Læsetid: 4 min.

At skrive er at destillere virkeligheden

30. maj 1998

En næsten 20 år gammel samtale mellem Poul Vad og Peter Seeberg er hentet frem af glemslen

NY BOG
Det er lærerigt at blive inviteret ind i de to forfatteres værksted nummer et: Deres hjerner. For det er, hvad man gør i denne forfattersamtale, der fandt sted på Hald Hovedgård i 1979, og som nu er foreviget i en lille bog. Bogen viser, at der fandtes skriftkloge selv midt i en dogmatisk realisme-tid, der dyrkede bekendelsen og det private under det politiskes hat. Hvis man skulle have glemt det.
Sjældent er det at blive konfronteret med to vigtige forfatteres skriftrefleksioner i befrugtende dialogform, og så på print.
Når det en sjælden gang sker, foregår det i flygtige medier som DR2 eller P1, og når udsendelserne er slut, diffunderer de kloge tanker hurtigt ud af seerne og lytternes mere eller mindre modtagelige hjernemembraner, thi de æterbårne medier er som bekendt flygtige som blomsterstøv i blæsevejr.
Det slår én, hvor meget de 'næstyngste' 90'er prosaister har til fælles med deres ældre kolleger. Her tænker jeg især på Solvej Balle og Christine Hesselholdt, der er beslægtet med særligt Peter Seeberg på flere leder.

Tør og fed
Bogen er et forsøg på at finde frem til, hvilke drivkræfter der forsyner de to forfatterskaber. Først afæsker Seeberg Vad svar, dernæst afæsker Vad Seeberg svar. De respekterer gensidigt hinanden, selv om deres temperamenter og arbejdsformer viser sig at divergere en del. De er dog begge, hvad jeg vil kalde 'cool' forfattere, der arbejder med en distance til det oplevede stof.
Seeberg opfatter sit oprindelige sindselement som værende 'fedt', en fedhed, han har forsøgt at bekæmpe ved at arbejde med en 'udmagret og indtørret' stil, som skræller alt overflødigt, personligt fedt fra.
Vad er derimod 'tør' hele vejen igennem. Ikke forstået som kedelig, men han destillerer og destillerer med henblik på at finde en form, der er troværdig. Han nærer en dyb mistillid til den første indskydelse og benytter sig af 'relæer', som Seeberg kalder dem, for at opnå en distance, men også en troværdighed i stoffet.
Begge står uden for egentlige bevægelser, i særlig grad Vad, der eksplicit tager afstand fra enhver bevægelse: "Ingen bevægelse er stærkere end de værker, der bærer den."
Ingen af dem opererer imidlertid med en ophøjet forfatterrolle, og begge afviser de tanken om det ubesmittede, divine skabersind: "Heldigvis er det jo sådan at vi ikke selv kan overskue det vi skriver, ellers var det jo også færdigt, før det var skrevet," konstaterer Vad og fortsætter, vi har "en bevidsthed om den traditionelle fortællings begrænsede muligheder... og samtidig et forbehold over for en for høj grad af 'modernistisk eksperimenterende' bevidsthed, som vi også må afvise." Seeberg ser med undren på den 'neo-realistiske' romans fantastiske, fantomagtige fremkomst på alle leder og kanter. Sådan var det dengang i halvfjerdserne.

Inspirationskilder
Vi hører også om de to forfatteres inspirationskilder: Seebergs Nietzsche- og Wittgenstein-læsninger har f.eks. givet ham ved til og viden om de mange eksistentielle problemstillinger, nihilismen, fremmedhedsfølelsen, der karakteristerer bøger som Eftersøgningen og andre noveller med de spiddende, groteske typeeksistenser, som lever i en fiktiv, selvskabt verden, men samtalen centrerer sig også meget om romanerne Fugls føde og Hyrder og Ved havet.
Vad fortæller om Morten Nielsen, Gustave Flaubert, Tjekhov, Albert Dam, Beckett og Italo Svevos betydning for ham. Men vigtigst af alt er det at kigge forfatterne over skuldrene og med dem konstatere de små stilistiske valgs betydning for en genuin, men original tekst, f.eks. hvilken overordentlig stor betydning det har, at man som Seeberg benytter plusqvamperfektum: Med den tid kan han "på én gang omspænde et meget langt tidsforløb i en enkelt sætning eller måske i et par sætninger...", siger han. "Og han opnår en overordentlig stor virkning ved at arbejde frem og tilbage i tider", konstaterer Vad.
Gyldendal overtog forlaget Arena i firserne, og på Hald Hovedgård ved Viborg forefindes stadig Arkiv for ny Litteratur. Arena markerede sig fra starten i halvtredserne med en række for det intellektuelle miljø centrale udgivelser, ikke mindst oversættelser af Beckett, Borges, Bukowski, Barnes, Duras, Ekelöf, Butor, Keruac, Ionesco, foruden danske udgivelser af også Jens Smærup Sørensen og nedennævnte forfattere m.fl.
I redaktionen sad til sidst foruden de to samtalepartnere også Henrik Bjelke, Michael Buchwald, Henning Mortensen, Bent Vinn Nielsen, Gynther Hansen og Vagn Lundbye. Gyldendal overtog forlaget i 1983 og krediterer det nu nedlagte forlag ved at sende denne lille fine udgivelse på gaden. Bogen er blevet til i slipstrømmen efter Henk van der Liets doktordisputats om Poul Vads forfatterskab, og man kunne ønske en ny samtale i bogform mellem de to forfattere, hvorunder de drøftede deres seneste bøger fra 1979 og frem, bl.a. Seebergs epokegørende novellesamling Om fjorten dage og Vads roman Galskabens karneval m.fl.

*Indfaldsvinkler - en forfattersamtale mellem Peter Seeberg og Poul Vad, redigeret af Henk van der Liet. 116 s., 150 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu