Den Internationale Valutafond tager i dag stilling til, om Suharto-styret omsider lever op til løfterne om reformer. Grønt lys vil udløse milliardbistand
Økonomisk krise
Den seneste opblussen i studenterdemonstrationer og rapporter om forsvundne aktivister kommer på et højst ubelejligt tidspunkt for Suharto-styret i Jakarta.
Uroen kommer samtidig med, at den indonesiske regering kæmper for at genoprette omverdenens tillid til landets stabilitet - og ikke mindst at overbevise Den Internationale Valutafond (IMF) om, at regeringen denne gang er i stand til at leve op til løfterne om reformer.
Sidstnævnte tager IMF stilling til i dag, når bestyrelsen mødes for at vurdere, om Indonesien følger den seneste aftale, der blev indgået mellem IMF og den indonesiske regering for en måned siden. Hvis bestyrelsen er tilfreds med de foreløbige resultater, vil det betyde, at IMF frigiver første del af et milliardlån, der har været fastfrosset siden marts.
Et grønt lys fra IMF vil formentlig også medføre, at Verdensbanken, Den Asiatiske Udviklingsbank og enkeltlande vil frigive nogle af de milliarder, der tilsammen udgør den hjælpepakke på over 40 milliarder dollar (ca. 280 mia. kr.), som IMF har stykket sammen for at hjælpe Indonesien ud af krisen.
Tre aftaler
Men op til dagens møde har der endnu engang hersket usikkerhed om Suharto-regeringens vilje til reformer, og dermed er der påny usikkerhed om aftalens holdbarhed.
To gange tidligere har IMF indgået aftaler med Suharto, og to gange har den 76-årige præsident ikke holdt dem.
Første aftale blev indgået sidste efterår, da Asiens finansielle krise for alvor bed sig fast i Indonesien. I månederne derefter blev situationen kun forværret, og både IMF og udenlandske investorer skønnede, at Suharto ikke havde i sinde at gennemføre de reformer, som IMF havde stillet som betingelse for hjælpen - herunder opløsning af monopoler og karteller, som Suhartos familie har interesser i.
I januar måtte aftalen revideres, efter den indonesiske valuta, rupiah'en var styrtdykket til sit hidtil laveste niveau i forhold til den amerikanske dollar, hvilket bl.a. gjorde store dele af landets gældstyngede virksomheder teknisk set konkurs.
Under tvang
Billedet af Suharto, der underskrev dokumentet med IMF-chef Michel Camdessus stående i baggrunden med armene over kors er siden blevet udlagt, som om IMF havde dikteret Indonesien betingelserne og på det nærmeste tvunget Suharto til at skrive under.
Et billede, som Suharto efterfølgende har spillet på, samtidig med at han og rådgiverne overvejede andre metoder til at tøjle den hastige devaluering af rupiah'en. Et kontrolsystem for valutaen - det såkaldte currency board - var en overgang inde i billedet, men blev siden opgivet igen.
Men udgangen af den anden IMF-aftale blev, at Suharto endnu engang undlod at gennemføre dele af de lovede reformer, og i begyndelsen af april blev IMF og Indonesien efter lange forhandlinger så enige om aftale nr. tre.
Den indebærer bl.a., at IMF er gået med til, at Indonesien kan opretholde midlertidig støtte til fødevarer og medicin - punkter der berører landets fattige - mens den indonesiske regering til gengæld er gået med til, at der er sat skrappe tidsfrister på, hvornår de forskellige reformer skal indledes og gennemføres.
Måske, måske ikke
Det er første fase af denne aftale, der nu kommer under luppen hos IMF-bestyrelsen.
Den indonesiske regering erklærede i forrige uge, at den havde nået de første mål, herunder ophævelsen af et forbud mod eksport af palmeolie og ændringer af konkurslovgivningen. Det har fået flere analytikere og ansatte i valutafonden til at sige, at Indonesien nu ser ud til at være på rette vej og derfor skal have første runde af IMF-lånet udbetalt.
Men ifølge dagbladet International Herald Tribune er andre kredse inden for IMF utilfredse med de foreløbige resultater og ser tegn på, at Suharto igen forsøger at omgå de krav, der vil berøre hans familie på pengepungen. Det drejer sig bl.a. om monopolet på salg af nelliker, som Suhartos søn Tommy hidtil har kontrolleret.
Nelliker er en vigtig ingrediens i de krydrede indonesiske cigaretter, og der er nu opstået tvivl om, hvorvidt Tommy Suharto ad omveje har søgt at bevare sit monopol trods løfterne om det modsatte.
Kritikere peger også på, at selv om eksportforbudet for palmeolie er blevet ophævet, er der reelt ikke blevet eksporteret noget som helst.
Acceptabel indsats
IMF's særlige udsending i Indonesien, Prabahkar Narvekar, sagde dog i sidste uge, at den indonesiske regerings indsats for at nå målene var "acceptabel", og han gjorde sig dermed til talsmand for, at IMF godkender udbetalingen af lånet.
Det drejer sig om et lån på tre milliarder dollar, men der er spekulationer om, at IMF vil dele udbetalingerne i tre portioner på hver en milliard, så Indonesiens situation tages op hver måned. Det vil i givet fald signalere, at IMF stadig ikke har fuld tillid til, at Suharto-regeringen vil holde aftalen denne gang.
På den anden side vil den beslutning være bedre end ingenting. Et blankt nej fra IMF-bestyrelsen på dagens møde eller en beslutning om at udsætte afgørelsen ville uden tvivl afholde de fleste udenlandske investorer fra at vende tilbage til Indonesien.
"Hvis denne aftale falder fra hinanden, kan vi lige så godt kysse Indonesien farvel for altid," som Bruce Gale, økonomisk rådgiver i Singapore, siger til International Herald Tribune.
