Læsetid: 4 min.

De riges dør på klem

5. maj 1998

Den Europæiske Union har rejst høje handelsmure, der lægger en dæmper på import af tekstiler og fødevarer - udviklingslande betaler høj pris, siger fire handelseksperter

TILLÆG (2. SEKTION side 6)
Muren
Den Europæiske Union er blevet en økonomisk gigant, der ligesom USA kan spille med musklerne i de internationale handelsforhandlinger. Men det er ikke altid, at EU har brugt musklerne til at give u-landene bedre markedsadgang til Europa. Tværtimod.
Christian Friis Bach, der er formand for u-landsorganisationen Mellemfolkelig Samvirke, er ikke i tvivl om, hvor EU har gjort størst skade i u-landene:
"Den største synd er, at EU nu i 25 år har ført en landbrugspolitik med det snævre formål at øge fødevaresikkerheden i Europa, uden at tage hensyn til, hvordan fødevaresikkerheden har udviklet sig i resten af verden. Landbrugspolitikken har haft alle de skadelige effekter, man kan tænke sig: Ustabilitet på det internationale fødevaremarked og skarp konkurrence imod småbønder over hele verden".
"Man har ikke været globalt orienteret i EU-projektet," siger Christian Friis Bach.
Han vurderer, at den fælles landbrugspolitik topper EU's synderegister - skarpt efterfulgt af den protektionistiske politik for tøj, tekstiler og fodtøj.
En rapport fra verdenshandelsorganisation, WTO, fra november sidste år viste, at EU beskytter sig mod import af hvede, kød, mælkevarer, fjerkræ, sukker, tobaksvarer og tekstiler ved at lægge ekstrahøj told på disse varer. Også latinamerikanske bananer er blevet ramt af stramme og diskriminerende EU-kvoter, så bananerne er blevet dyrere for forbrugerne. Og høj told og kvoter har straffet import af biler - f.eks. fra Japan og USA. Mange udenlandske bilfabrikker har derfor i stedet bygget samlefabrikker i Europa.
WTO-rapporten kritiserer, at EU-landene giver langt mere statsstøtte og særlige skattefordele til industrien end andre lande - i alt mere end 700 milliarder kroner om året.

Ikke noget fort
Men EU er ikke et Fort Europa, selvom det kun er 9 procent af EU-landenes bruttonationalprodukt, der påvirkes af handel med lande udenfor fællesskabet.
Det siger i hvert fald Albert Bressand, administrerende direktør i den anerkendte franske tænketank PROMETHEE, der mener, at EU har gjort aktivt op med fort-mentaliteten:
"Det var meget lettere at føre en protektionistisk handelspolitik i en lille hyggelig nationalstat end i Den Europæiske Union," siger han: "Det er lettere at gøre op med handelsprotektionismen via Bruxelles, hvor de enkelte landes interesser kan bøje af i fælles interesse."
WTO-rapporten fra november måned kan delvis bekræfte det billede. EU er et af verdens mest åbne markeder for industrivarer. EU er bl.a. gået foran med liberaliseringer af markedet for telekommunikation, finansielle serviceydelser, luftfart og store offentlige anlægsprojekter.
"EU fører en mere åben handelspolitik end USA. Amerikanerne er mere protektionistiske," siger Ricardo Meléndez Ortiz, direktør for Center for International Trade and Sustainable Development i Geneve.
Og det er Christian Friis Bach enig i:
"USA var i sin tid globaliseringens frontløber, der stod i spidsen for frihandelsaftaler. Men de er stået af. De er så stærke, at de mange gange kan få bedre aftaler ved at forhandle enkeltvis med andre lande i stedet for at binde sig til globale aftaler i WTO."

Det grønne dilemma
Christian Friis Bach efterlyser en klarere social og miljømæssig profil i den internationale aftalestrøm:
"På en række af de bløde områder - fattigdomsbekæmpelse og miljø - har man ikke villet indgå langsigtede og bindende internationale aftaler. Man formulerer bindende aftaler for den hårde økonomi og handel, men man laver kun luftige erklæringer for de bløde områder."
"Det koster, hvis man vil redde verdens regnskove, hvis man vil forbyde børnearbejde for, at børnene kan komme i skole, og hvis man vil forbedre arbejdstagerrettighederne i u-landene. Enten må man øge bistanden - det er der ikke udsigt til. Eller også må man forbedre u-landenes handelsbetingelser," siger Friis Bach.
Ricardo Meléndez Ortiz erkender, at der er risiko for en ny grøn handelsprotektionisme. En metode er miljømærkning af varerne:
"Miljømærkning kan føre til en slags skjult handelsprotektionisme og ramme nogle udviklingslande hårdt," siger han.
Ikke på alle områder fremmer EU's politik det globale miljø. Det mener i hvert fald Jesper Knudsen, der er kommunikationschef i u-landsorganisationen IBIS. Han beklager EU's rolle i forhandlingerne om den såkaldte TRIPS-aftale om beskyttelse af internationale patentrettigheder:
"Det virker rimeligt, at man vil beskytte virksomheders ret til at tage patenter på nye produkter, så de kan få dækket deres udviklingsomkostninger. Men prisen vil være, at det bliver dyrt at få spredt f.eks. miljøteknologi og aids-medicin til u-landene," siger Jesper Knudsen, der også peger på, at de store transnationale selskaber med TRIPS-aftalen vil få friere muligheder for at tage patent på plantegenetisk materiale fra u-landene.

Globalt ansvar
Ingen af de adspurgte vil give en entydig beskrivelse af EU som enten en lukket klub eller et lokomotiv for frihandelsaftaler. Der tegner sig et broget billede af EU's handelspolitik i globaliseringens tidsalder - på nogle områder aktiv fortaler for frihandel, på andre områder et beskyttende fort. Christian Friis Bach indrømmer, at der er risiko for, at EU lukker sig mere om sig selv.
"Faren er, at man får et så stærkt europæisk projekt, at det nærmest spænder ben for en globalt ansvarlig politik. At selvtilfredsheden bliver så stor, at man ikke føler sig presset til at tage del i det internationale. Der er tendens til at meget store handelsmagter får en stor selvtilfredshed."
"Hvis EU glemmer at tænke på de globale perspektiver, som i Kommissionens Agenda 2000-reform af den fælles landbrugspolitik, så har det europæiske projekt sinket det globale projekt. Man har kun tænkt på Østeuropa og udvidelsen mod øst, men bestemt ikke på det globale," siger Friis Bach. Han håber dog, at EU holder øjnene åbne for det globale perspektiv i stedet for at lukke af.
"Hvis EU bliver et foregangsprojekt, der glimrer ved høje standarder i sociale forhold og på miljøområdet, og hvis EU som en stærk forhandlingsmagt kan styre verden i retning af de samme kendetegn, så kan det godt være, at det har været umagen værd at bygge det europæiske projekt op."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu