Læsetid: 3 min.

Pinse-indgreb rammer husejerne

30. maj 1998

Allerede tirsdag ligger planerne for regeringens nye skattereform klar

Regeringen forhandler internt om en reformpakke, der kan ligge klar allerede på tirsdag. Der er ikke tale om et decideret indgreb, men om en skatteomlægning, der både sigter skal tage lidt luft ud af økonomien, og gøre det mere attraktivt for de lavest lønnede at arbejde.
Både økonomiminister Marianne Jelved og finansminister Mogens Lykketoft har tidligere i år afvist behovet for et decideret indgreb, men som led i en skattepakke er det sandsynligt, at der også kommer et hak til forbruget.

Flere i job
Et hovedpunkt bliver skattelettelse for de laveste indkomster, hvilket til gengæld finansieres ved en udhuling af rentefradraget. Et element, der allerede blev markedsført i valgkampen af de radikale.
Det kunne ske ved en synkron nedsættelse af værdien af rentefradraget, og skatten af renteindtægter, skriver nyhedsbureauet Reuters Finans. Hvilket vil gøre det lidt dyrere for folk at købe hus for lånte penge, og dermed dæmpe husprisernes himmelflugt. Samtidig skæpper det ti milliarder kroner i kassen til sænkning af bundskatten.
Et andet element er mellemskatten, som formentlig bliver lagt på et højere niveau. Både bund- og mellemskat er med til at gøre det dyrt for arbejdsløse at komme i fast arbejde. Sænkningerne er derfor et led i en strategi der skal få flere i arbejde.

Selskabskat ned
Samtidig har regeringen længe ønsket at sænke selskabsskatten.
Hvis det lykkes denne gang, bliver pengene formentlig hentet på fra en skat på aktieudbytter. En sænkning af selskabsskatten vil nemlig få udbytterne ordentligt i vejret.
Et andet punkt er en videreførsel af den tvungne opsparing i ATP, som V og K var med til at gennemføre sidste år.
Allerede sidste år var nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen på banen med et krav om, at et beløb svarende til den et-årige ATP-opsparing også blev suget ud af økonomien næste år. Dét ser ud til at blive en realitet med den planlagte skatteomlægning.

Afgiftsbuket
Ud over skattereformen ser det ud til, at der bliver tale om en buket af afgifter, til at delfinansiere skattesænkningerne. Her er bl.a.benzinen i sigtekornet.
SF's gruppeformand, Jes Lunde, medgiver, at der allerede har været kontakter mellem SF og regeringen.
"Vi har en god og løbende diskussion. Og regeringen véd, hvad SF vil kræve for at medvirke. Men regeringen skal have fortrolighed om elementerne i udspillet," siger Lunde.
"Men det er klart, at vi insisterer på, at en skatteomlægning bliver socialt afbalanceret med lettelser til de laveste indkomster, og at et forbrugsindgreb barberer forbruget hos de højere indtægter. Vi vil også gerne diskutere grønne initiativer. Bl.a. kunne man se på CO2-udslippet via benzinafgiften. Og så vil vi gerne have flere penge til den offentlige trafik," siger Jes Lunde.
Til gengæld skyder Jes Lunde hul i én af de metoder, der kunne give mange penge i kassen, nemlig et hop i bruttoskatten. Dén står bestemt ikke på ønskesedlen.

Intet flertal
Regeringen har på ingen måde et flertal på plads på forhånd.
De konservative har tidligere forhandlet, og underkendt en skatteomlægning, hvor selskabsskatten blev sænket ved hjælp af en afgift på aktieudbytter.
Og SF og Enhedslisten er for det første ikke spændt for regeringens vogn endnu, og for det andet har de to partier ikke stemmer nok sammen med regeringen til at danne et flertal, før den færøske socialdemokrat, Joannes Eidesgaard, igen bliver spændt for regeringens vogn.
Det er i det lys, man skal se Mogens Lykketofts rejse til Færøerne midt under Amsterdam-valgkampen.
At skatteplanerne rumler nu, skyldes at en skatteomlægning kræver god tid, før den kan træde i kraft på grund af de mange arbejdsgange, der skal laves om.
Hvis en skattereform skal træde i kraft til nytår, skal den derfor helst være vedtaget, inden Folketinget går på sommerferie om tre uger. Derfor skal regeringens udspil helst ligge i Folketingssalen allerede på tirsdag.

Skråt slagsmål
Dagen i går gik med møder internt i regeringen.
Et af slagsmålene var det såkaldte "skrå skatteloft".
Det skrå skatteloft sætter en overgrænse for personskatten. Og da amts- og kommuneskatterne flere steder er steget, har en række af de højere indkomster været beskyttet af skatteloftet.
Derfor har de relativt rigere ikke fået "glæde" af nylige skattehop. Det har de lavere indkomster til gengæld.
Dét forhold vil socialdemokraterne hellere se på, end de radikale regeringspartnere.
Formentlig bliver det skrå skatteloft ikke rørt, men en anden konstruktion vil blive brugt til at få flere penge fra de højeste indkomster.
Samlet er det regeringens plan at der skal lidt flere penge i kassen, end der skal gives ud igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her