Læsetid: 4 min.

Prinsesse i eventyrland

13. maj 1998

Janet Jackson leverede et brag af et show, som visuelt var gennemført amerikansk showbiz af fineste skuffe, mens det musikalsk gik mere op og ned

KONCERT
Janet Jackson har været en kraft på den populærmusikalske scene, siden hun i 1986 bragede igennem med albummet Control - tyve år gammel. Siden har hun leveret over tyve hitsingler og fire storsælgende albums - og hendes popularitet synes på ingen måde at være aftagende.
Som det siden har været norm for Miss Jackson kastede Control en stribe successingler af sig, et faktum, som i ikke ringe grad kan tilskrives den lyd, hun fandt sammen med producer- og sangskriverteamet Jimmy Jam og Terry Lewis, som hun har arbejdet sammen med siden: En bredt appellerede popfunk, bygget op om granitnæve-synkoperinger, garneret med inderlige ballader og et sikkert øre for hooks; d.v.s. de gentagne og træfsikre melodistumper, som sikrer at lytteren ikke kan få pågældende sang ud af hovedet.
Men også hendes tekst- og emnevalg tiltalte et aldersmæssigt spredt publikum - i sang efter sang har hun kredset om sin kamp for at opnå personlig og seksuel selvstændighed, hvilket kombineret med et blik for alskens former for uretfærdighed har gjort hende til talskvinde for retten til selvudfoldelse, garneret med social ansvarsbevidsthed.
Det sidste blev udtalt på albummet Rhythm Nation fra 1989, mens hendes seksualitet fik fuld skrue på hendes til dato mest succesfulde - kunstnerisk som kommercielt - album, det stadig charmerende janet (1993).
Men hendes kometkarriere vil have været utænkelig uden en stribe velproducerede musikvideoer, højenergiske udstyrsstykker, fulde af fantasifulde koreografier, som til fulde giver Jackson mulighed for at fremvise sine ikke ringe evner som danser, ikke så fjernt fra hendes berømte broder, Michael J. Hun er sikret MTV-exposure til hver en tid - også fordi hun må karakteriseres som en lækker lille pastil, om end noget plastificeret. Af en Jackson at være ligger hun dog i den naturalistiske ende af skalaen, og de kirurgiske indgreb skriger ikke til himlen.

Det seksuelle spil
Derimod er hun slet ikke i Michaels klasse som sanger - hendes stemmebånd har en lidt nuttet og åndeløs karakter, fulde af sødme og løfter, men langt fra de teknisk hårrejsende dygtige divaer, som præger r'n'b-scenen i dag. Hvilket måske i sidste ende er Janet Jacksons force: Hun har sin egen lyd, og hun drukner sjældent melodilinjen i opvisningspræget vokalekvilibrisme. Og i pop skal man kunne fange melodien.
Hendes show mandag aften i et tætpakket og hammerhedt Forum havde først og fremmest til formål at præsentere materialet fra sidste års The Velvet Robe, hvor det gennemgående tema er dominans og underkastelse - i det seksuelle spil, vel at mærke. Men selvom hun i en bestemt sekvens fik hevet en ung mandlig publikummer op på scenen, og paraderede seksuelt udfordrende rundt om ham som en anden cocktease i et spil så iscenesat at man måtte le, var det mest bemærkelsesværdige ved den to timer lange seance det uomtvistelige visuelle sus, der var over showet.

Showbiz-nerve
Som nævnt besidder Miss Jackson ikke verdens største stemme, hvilket de skræddersyede sange et langt stykke hen ad vejen tager højde for, men i koncertsituationen eksponeres hendes svagheder - især i de hurtige numre - i en sådan grad, at man bliver helt glad for det Las Vegas-agtige show, hvor Jackson og otte fremragende dansere leverer det ene overvældende tableau efter det andet.
Ikke kun fordi at det er flot, men også fordi de fantasifulde koreografier i samspil med materialet og en opfindsom, hurtigt skiftende scenografi afleveres med den der karakteristiske amerikanske showbiz-nerve, som man alt for sjældent finder i europæisk showdans. Og så har Janet en god koreograf for tiden - hatten af for hende.
Og så slap vi i vid udstrækning for det sentimentale og klæbrige, som plagede hendes koncert i Valby Hallen for et par år siden. Jo vist var der et par nylonstrengsguitar og el-klaverdrevne ballader, men hun brød gudske-tak-og-lov ikke sammen i gråd. Og selvom der i nogle af de hurtige numre blev løbet mere end der blev danset, blev der rigeligt kompenseret herfor med den overlegne koreografi i numre som "Nasty", "What About" og flere andre. Den til tider næsten softcore porn-agtige æstetik kunne tangere det lumre, men timingen gjorde, at man ikke dvælede så længe ved noget, at det blev kvalmende.

Mest for øjnene
Brugen af storskærmsvideo var ligeledes fornemt integreret i showet, og man kunne - selv på stor afstand - veksle mellem at betragte Jackson og hendes dansere udfolde sig i det reelle rum, eller dvæle ved detaljer (som hun dog sveder, det pigebarn!) på storskærmen.
Alt i alt var der måske mere for øjnene end ørerne i Forum denne fuldmåneaften, men til gengæld fik man så mulighed for at dvæle ved et show, præget af lige dele gejst og professionalisme, i en klasse som man sjældent ser her til lands. Og så kunne man konstatere at på kun ganske få år er Janet Jackson blevet en bedre og mere smagfuld entertainer, som inden for de afstukne rammer stadig formår at udvikle sig.

*Janet Jackson m/band og dansere, Forum, mandag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her