Læsetid: 1 min.

Politikere: Nej-stemmer forpligter

28. maj 1998

Jacob Buksti vil stoppe euro-jubel, mens Anders Fogh Rasmussen vil sætte Europa-politikken på dagsordenen mellem folkeafstemninger

Nej-siden får sat solide fingeraftryk på den danske Europa-politik, selv om et flertal i dag skulle stemme ja til Amsterdam-traktaten. Det siger toppolitikere fra både Socialdemokratiet og Venstre til Information.
"Socialdemokratiet har det mest splittede vælgerkorps af alle partier. Det er sundt, at tvivlen er der, og danskerne skal bevare deres skepsis. Uanset resultatet i aften, så tæller både ja- og nej-stemmerne," siger Jacob Buksti, der er politisk ordfører for Socialdemokratiet og formand for Folketingets Europa-udvalg.
Hvis resultatet bliver et ja, tyder alt på, at det vil være et lille eller begrænset ja.
"Ud fra gode danske traditioner må vi forpligte os til at tage hensyn til mindretallet. Vi skal holde fast i de danske værdier og sætte hælene i, når flommeeuropæerne kommer med deres euro-jubel," siger han.

Fremtidsfrygt
Også Venstre-formanden Anders Fogh Rasmussen vil tage konsekvensen af den udtalte skepsis i tilfælde af et lille ja.
"Det er et demokratisk problem, at Europa-debatten alene tages frem, støves af og pudses op ved folkeafstemninger og til nød, når der skal være valg til Europa-Parlamentet. Vi må overveje, hvordan vi kan gøre Europa-politikken til en integreret del af dansk politik," siger Anders Fogh Rasmussen.
På den måde efterlyser han en løbende Europa-politisk debat. I Folketinget vil det indebære ofte gentagne debatter om Europa-politiske forhold.
"Der ligger en fremtidsfrygt i nej'et. Vi skal aflive myterne om, at der bag de små og uskyldige ændringer i Amsterdam-traktaten gemmer sig en salami-taktik, det kan vi kun gennem en åben og offensiv debat," siger Venstre-formanden, der på de indre linjer har "afmonteret nogle myter om, hvad Venstre vil med det europæiske samarbejde". Med sin mere pragmatiske politik har Anders Fogh Rasmussen "fjernet nogle skræmmebilleder for modstanderne".
Det åbne spørgsmål er, om danskerne interesserer sig så meget for Europa-politikken, at det kan lade sig gøre at fylde forsamlingshuse om EU-spørgsmål mellem folkeafstemninger om EU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu