Kevin Kline klovner sig gennem en svær rolle som medieforfulgt skabsbøsse i den ofte skægt farceprægede 'In & Out'
NY FILM
Uden Kevin Kline var det aldrig gået. For Frank Oz' blanding af komedie og farce er - trods mange sjove detaljer - ude på gyngende grund.
Klines figur er ret beset et forvrøvlet postulat: en ca. 40-årig og - hævdes det - normalbegavet, harmonisk engelsklærer, Howard Brackett, der endnu ikke aner om han er bøsse eller heteroseksuel, men i hvert fald ved, at han skal giftes med en lærerindekollega efter tre års forlovelse.
Hverdagsklovnen Kline
Hvad der egentlig får Howard til at erklære sig som bøsse under selve bryllupsceremonien, tør filmen kun lave undvigende vitser om (i øvrigt ofte gode).
Har han haft et forhold til en følsom elev? Er han i gang med en homoseksuel flirt med en tv-mand? Vi skal selv trække fra og især lægge til, for dette er en komedie for hele den amerikanske befolkning, og bøssetolerancen går kun til en vis grænse.
Men altså: Kevin Kline har valgt det eneste rigtige, nemlig at spille denne Howard Brackett som en hverdagsklovn uden særlige kendetegn, en hr. middelmand, der lader sig overvælde af en tilværelse, han aldrig rigtigt har begrebet. Og Klines touch er tilsvarende let og flygtigt, indforstået med filmens drilagtige jokes og slet ikke lagt an på psykologisk troværdighed.
Udråbt til bøsse
Selve historien er klart inspireret af Tom Hanks sentimentale Oscartale, da han i anledning af bøssedramaet Philadelphia mindedes sin gamle lærer. En ung selvoptaget stjerne (der dog, som vittigt spillet af Matt Dillon, mere minder om Brad Pitt end Hanks) udråber i det fulde Oscar-rampelys sin tidligere lærer Howard til bøsse.
Hvordan reagerer så den lille Indianabyen Greenleaf på denne nyhed - det provinsielle smørhul, hvor den giftefærdige Howard er en respekteret samfundsstøtte. Hvad siger hans forældre og ikke mindst hans vordende brud?
Howard benægter kategorisk. Men snerper det alligevel ikke lidt der henad, når han er så velsoigneret og pæn i tøjet og elsker Barbra Streisand-film? Og hvordan kan Howard forhindre, at en geskæftig og seertals-liderlig
tv-mand holder fast i den gode historie og gør ham til en kendt måske-bøsse?
Sagesløse Barbra
I realiteten en tricky historie, der mere indbyder til psykologisk realisme og nok kun kan gennemspilles som komedie, hvis man som her satser på en ret farcepræget komik og grovfils-satire.
Instruktøren Frank Oz lader ikke én glemme, at han har en fortid i Muppet-shows - han pointerer med arme og ben, undtagen når manuskriptet spiller på de helt indforståede jokes om film- og bøssekultur (Barbra Streisand må stå model til en del).
Det bliver til en film med en masse skæg i, platte vitser og virkelige fuldtræffere imellem hinanden, ofte baseret på en amerikanske bornerthed, der måske ikke er så stor, som filmfolkene tror (tænk på Clinton-sagens udvikling!). Men grundholdningen: at bøsser helst skal springe ud af skabet og måske oven i købet står sig ved det socialt, fremtræder selvfølgelig så politisk korrekt som tænkes kan.
Overraskende Selleck
Det fører næsten til bønnemøder mod slutningen, hvor den sidste rest af troværdighed sættes overstyr. Men inden da har filmen og især Kevin Kline vundet slaget ved at krydre historien med så mange elementært komiske indslag, at selv den sureste må overgive sig.
Som når Kline prøver at efterleve et kursus i macho-manerer og ikke kan styre sin umandige danselyst. Eller når Tom Selleck helt ukendeligt veloplagt og morsomt giver den som smart, påtrængende tv-haj - en skærmtrold og bøsse langt ude af skabet. Eller når Bob Newhart vidunderligt præcist stammer sig gennem rektorens homofobiske replikker.
Kun når blinket i øjet falmer og filmen føler sig nødsaget til at tage en figur som
Joan Cusacks svigtede forlovede overvejende alvorligt, krakelerer stilen og bliver pinagtig i stedet for morsom.
*In & Out. Instruktion: Frank Oz. Manuskript: Paul Rudnick. (Scala, Palads, Bio City, Lyngby Teaterbio)
