Læsetid: 4 min.

Pavens halve sandheder og hele løgne

9. maj 1998

2000 år efter Jesu fødsel slipper Pavestaten stadig afsted med halve sandheder og hele løgne. Senest demonstreret omkring mordet på Schweizergardens chef i denne uge

ROM - "Sagen er opklaret, der var tale om galmandsværk".
Mindre end et døgn efter mordet på Schweizergardens chef og hans venezuelanske hustru samt et selvmord begået af den formodede dobbeltmorder i mandags, kom Vatikanstatens ordfører ud med forklaringen på en tragedie, der har rystet Vatikanet, Italien og Schweiz.
Det lynhurtige opklaringsarbejde affødte lige så prompte satiriske kommentarer i italienske aviser. I Corriere della Sera blev Vatikanets talsmand, Joaquin Navarro Valls, i en satiretegning udråbt som en af århundredets tre største detektiver sammen med filmheltene Derrik og Colombo med følgende motivation: "Efter bare 15 timer og endda uden at kende resultatet af obduktionen har talsmand Joaquin Navarro allerede opklaret sagen: dobbeltmord forårsaget af en reprimande".
Ironien signalerer naturligvis, at ikke alle tror på, at Vatikanet har fundet - eller ønsker at finde - den fulde sandhed om tragedien.

Gardechef skudt
Men lad os lige tage hændelsesforløbet først: Cedric Tornay, 23-årig korporal og medlem af Pavens farverige Schweizergarde, tropper mandag aften op hos sin overordnede Alois Estermann i dennes hjem. Her griber han en medbragt pistol og skyder sin 44-årige chef, der få timer forinden var blevet udnævnt til leder af garden. Herefter myrder han chefens hustru, hvorefter han sætter pistolen i egen mund og trykker af. Såvidt Vatikan-detektivernes rekonstruktion.
Forklaringen på handlingen er, at den 23-årige var skuffet og vred over chefens evige bebrejdelser for sene hjemkomster til kasernen i særdeleshed og manglende disciplin i almindelighed. Og at den 23-årige angiveligt som den eneste i livgarden var blevet nægtet en medalje, der rutinemæssigt uddeles for god og tro tjeneste.

Spekulationer
På trods af - eller nærmere på grund af - Vatikanets lynsnare opklaring, er de følgende dage gået med spekulationer om, hvad der får en sund, rask og livsglad knægt på 23 til at myrde to mennesker og sig selv. Er reprimanderne virkelig den hele forklaring, eller lå der andet og mere bag? Var den unge mand involveret i et trekantsdrama med chefen og hustruen? Stod han i et homoseksuelt forhold til chefen, frivilligt eller under tvang?
Alle tænkelige spørgsmål bliver stillet, blot ikke det grundlæggende: er det rimeligt, at Vatikanstaten holder italienerne hen med halve sandheder og hele løgne?
Det er ikke første gang, mystiske begivenheder dækkes under tavshed i Vatikanet. I 1970'erne var Vatikanets bank IOR involveret i skandalen omkring Milano-banken Banco Ambrosiano, som siden sit krak holdt adskillige italienske statsanklagere beskæftiget i årevis og stadig gør det.
Skandalen førte til det aldrig opklarede mord på bankmanden Roberto Calvi og involverede adskillige lyssky transaktioner, i hvilke både mafiaen og IOR var indblandet. Vatikanet har aldrig forsøgt at bringe klarhed over forløbet. Tværtimod.

Blev paven myrdet
I 1978 blev Pave Johannes Paul I fundet død blot 33 dage efter sin udnævnelse, og Vatikanets forhastede forsøg på at lukke sagen gav i årevis konspirationsteoretikere stof til alverdens fantasifulde gisninger, hvoraf den mest sejlivede var, at paven var blevet forgiftet.
"Jeg tror faktisk, at paven døde af naturlige årsager, men fordi Vatikanet var så forhippet på at lægge låg på, blev der begået en frygtelig masse fejl i efterforskningens første dage. Det gav anledning til spekulationer," siger Marco Polito, dagbladet La Repubblicas Vatikan-ekspert til Information.
På samme måde mener han, at denne uges begivenheder er mindre mystiske, end Vatikanets forhastede handlemåde antyder. Han mener, at den unge mand rent faktisk blev drevet til vanvid af en benhård chef, der af ukendte årsager havde set sig vred på ham.
"Vi vil høre mere til de tekniske detaljer omkring dobbeltmordet, mens der vil være tavshed omkring det dybe had, korporalen følte for sin chef," siger Marco Polito, der mener, at Vatikanet er blevet bedre, skønt ikke god nok, til disciplinen åbenhed.

Send paven til Frankrig
Antropologen og forfatteren Ida Magli er uenig.
"Italienerne er mere end trætte af Vatikanet og hemmelighedskræmmeriet. Men som det er typisk for italienerne, når et problem er meget stort, undlader de at forholde sig til det. For det ville betyde daglige skænderier med Vatikanet," siger Ida Magli.
Hun mener, at italienerne især lider under Pavens evige moralprædikener mod abort, prævention og skilsmisse, som er en del af nutidsitalienernes hverdag. Men en kombination af overtro, tradition og manglende energi til at tage kampen op afholder dem fra åben konfrontation.
"Personligt går jeg ind for, at vi samler penge sammen og sender Paven tilbage til Avignon, hvis ellers franskmændene vil have ham," siger Ida Magli.

Opgør vil komme
Piero Rocchini, der er ekspert i politisk psykologi, forudser, at opgøret mellem italienerne og Pavestaten vil komme.
"Vi hører historier om pædofile præster og præster, der står i ledtog med mafiaen. Det kan ikke fortsætte uimodsagt. Men opgøret vil blive modsvaret af stærke forsøg på at holde det nede fra Vatikanets side. De vil ikke give op," siger Rocchini.
Man kan imidlertid ikke se bort fra, at mange italienere ser Paven som en faderfigur, der giver en følelse af sikkerhed i mangel af en stærk national identitet, mener Rocchini.
Kombineret med en tradition for ikke at stille de magtfulde - hvadenten det er gejstlige eller verdslige - til ansvar, giver det håb for Vatikanet om fortsat at kunne beholde halvdelen af sandheden inden for murene. I hvert fald en tid endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu