han bl.a. viste filmene for at gøre især folk i USA opmærksomme på den usynlige form for censur, mange af de store koncerner udøver, og som mange menige amerikanere ikke er opmærsomme på. Film af alle slags renses for ethvert tiltag til politisk ukorrekt adfærd eller trækkes simpelthen tilbage fra offentligheden. Publikum får ikke lov til at se de angiveligt anstødelige, racistiske eller korrumperende indslag og fratages deres basale rettigheder til selv at vælge og bestemme over deres egne liv.

Tunge sager
Det er tunge sager, og måske derfor er Nyback denne gang en smule mere tilbageholdende med at prædike sine meninger.
"Jeg har mine synspunkter, som jeg gerne vil dele ud af, for jeg er ikke, hvad man kalder en bly viol."
Nyback smiler sit fåre-klædte ulvesmil og fortsætter i samme lette tonefald, men med mere alvorstunge ord. "Men jeg har ingen forhåbninger om, at hvad jeg gør har en værdi. Jeg er basalt set eksistentialist, og jeg mener, at det mere eller mindre er individdet mod universet, og universet vil vinde."
Det lyder ikke bare eksistentialistisk, men mere i retning af meningsløst.
"Måske, det ved jeg ikke rigtigt... hvis jeg er noget, så må det være optimistisk nihilist. Og det er hele problemet. Jeg synes, at livet er håbløst og ligegyldigt, så hvorfor ikke være optimistisk. Hvad godt kommer der ud af, at man er ked af det hele tiden?"
Okay, så er det ligesom på plads. Lad os så vende tilbage til spørgsmålet. Hvorfor gør han overhovedet det her, altså rejser rundt med underlige, subversive film med fare for liv og lemmer?
"Jeg prøver bare på at vise folk gode film og håber at kunne leve af det."
En mand, der betragter sig selv som optimistisk nihilist, må have gjort sig nogle dybere tanker om det. Jeg prøver igen.
"Jeg stræber efter at gøre, hvad jeg har lyst til at gøre," uddyber Nyback stillet overfor det samme spørgsmål for tredje gang.
"At forblive et individ i verden er hårdt. På universitetet læste jeg et essay af George Orwell, hvori han sagde, at "alle starter livet med at være individer. Alle vil gerne være et individ, men når de bliver 30, er det blevet tæsket ud af dem." Og det har jeg haft i baghovedet lige siden. Jeg er nødt til at gøre, hvad jeg har lyst til at gøre, for at forblive tro mod mig selv."
Og således nåede vi ind til essensen af, hvad fænomenet Dennis Nyback egentlig drejer sig om: At forblive tro mod sig selv og at bevare sin individualitet.
Derfor er Nyback også imod MacDonald's, Disney og alle de andre store koncerner, der i det hellige sammenholds og ensretnings navn stræber efter den laveste fællesnævner i håbet om ikke at støde nogen, og derved tjene stadigt flere penge.
"Man kan ikke tjene penge på at vise gode film i Amerika," fastslår Nyback bestemt. Og han må jo vide det, for han har to gange, i Seattle og i New York, drevet mindre succesfulde, men, hævder han selv, mere kvalitetsbevidste biografer.
"Der findes ikke en offentlighed, som er interesseret i at se noget godt. Det er derfor, at Hollywood kan lave en masse lort og tjene penge på det. Jeg synes, at kunst skal udfordre, og de fleste folk ønsker ikke at blive udfordret. Hvis de har valget mellem sukker og salt, så vælger de sukkeret. Og det er hvad, Hollywood giver dem."
Men hvad er det så, Dennis Nyback selv vil give os, i sine shows, i sin bog?
"Bogen har en dyster slutning," forklarer han. "Hollywood sætter lykkelige slutninger på alting, så den her har en dyster slutning, hvor den stakkels fyr bliver fanget og smidt i fængsel, og Hollywood bygger en film over hans liv. Så sidder han i fængslet og kan ikke slukke for tv'et, som viser denne her lorte-Hollywood-version af hans eget liv."
Slutter Dennis Nyback og hæver vennesælt ølglasset for at skåle på mit og min fami-
lies gode helbred.

*Dennis Nybacks fire tegnefilmsshow vises i aften lørdag, og i morgen aften søndag. Der vises to shows hver aften kl. 19.00 og 21.15. Nyback introducerer alle fire show, der kan opleves i Husets Biograf i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu