Læsetid: 6 min.

Procenter i det virtuelle foer

11. maj 1998

Imens PBS og Dansk Handel og Service har ligget i hundeslagsmål om tekniske standarder for dansk internethandel, er nabolandene rykket nærmere det papirpenge-løse samfund

WWW@BC
I en garage i Seattle startede fem entusiaster i 1995 en online-boghandel på hobbybasis.
Www.amazon.com, som projektet kom til at hedde, er med en vækstrate på ca. 3.000 pct. om året en af internettets kommercielle solstrålehistorier. Aktieselskabets indtjening for fjerde kvartal 1997 var på 66 mio. dollars, mere end dobbelt så meget som resultatet for andet kvartal samme år.
Da amazom.com i april i år købte den engelske online boghandel Bookpages og Tysklands største onlineboghandel Telebook, steg aktierne 10 pct.
"Det er nu, vi skal investere aggressivt for at øge vores markedsandel," udtalte ved samme lejlighed amazon. coms økonomiske administrator, Joy Covey.
Amazon.com er den perfekte illustration af Internettets karakter af 90'ernes Klondyke. Sidste år lå boghandlen på femtepladsen på Wired Magazines liste over verdens mest besøgte online-forretninger. På førstepladsen lå softwarefirmaet Shareware. com, og længere nede på listen ses navne på amerikanske hjemmesider, der sælger cd'er, videobånd og computerudstyr.
Handel via Cyberspace er en potentiel guldgrube, har kredoet de seneste år lydt fra computerbranchens giganter. Og alt kan sælges på nettet, hedder det blandt andet hos IBM, der slår på globale trommer for færdigudviklede informationssystemer til såkaldt e-business, som er erhvervsliv, der integrerer informationsteknolog i hele processen fra produktudvikling, til kunden vælger og betaler den færdige vare hjemme på skærmen.
Ifølge World Trade Organisation rundede internethandlen 5,3 trillioner dollars sidste år, og hvis væksten fortsætter i den dur, vil handel på internet om to år nå op på den første trillion dollars, svarende til næsten en sjettedel af verdens samlede handel.
Langt hovedparten af internet-handlen foregår dog indbyrdes mellem virksomheder, og hvad detailhandel angår, er der stadig lang vej, før den bliver lige så almindelig som at smutte ned i kiosken. Online betalingssystemer er for længst taget i brug af forretninger i IT-mæssigt højt udviklede lande som USA, Tyskland, Sverige og Norge, men det store gennembrud hos forbrugerne er endnu ikke set.
Og da slet ikke i Danmark, hvor en bitter strid mellem Pengeinstitutternes Betalings Service (PBS) og Dansk Handel og Service (DHA) har forsinket udviklingen. Striden drejer sig bl. a. om to konkurrerende betalingssystemer.

Aftalte penge
Det mest udbredte online-betalingssystem på Internettet hedder Secure Socket Layer (SSL). Når kunden betaler sine varer via SSL (som f. eks. på Amazon.com), tastes nummeret på kundens kreditkort ind på computeren. Nummeret krypteres (kodes) automatisk og sendes via Internettet til sælgerens server, der dekrypterer nummeret og trækker det aftalte beløb på kundens konto.
Det står enhver dansk forbruger frit for at købe ind via SSL-systemer i hele verden, hvis pågældende vel at mærke har Visa, Master eller Euro-card. For Danmarks ca. to mio. Dankort-brugere er Internettet imidlertid lukket land, hvilket har afholdt danske butikker fra at investere i online-handel.
De få butikker, der på eget initativ har tilbudt online-betaling med Dankort, er af PBS blevet truet med lukning af Dankort-forbindelsen.
PBS, som i praksis har monopol på danske betalingskort, mener angiveligt ikke, at SSL-systemet er sikkert nok for danske forbrugere, skønt systemet fungerer stort set lydefrit i andre lande.
PBS udviklede og prøvekørte i 1996 online-betalingssystemet Secure Electronic Transaction, SET, som er mere sikkert end SSL, men til gengæld mere omstændeligt.
Hvor SSL er baseret på kryptering, er SET specielt designet til pengeoverførsel. Både køber og sælger skal være tilsluttet systemet, og køberen modtager via banken software med en indbygget elektronisk pung, der installeres på computeren. PBS, som sidste år introducerede systemet for Visa, Master og Eurocard, opkræver et gebyr fra kunden på 50 kr. årligt. For en internetbutik, der implementerer SET-betaling (hvilket i februar i år kun ni danske butikker havde gjort) koster det mindst 10.000 årligt.
Når systemet ikke forlængst er introduceret til brug i forbindelse med dankort, skyldes det at Finansrådet og Dansk Handel og Service (DHS) trods mere end to års forhandlinger ikke er blevet enige om vilkårene. DHS har ønsket SSL frigivet til Dankort, men PBS har fastholdt at systemet ikke var sikkert nok.
Butikkerne har protesteret imod, at SET-standarden er for dyr. PBS har nemlig projekteret med at kradse 0,5 pct. af butikkernes Internet-omsætning ned i egen lomme, når SET-systemet blev endeligt frigivet til Dankort. Den plan forudsatte en ændring af kreditkortloven.

PBS vildledte
PBS mødte for et lille år siden protest i form af en forening af internethandlende, som beskyldte PBS for at lyve offentligt om de faktiske sikkerhedsforhold ved brugen af SSL, som foreningen var fortaler for.
I februar i år tog forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen parti og gik skarpt i rette med PBS, som han indirekte beskyldte for at vildlede folketing og forbrugere med skrækkampagner om SSL's påståede sikkerhedsbrister.
Senest er der faldet ro over gemytterne, måske som en udløber af, at forskningsminister Jan Trøjborg i februar slog fast, at kreditkortloven opretholdes i sin nuværende form - trods det, at Folketinget i flere tempi i 1997 barslede med en lovændring i PBS's favør. Ifølge den gældende lov må butikkerne ikke afkræves gebyr ved brug af Dankort, og følgelig smuldrede foreløbig PBS's drøm om en sideindtægt til at pynte på monopolfirmaets overskud (der i 1997 anløb rekordstore 151 mio. kr).
PBS, Finansrådet og DHS forhandler for tiden for lukkede døre, og parterne har lovet en endelig Dankort-løsning i løbet af maj.

Indopereret kredit?
Imens slagsmålet om tekniske standarder har rullet over den politiske arena i Danmark, med lammende effekt af internethandlen til følge, har nabolandene taget yderligere skridt i retning af det papirspenge-løse samfund.
I Norge og Sverige kan internetbrugere i byområder købe og betale dagligvare via internettet, og for tiden introduceres i Sverige det såkaldte cash-projekt, der skubber daleren (hvorfra ordet dollar pudsigt nok stammer) en tand længere ud i mytiske mørke.
Cashkortet minder om et dansk telefonkort, men kan genopfyldes i de 1.500 dertil indrettede automater, der for tiden stilles op rundt omkring i Sverige. Efterhånden som computere, telefonbokse, bolsjeautomater og fjernbetjeninger forsynes med kort-
læsere, vil det genopladelige plastickort blive en mere og mere handy erstatning for tegnedrengens heavy metal.
Man er i Sverige i gang med at udvikle virtuelle supermarkeder, der ved hjælp af tredimensionel grafik og videoptagelser af de præsenterede varer, samt mulighed for selv at vælge muzak og chatte med eller chikanere de øvrige kunder i butikken, skal tilføre internethandlen den æstetiske og sociale dimension, den unægtelig i dag.
I USA eksperimenterer man med 'radiotransmitterede' penge, f.eks. i form af bomsystemer ved motorveje, hvor en receptor pr. radiobølger overfører et beløb fra en lille sender, hver gang et køretøj passerer.
Det ved fødslen indopererede kreditkort er stadig science fiction, men i øvrigt har fantasien trange kår, når der skal sættes grænser for fremtidens betalingsmuligheder. Selv når det gælder Internettets hidtil så priste tag selv bord af gratis (reklamefinansierede ydelser) ydelser.
Klikbetaling eller mikrobetaling hedder en række amerikansk udviklede systemer til håndørebetaling for serviceydelser på Internettet. Ved hjælp af en kreditkortlæser sættes et beløb ind på brugerens internetbrowser, og siden kan ejere af hjemmesider med f.eks. horoskoper, filmanmeldelser, noveller, sange, sangtekster m.m. kradse en brøkdel af en cent hjem på kontoen, lige ned i det virtuelle foer, hver gang brugeren (kunden) klikker på et stykke indhold.
Synes perspektiverne dystre, kan man glæde sig over, at det stadig er bøger, der trækker kunder i 100.000-vis på nettet. Og med hensyn til, hvilket betalingssystem, der i sidste ende går af med sejren, så ligger afgørelsen uden tvivl i sidste ende i forbrugernes museforkrøblede hænder.
I Cyberspace er tid og sted ophævet, så der er ikke langt fra fiasko til succes, og det hører således med til det samlede billede, at Amazon. com, trods succes og ekspansion og himmelstormende aktiekurser, endnu ikke har præsteret et egentligt overskud.

Dette er den tredje del af www.@bc'en. De to første blev bragt 20. og 27. april. Serien fortætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu