Læsetid: 6 min.

Den polske alvor

5. maj 1998

Landbrug nedlægges, stål- og kulindustrier lukker og nye grænser bygges op mod naboerne i Øst - polakkerne er ved at mærke, at EU-medlemskab får konsekvenser

TILLÆG (2. SEKTION side 7)
På vej ind
Der er så dejligt på landet i Polen. I Malkowo, en lille landsby ca. 30 km sydvest for Østersø-byen Gdansk, vralter gæs og ænder frit rundt mellem gadekær og pytter, sorte storke bygger rede på lygtepæle, tømte mælkejunger står foran afskallede staldbygninger og venter på at blive fyldt op på ny, og et ældre ægtepar bevæger sig hjemad i hestevogn efter dagens dont på marken.
Landsbyen emmer af harmonisk stilstand og fred, måske beskyttet af den hellige Madonna, som i dette katolske land hilser alle vejfarende fra sit lille kapel ved indkørslen til byen.
Men synet bedrager. Malkowo vil - som alle andre polske landsbyer - i de kommende år opleve en revolution, som landsbyen aldrig har set magen til.
"Udviklingen er allerede i fuld gang. Stadig flere har fået arbejde på det lokale slagteri eller rejser frem og tilbage til Gdansk hver dag. Den unge generation søger væk. Mange landbrug er meget små her, nogle kun halvanden til to hektar - det kan ingen leve af længere," siger Marian Korn.

Polske småbrug
Han er bestyrer for et økologisk forsøgslandbrug i byen og forsøger med dansk støtte at få polakkerne til at indse, at moderniseringen af landbruget ikke nødvendigvis behøver at være synonym med automatisering, sprøjtegifte og vækstfremmere. Men det går trægt: Den polske forbruger prioriterer billig mad over sund mad. Men Marian Korn tror fortsat på økologien som modtræk til omstillingen.
"Udviklingen ville komme alligevel, også Danmark har oplevet en bortrationalisering af landbrug. Men I har haft årtier til det, mens det i Polen kommer til at gå stærkt - vi kan ikke håbe på overgangsordninger på mere end ti år, når vi er kommet ind i EU."
Årsagen til de mange småbrug er, at de socialistiske tanker om kollektiv- eller stats-landbrug aldrig slog igennem i Polen. 80 procent af landbrugene var også under kommunismen på private hænder, men uden den modernisering, som landbrug i Vesten har gennemgået.
Derfor er polsk landbrug højst ineffektivt. 28 procent af Polens arbejdsstyrke arbejder i landbruget, men landbruget producerer kun seks procent af bruttonationalproduktet. Produktiviteten i landbruget er fem gange mindre end i Danmark. Gennemsnitsstørrelsen på et polsk landbrug er otte hektar, i Danmark er den godt 40.

Ingen EU-støtte
Der er i dag ca. to mio. landbrug i Polen - af disse er over en tredjedel på mellem en og tre hektar. Alle disse små landbrug er i umiddelbar fare for at blive nedlagt.
EU har ikke i sinde at lade de mange polske landbrug komme ind under den fælles landbrugspolitik. Ikke blot vil det koste dyrt i en tid, hvor landbrugsstøtten skal skæres ned, det ville også skævvride hele den polske økonomi. Skulle den nuværende landbrugsstøtte udstrækkes til Polen, ville hver polsk landmand modtage en støtte, der var dobbelt så stor som en polsk industriarbejders løn - og det kan enhver se vil være uholdbart.
Polske landmænd skal heller ikke gøre sig håb om at få fri adgang til EU's kæmpemarked. Her er det EU, der forlanger en overgangsordning: Man er simpelthen bange for, at de bedst fungerende polske landbrug med deres lave lønomkostninger og billigere priser vil udkonkurrere EU-landbrug.
"Spørgsmålet er, om det polske arbejdsmarked kan opsuge alle de, der nu må opgive deres bedrifter. Det vil nok ske i et vist omfang, men især de gamle vil få det svært," siger Marian Korn.
Men han håber, at den høje økonomiske vækst i Polen, som har ført til skabelsen af fem mio. nye arbejdspladser - især inden for servicesektoren - kan skaffe plads til de unge, der for øjeblikket flygter fra landdistrikterne.

Brændte EU-flag
Landbruget er langt fra den eneste sektor, der bliver ramt.
Også arbejderne i storindustrien har i stigende grad vendt sig imod, hvad de opfatter som EU-medlemsskabets følger. I marts gik vrede arbejdere fra den kæmpemæssige traktorfabrik Ursus gennem Warszawas gader i protest mod planlagte nedskæringer i arbejdsstyrken - 4.000 af de 12.000 arbejdere skal fyres.
Ursus-arbejderne rettede deres vrede mod EU og afbrændte EU-flag, det blå med de gule stjerner, i gaderne.
"EU ønsker at likvidere 90 procent af vores landbrug," råbte en ophidset Zygmunt Wrzodak, fagbevægelsen Solidaritets leder på Ursus.
Sidst i april kom så meddelelsen om, at den polske regering vil lukke næsten halvdelen af landets 50 kulminer inden for de næste tre år. Ifølge planen skal antallet af arbejdspladser i minerne skæres ned med en fjerdedel - fra de nuværende 237.000 til 170.000.
Nedskæringerne sker af to grunde: For at reducere de polske kulminers underskud - sidste år knap fire mia. kr. - og som led i Polens tilpasning til EU, hvor der i forvejen er en overproduktion af kul. Lignende nedskæringer er på vej inden for stålindustrien, hvor EU har anbefalet en halvering af produktionen.

Øget grænsekontrol
En tredje faktor, der har ført til en mindre euro-euforisk holdning i Polen, er den skærpede grænsekontrol, som den polske regering er blevet tvunget til at indføre over for nabolandene mod øst, især Rusland, Hviderusland og Ukraine.
Indtil årsskiftet var der en heftig grænsetrafik af handlende fra det tidligere Sovjetunionen, som tjente til livets ophold ved at sælge alt fra strømpebukser til sex-videoer på improviserede markedspladser i de (for dem) velstående polske storbyer. Handelen var omfattende: ifølge det uafhængige polske Institut for Forskning i Markedsøkonomi var omsætningen alene på det største Warszawa-marked, et nedslidt fodboldstadion i en af byens forstæder, sidste år på næsten fire mia. kr. Markedspladsen i Warszawa var hermed landets femte største eksportør.
Men ved årsskiftet blev grænsehandelen reduceret kraftigt. Ifølge den ny udlændingelov, som Polen har været tvunget til at indføre efter krav fra EU, skal statsborgere fra Polens østlige nabolande kunne bevise, at de kan klare sig økonomisk under opholdet. Invitationer fra kontakter, der garanterer husly, mad og returbillet, skal være stemplet hos den lokale myndighed, og hotelophold skal være betalt på forhånd.
Det er de færreste grænsehandlere, der kan leve op til disse krav. Resultatet var derfor en øjeblikkelig halvering af omsætningen på markederne. Kun de handlende, der er med i mere eller mindre mafia-agtige selskaber, klarer omkostningerne.

Voksende EU-skepsis
Den skærpede grænsekontrol har derfor skabt vrede i den polske befolkning, der var vant til at købe billigt på markederne. Og den EU-begejstring, der herskede i begyndelsen, er i stigende grad ved at blive afløst af skepsis. Og selv om meningsmålinger fortsat viser flertal for polsk EU-medlemskab, viste en meningsmåling, foretaget i april, at 55 procent af polakkerne forventer, at Polen kun får adgang til EU som et anden klasses-medlem.
De 'ansvarlige' politiske partier - både regeringspartierne Solidaritets Valgaktion (AWS) og Frihedsunionen samt det største oppositionsparti, Den Demokratiske Venstrealliance, er fortsat uden forbehold tilhængere af polsk EU-medlemskab.
Men i den højre-radikale del af fagbevægelsen Solidaritet, i Bondepartiet, og i flere mindre nationalistiske højrepartier ulmer modstanden mod EU.
Den får bl.a. mæle i den nationalistiske Radio Marija, en højre-kirkelig radiostation, som hver dag når ud til ca. tre mio. lyttere. Her annonceres enhver meddelelse om en ny udenlandsk investering i Polen med ordene:
"Udsalget af vore nationale værdier fortsætter."
Den polske befolknings drømmesyn om hurtig velstand i et forenet Europa er afløst af en realistisk erkendelse af, at EU-medlemskabet har sin pris.

Venteværelset
Af de 11 lande, der har søgt optagelse i EU, blev der den 31. marts i år indledt formelle optagelsesforhandlinger med de seks: Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern.
De øvrige fem lande, Letland, Litauen, Slovakiet, Rumænien og Bulgarien, befinder sig i EU's venteværelse. Disse fem kandidatlande tilbydes i stedet økonomisk støtte og rådgivning til at gennemføre de nødvendige reformer. Samtidig vil de fem landes evne til at indgå i EU blive bedømt en gang årligt.
For de seks lande, der har begyndt optagelsesforhandlinger med EU, er hovedopgaven at få de enkelte landes lovgivning harmoniseret med EU's fælles regelsæt, det såkaldte acquis communautaire, så de nye lande kan leve op til de standarder, der gælder inden for handel og investeringer, miljø, sundhed, arbejdssikkerhed, offentlig administration, grænsekontrol m.v.. Hvis det ikke kan lade sig gøre inden optagelsen, skal ansøgerlandet og EU blive enige om overgangsordninger, der kan løbe i mange år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu