Læsetid: 5 min.

Skæbner i hvidt

1. maj 1998

TV3's hospitals-sæbeopera, 'Hvide løgne', er et godt bud på dansk tv-fremtid, hvis ikke DR og TV2 begynder at tage deres public service-forpligtelser en smule mere alvorligt

TV-SERIE
Et irritationsmoment for rigtige mennesker bliver ofte til et sandt raserianfald i Hvide løgne, TV3's bud på Danmarks første daglige sæbe-opera, der løber over skærmen fra mandag til fredag i den bedste sendetid. En serie, der for alvor indvarsler nye tider for den såkaldte danske dramatik.
Med sine 540 planlagte afsnit af 25-30 minutters varighed er Hvide løgne i både højde og drøjde den perfekte family-soap. Forståeligheden er stor og fordrer ikke for megen tankevirksomhed, og alle følelser, konflikter og situationer får et drej opad, så dramatikken slippes ikke frivilligt af hænde. I stil med australske, engelske og amerikanske pendenter som Naboerne, Eastenders og Glamour er Hvide løgne befolket af familier og enlige, unge og gamle, gode og onde og forsøges rettet mod hele familien, så far, mor og børn får hver deres helte, som de dag efter dag, uge efter uge, år efter år kan følge og holde med. At kalde seriens univers og plotlinjer for hverdagsdrama med almindelige mennesker, hvilket seriens producent Søren Therkelsen har gjort, er måske at skyde over målet, men genkendelsen, identifikationen er vigtig for seriens succes.
Rammen for Hvide løgne er den fiktive, nordsjællandske by Egebæk og især byens hospital og lokale café, hvor der dagligt oprulles dramaer af en tyngde, som får livet i en ellers ikke kedelig by som København til at føles noget stillestående. Hovedpersonerne er skæbner i hvidt og menneskene omkring dem, og hver dag, hvert afsnit ender med en slags cliffhanger, der synes at skrige, så også de helt tungnemme forstår det, "kig med igen imorgen og følg den sexede, spændende og uundværlige fortsættelse på Hvide løgne."

Discount
Trods de store ambitioner fra TV3 og MTV's side, så er der noget umiskendeligt dis-count-agtigt over Hvide løg-ne, der har nået de første 40 afsnit. Serien lugter af studie. I bedste Ed Wood-stil kan man nærmest se kulisserne gynge, når dørene smækkes, og efter de to første afsnit, har man også set de forskellige kulisser og lokaliteter adskillige gange.
De mange skuespillere, der alle har en eller anden form for professionel baggrund, med Joen Bille, Puk Schaufuss og Ann Hjort i spidsen, synes endnu ikke at have fundet sig helt til rette i rollerne. Okay, de har heller ikke det store dramatiske materiale at arbejde med, og deres roller er i bedste fald endimen-sionelle karakterer uden den store klangbund.
Det kræver tilvænning at sluge det overspil og de ufrivilligt karikerede personer, som trænger sig på i vores stuer hver dag. Men efter at have set en række afsnit sker det besynderlige: Man hopper med på vognen og bliver lige nødt til at se det næste afsnit og det næste og det næste...
Sæbeoperaen har en forunderlig evne til at indfange publikum, hvis man altså kan udholde den første håndfuld afsnit og seriens generelt tåbelige handling. Ikke i kraft af sin høje productionvalue eller prægtige skuespil, men fordi den er bygget op omkring personer og situationer, man gerne vil følge til ende. Højlydt irriteret sidder man foran skærmen og bander ad ligegyldighederne, men i sit stille indre jubler man alligevel, når det går godt for de involverede.

Svensk
Hele konceptet for Hvide løgne er svensk. Seriens hovedinstruktør, Sven Strömersten Holm, er ligeledes svensk og har erfaring fra lignende serier i Sverige. Manuskripterne til de første 160 afsnit er hentet fra den svenske pendent til serien, og er blevet bearbejdet til danske forhold af seriens såkaldte manuskriptproducent Jesper Malmose. De følgende 400 afsnit skal ny-skrives til det danske Hvide løgne, og håbet er så, ifølge seriens danske bagmænd, at serien efterhånden får sit eget, danske liv.
Umiddelbart er det samlebåndsproduktion, som bedst kan beskrive Hvide løgne. I et 1200-kvadratmeter stort studie på Østerbro i København optages dagligt to afsnit af serien. Tre hold instruktører, manuskriptforfattere og
skuespillere er igang på samme tid med at forberede sig på dagens optagelser, der involverer mere end 130 mennesker, herunder 50 skuespillere. Det er en satsning af de helt store, som indtil videre tiltrækker 150.000 seere hver dag, hvilket ifølge TV3's presseafdeling er ca. det dobbelte af, hvad kananlen tidligere har kunnet trække på samme tidspunkt. Dog udtrykte TV3's daværende direktør, Jørgen Steen Nielsen, ved starten på projektet forhåbninger om op mod 300.000-350.000 seere.
Hvad et afsnit af Hvide løgne koster, vil TV3 derimod ikke ud med, og om projektet er en god investering er ikke til at sige, men som en af hovedrolleindehaverne, Henrik Sloth, sagde til Ekstra Bladet før seriens premiere, så rummer serien både "sex og intriger, magtkampe og dramatik. Alle de ingredienser, der skal til, for at det bliver spændende." 150.000 seere på en kanal, som kun ca. to tredjedele af Danmarks befolkning kan se, er vel heller ikke helt dårligt.

Hurtigere
I en tid, hvor dansk tv-dramatik synes at blive hurtigere og hurtigere, og hvor kunsten synes at være trængt i baggrunden for at give plads til en mere fladpandet underholdning, er sæbeoperaen en af de sidste forhindringer at forcere. I modsætning til det store udland og nære naboer som især Sverige, har Danmark ikke så 'stolte' traditioner på det serieområde, hvor lave budgetter og kvikt afviklet produktion betyder alt. Men med Hvide løgne bliver også dét univers et udforsket og tilgængeligt territorium.
Ser man ud i verden, hvor tanketomme soaps mere er reglen end undtagelsen, vil man også opdage, at kvaliteten generelt - både hvad angår sæbe-genren og de øvrige tv-produkter - er dalende. Den laveste fællesnævner tilstræbes i jagten på de store seertal, og mere ambitiøse og arty forsøg udi tv-mediet er sjældenheder i stil med Lars von Triers Riget eller Ole Bornedals Charlot og Charlotte.
På den måde kan man hævde, at det er vigtigt, at licenskanaler som DR og TV2 holder fast i nogle af de public service-forpligtelser, som de, og ikke TV3, er underlagt. Ellers ender det med, at vi allesammen sidder foran skærmen hver dag og råt sluger det i bund og grund tankeløse udbud. Fordi der ikke er andet, og fordi genren, som så meget andet tv og film, er så forførende og tillokkende.

*Hvide løgne kan ses på TV3 fra mandag til fredag kl. 19.30-20.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu