Læsetid: 3 min.

Så stem dog ja

22. maj 1998

Lad os starte med en gåde: Hvad er ligheden mellem Gerry Adams, John Hume, David Trimble, Mo Mowlam, Bertie Ahern og Tony Blair - og så en klase bananer?
Svar: Nogle er gule, nogle er grønne - men der er ikke en eneste med rank ryg iblandt dem.
Med andre ord er lederne af de største ja-sigende partier i Nordirland, Nordirlandsministeren Mo Mowlam samt premierministrene fra Irland og Storbritannien allesammen nogle holdningsløse vejrhaner med en rygrad som et gammelt elastikbånd.
Den slags morsomheder går folk, der står stejlt på et nej i afstemningen om den nordirske fredsaftale, rundt og fortæller i disse dage om de politikere, der har gjort aftalen mulig.
Men uanset hvor krumryggede politikerne måtte være, tyder meningsmålingerne på, at borgerne i Nordirland i dag vil stemme ja til den fredsaftale, der blev indgået Langfredag.
Så interessen samler sig mindre om selve resultatet end om hvilken slags ja, det bliver.

Fredsaftalen går kort fortalt ud på, at Irland og Storbritannien deler suveræniteten over Nordirland mellem sig og tvinger de to stridende befolkningsgrupper i regionen - protestanter og katolikker - til at dele magten i en valgt, regional forsamling.
Et rungede ja med kæmpeflertal fra både det katolske og det protestantiske samfund vil give håb om, at Nordirland vil give fredsaftalens bestemmelser en chance. Et lille forsigtigt ja med smalt flertal eller ligefrem mindretal i en af befolkningsgrupperne kan betyde, at Nordirland simpelt hen ikke kan regeres.
For et stort nej i afstemningen indebærer også, at store dele af vælgerkorpset stemmer på nej-partierne i det valg til lovgivende forsamling, som derefter skal afholdes i juni. Oppe i forsamlingen kan de så sidde og blive ved med at sige nej, nej og atter nej - og så kan det blive svært overhovedet at få noget vedtaget.
Ifølge meningsmålingerne er der kæmpeflertal for aftalen hos katolikkerne. Skal afstemningen give et nej, bliver det hos protestanterne.

Nej-kampagnens frontmand, præsten Ian Paisley, sagde på et pressemøde i denne uge, at det netop er hans håb, at den nye forsamling braser sammen.
"Jeg vil blive glad, hvis den falder", sagde han.
I pastor Paisleys verdensbillede er der ikke plads til kompromisser.
"Jeg tror ikke på, at man kan bygge noget som helst på kompromisser - kun på sandhed. Hvor alle mennesker er underlagt lovens bogstav, hvad enten de er protestanter, romersk katolske, jøder eller hottentotter", sagde han.
Det har de prøvet i Nordirland, og resultatet blev i realiteten til protestanternes flertalsdiktatur, hvor det store katolske mindretal blev underkuet og set ned på.
Fredsaftalen vil i stedet sikre, at der er rimelig opbakning i begge befolkningsdele, før noget kan vedtages. Ligesom der oprettes grænseoverskridende myndigheder med Irland. Og et råd med deltagelse af både Nordirland, Skotland, Wales, Irland og Storbritannien.
På den måde forstærkes båndene til Irland - som katolikkerne vil have det - uden at båndene til Storbritannien brydes - som protestanterne vil have det.

Alligevel havde ca. en fjerdedel af protestanterne få dage før afstemningen ikke bestemt sig til, hvad de vil stemme i dag.
De frygter at se tidligere terrorister, som ifølge aftalen skal ud før tid - hvis deres organisationer vel at mærke opgiver vold - omskolet til f.eks. politibetjente. Og de slår bak ved tanken om Sinn Feins leder, Gerry Adams, som f.eks. undervisningsminister. Måske endda uden, at IRA har afleveret alle våben.
Premierminister Tony Blair har flere gange lovet, at der ikke er plads i en nordirsk regering til folk, der ikke har sagt våbnene farvel.
Men tvivlerne kræver, at løftet skal gøres juridisk bindende i en lov. Ligesom de spørger, hvad der sker, hvis politiet finder de skyldige i et uopklaret terrormord - skal de så også løslades med det samme?
Svaret ifølge Tony Blair er, at det er op til vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Forhåbentlig bestemmer tvivlerne sig for et ja. Ganske vist bliver man sjældent helt ved at gå på kompromis. Til gengæld kan det være, man får et fredeligt Nordirland. For slet ikke at tale om de kommende generationer.beb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her