Læsetid: 6 min.

Poul Nyrups mareridt

5. maj 1998

Hvis danskerne igen siger nej til en EU-traktat, er statsministeren på spanden - for hvad betyder egentlig et nej?

TILLÆG (2. SEKTION side 18)
Nej-udsigter
Statsministeren har rigeligt med problemer i disse dage. Men mere end noget andet frygter Poul Nyrup Rasmussen, at vælgerne igen skal snyde meningsmålinger og eksperter og stemme nej til Amsterdam-traktaten.
Hvis det sker, hvis danskerne for anden gang i 1990'erne siger nej til en EU-traktat, så forudser statsministeren, at det vil medføre "en - for Danmark og for Europa - meget usikker og vanskelig situation", og at "Danmark bliver bragt i drift til sidelinjen af det europæiske samarbejde".
Der er alene tale om spådomme eller kvalificerede gæt fra statsministerens side. Andet er simpelt hen ikke muligt, bl.a. fordi EU-modstanderne ikke har opstillet en fælles plan for, hvad et dansk nej skal betyde.
Den centrale politiske person på nej-siden, SF's formand Holger K. Nielsen, er dog langt fra så pessimistisk som Nyrup:
"Jeg er kold i røven over alle de skrækscenarier, der bliver opstillet. Jeg tror ikke, der vil ske noget frygteligt efter et dansk nej. Husk på, hvad der skete efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992. Før resultatet forelå, var det umuligt at forudse, hvad der ville ske," siger Holger K. Nielsen.
Lige som i 1992 fremlægger SF'erne deres eget forslag, denne gang fordi de på forhånd har opgivet at forhandle en fælles platform igennem med de andre EU-modstandere
"Vi kan ikke opbygge en fælles platform blandt nej-sigerne. Der er for stor uenighed på nej-siden," siger Holger K. Nielsen til Information.

Nej-kampen
Det bliver altså først, når et eventuelt nej-flertal har vist sig, at kampen om nej'ets betydning begynder. Det første og helt afgørende stridspunkt vil blive, om nej'et kun angår Danmark, eller om det danske nej betyder, at Amsterdam-traktaten falder bort for samtlige 15 EU-lande.
Ingen af EU-modstanderne - hverken til højre eller venstre i Folketinget eller de folkelige bevægelser - er i tvivl: Amsterdam-traktaten kan kun træde i kraft, hvis alle 15 EU-lande siger ja.
"Juridisk set er det klokkeklar: Amsterdam-traktaten falder bort, hvis danskerne siger nej. Alle EU-lande skal være enige, før traktaten kan træde i kraft," siger Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der repræsenterer højrefløjens stadigt stærkere EU-skepsis.

Et nej for alle
Trods fraværet af en fælles platform er EU-modstanderne enige om tre ting:
For det første håber de alle, at befolkningerne i de andre EU-lande vil følge det danske eksempel og sætte gang i en mere EU-kritisk udvikling. Holger K. Nielsen taler om "chok-bølger", Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EF-Unionen om et "elektrochok" og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti om en "dominoeffekt".
For det andet deler EU-modstanderne visionen om et folkets eller befolkningernes Europa i modsætning til det nuværende EU. Udviklingen af den europæiske union skal sættes i stå (siger SF) eller direkte rulles tilbage (mener Enhedslisten, Dansk Folkeparti og JuniBevægelsen) til fordel for et Europa, hvor landene samarbejder i en løsere struktur.
For det tredje er EU-modstanderne enige om, at der skal være en grænse mellem Danmark og de andre EU-lande. Et nej ved folkeafstemningen er et nej til det danske medlemsskab af Schengen-konventionen, der netop afskaffer grænsekontrollen mellem EU-landene.
Ved at stå fast på juraen - at Amsterdam-traktaten ikke kan træde i kraft uden et dansk ja - håber EU-modstanderne, at Danmark kan presse de andre lande til først at lytte til og derefter bøje sig for de krav, statsminister Poul Nyrup Rasmussen sammen med nej-sigerne kunne stille til udviklingen af EU efter det danske nej.
"Danmark har en meget stærk forhandlingssituation efter et nej. De andre lande er afhængige af dansk accept, før de kan gå videre med Amsterdam-traktaten," siger Kristian Thulesen Dahl.
Poul Nyrup Rasmussen tror ikke på, at de andre EU-lande vil tage fat på en ny runde af forhandlinger ud fra en dansk euro-skeptisk opskrift.
"Til dem, der taler om genforhandling, må jeg sige, at det tror jeg ikke et øjeblik på," sagde statsministeren fra Folketingets talerstol i efteråret. Nyrup Rasmussen tror heller ikke på, at Danmark kan få indkaldt til en ny regeringskonference.
Forskeren Karsten Skjalm fra DUPI, Dansk Udenrigspolitisk Institut, er enig i statsministerens vurdering: "De andre EU-lande vil med det samme forsøge at begrænse skadens omfang så meget som muligt og søge at isolere problemet, så det kun er et dansk problem. Problemet med at åbne for en genforhandling er for dem, at det gerne skulle ende med et dansk ja ved en kommende folkeafstemning. Og det har de ingen sikkerhed for," siger Karsten Skjalm i et interview med Information.

Nej igen
Dermed berører DUPI-forskeren en helt afgørende svaghed ved nej-sidens alternativ: Nej-partier og de folkelige bevægelser er klar med deres bud på, hvad der skal ske efter nej'et. Men det er forskellige bud. Der er ingen klar rettesnor at gå efter.
De fleste EU-modstandere afviser på forhånd muligheden for, at de skulle anbefale et ja efter en genforhandling af Amsterdam-traktaten.
"Jeg har ingen forestilling om, at vi kan reformere EU så meget indefra, at vi kan ende med at blive tilhængere af en EU-traktat," siger Keld Albrechtsen, Enhedslisten.
Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti siger, at partiet ikke er "et alt eller intet parti, men der skal meget til, før vi kan anbefale danskerne et ja".
Ole Krarup, der repræsenterer Folkebevægelsen mod EF-Unionen siger, at "endemålet er, at Danmark skal ud af unionen, så ethvert skridt vi tager i den retning vil vi hilse positivt. Men vi vil ikke bindes op på noget".

Holger K. og et nyt ja
Dermed står Holger K. Nielsen tilbage som den eneste af de fremtrædende EU-modstandere, der efter en eventuel genforhandling med indrømmelser til Danmark har forventninger om at kunne sige ja til en revideret Amsterdam-traktat.
"Sidste gang danskerne sagde nej, så lykkedes det at finde en ordning uden en genforhandling. Det tror jeg ikke er muligt denne gang. Jeg kan dårligt forestille mig, at et nej ikke skulle genåbne traktatforhandlingerne," siger SF-formanden.
Han tror, Poul Nyrup Rasmussen vil lytte særligt meget til folkesocialisternes synspunkter, når nej'et skal føres ud i virkeligheden.
"Poul Nyrup Rasmussen vil lytte til os af saglige grunde og så fordi, der ikke er sket det store skred i EU-modstandernes politiske tilhørsforhold. EU-modstanden har grundlæggende den samme struktur som hidtil, den er et venstrefløjsprojekt," siger Holger K.Nielsen.
Meget tyder dog på, at SF-formanden tager fejl. Det mener i hvert fald valgforskeren Jørgen Goul Andersen, der er professor i statskundskab på Aalborg Universitet.
"Hvis det skulle blive et nej, så er det snarere højrefløjens nej, end det er venstrefløjens nej. Langsomt, men sikkert vinder modstanden på højrefløjen frem, mens venstrefløjen får sværere og sværere ved at opretholde og argumentere for sit nej. Under alle omstændigheder vil nej'et blive mere dobbelttydigt end tidligere," siger Jørgen Goul Andersen.
Dermed får Aalborg-professoren sagt to ting: For det første drejer den danske EU-modstand hurtigere mod højre end Holger K. Nielsen vil erkende. For det andet har en del af SF med Steen Gade i spidsen allerede forladt nej-holdet og siger nu ja til Amsterdam-traktaten.

Nyrups valg
For statsministeren er den vanskelige situation efter et dansk nej altså følgende:
Det vil være svært at få de øvrige EU-lande med på at genåbne traktaten og forhandle en ny version, der tilgodeser både Danmark og de 14 øvrige medlemmer. Selv hvis det lykkes, kan det - med meldingerne fra de fleste EU-modstandere - blive svært for statsministeren at få en genforhandlet traktat godkendt af befolkningen ved en ny folkeafstemning.
Det samme gælder sikkert, hvis regeringen i stedet for en genforhandlet traktat går efter at få endnu et dansk forbehold hæftet på den nuværende Amsterdam-traktat.
Derfor kan det være fristende for Nyrup Rasmussen at spørge danskerne, om de overhovedet vil være med i EU. Altså en ny folkeafstemning - eventuelt den sidste - om selve medlemsskabet.
Der kan jo også ske det, at et dansk nej til Amsterdam-traktaten sætter en helt ny udvikling af det europæiske samarbejde i gang.
"Et nej vil ryste de europæiske politikere. Efter et dansk nej kan de regne med at få tilsvarende problemer med deres egne vælgere. Et dansk nej kan blive et elektrochok for systemet dernede. Hvis det sker, så står alle muligheder åbne," mener Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EF-Unionen.
Hvis Krarup får sit elektrochok, bliver det ikke regeringerne, men befolkningerne, der sætter en ny dagsorden for EU.
Og så kan alt ske - på godt og ondt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu