Læsetid: 4 min.

Sol over frilandsmuseet

2. maj 1998

LO Storkøbenhavn lagde sig i selen med storslået, arbejdende museum, hvor arbejderbevægelsens historie passerede revy fra Lyngsie til VS og Arne Würgler

Okay, det meste var nostalgi og veliscenesatte mindehøjtideligheder, men der var aktuel politik i Fælledparken, da LO-Storkøbenhavn fredag holdt 1. maj med solskin, franske hotdogs, bortkomne børn og ølkasseslæbende mænd med store og bare maver, der taktfast brølede: "Vi vil ha' sex, vi vil ha' sex, vi vil ha' sex ugers ferie."
Lad os starte med det aktuelle: Da LO-formand Hans Jensen fredag udsendte en 1. maj-tale, hvor han betegnede det som "helt urealistisk" at "få den sjette ferieuge i ét hug", var det så opsigtsvækkende, at det internationale nyhedsbureau Reuter udsendte nyheden: Sixth holiday week unrealistic - Danish union boss.
Men da samme Jensen fredag eftermiddag optrådte som hovedtaler på den store scene i Fælledparken i København, manglede den forhåndsdistribuerede tales afsnit om den urealistiske sjette ferieuge. Hans Jensen følte heller ikke trang til - som i det rundsendte manuskript - at advare om, at seks ugers ferie "vil skade beskæftigelsen". I stedet nøjedes LO-formanden med at sige, at "vi skal have taget hul på" den sjette ferieuge.

Jeg må prioritere
Efter talen havde Information lejlighed til at spørge Hans Jensen om hans forskellige taler: "Den tale, der er sendt rundt, er den lange version. Herude havde jeg kun syv minutter til rådighed, og så må jeg prioritere," forklarede Hans Jensen, der understregede, at han "ikke er bange for gutterne dernede".
Selv om Berlinmurens og DKP's fald og den aktuelle storkonflikt har skabt en historisk mangel på 1. maj-splittelse, fornemmede man nuancer - ja, uenighed - blandt dem, der stod sammen omkring den store scene, hvor så forskellige repræsentanter for arbejderbevægelsens mangfoldighed som Hans Jensen og Keld Albrechtsen optrådte lige efter hinanden.
Der var grænser for, hvad "gutterne dernede" gad klappe ad - de piftede for eksempel, da Hans Jensen priste Amsterdam-traktaten - men sandelig også for, hvad Hans Jensen lod sig bruge til.
Bag scenen udspillede der sig forgæves overtalelsesforsøg, da ledelsen af Jord- & Betonarbejdernes Fagforening prøvede at få LO-formanden på scenen igen for at få overrakt et korset af en herre, der iført skæg, blød hat og briller var udklædt som arbejderføreren Michael Christian Lyngsie (1864-1931).
"Lyngsie" holdt en opildnende tale om kapitalisternes nederdrægtighed og sluttede med at præsentere korsettet med ordene: "Det bruger man, hvis man ikke har rygrad."
Johnny Olsen, formand for Jord & Beton, modtog korsettet og lovede at give det videre til Hans Jensen, "så han kan stå igennem weekendens forhandlinger". Mon fredagens forbrødring i dansk arbejderbevægelse holder til på mandag?

Mere museum
Den udklædte Lyngsie var ikke eneste museale indslag. LO-Storkøbenhavn havde virkelig rullet sig ud for at markere 100-året for dannelsen af det, vi i dag kender som LO. Ovre på den anden side af Øster Allé ligger Klosterfælleden, hvor alskens venstrefløjsgrupperinger i gamle dage markerede deres utilfredshed med pamperne i Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
Her havde man formået Arne Würgler og Benny Holst til at komme og synge gamle anti-EF-sange fra 1970'erne: Jo mere vi ved, jo før bli'r det klart, vi skal simpelthen ud i en fart.
Og nede i græsset foran den meget autentisk udseende Rød 1. maj-scene sad en smilende medforfatter Jesper Jensen (modsat Lyngsie tilsyneladende i egen, autentiske person) og mindedes gamle dage.
Men ikke nok med det. Andetsteds i parken havde man fundet slangebøsseplakaterne med Venstresocialisternes Y frem. Her kunne man for sikre sig de eksemplarer af Fra sandkasse til kadreparti? - VS's dannelse og udvikling 1967-73, der endnu ikke var revet væk, for kun 20 kroner stykket.

Blågårds Plads
Det arbejdende 1970'ermuseum var i øvrigt ikke begrænset til Fælledparken. Allerede fredag formiddag kunne man på Blågårds Plads opleve en Socialistisk 1. maj, hvor tidligere DKP-partisekretær Poul Emanuel solgte mødetegn, og Betty Frydensbjerg Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark, indledte sin tale over temaet Arbejdere i alle lande, foren jer med ordene: "Alt kan forandres".
Undtagen Betty Frydensbjerg Carlsson åbenbart.
Showets tilrettelæggere gjorde sig nok skyldige i en vis form for stilbrud ved også at medtage moderne fænomener som Autonomt Tidsskrift Propaganda og Faklen på den interaktive udstilling. Og første taler, den sortklædte Sille B. Madsen fra Rebel, forholdt sig til helt nulevende skikkelser, da hun bjæffede sit vrede manuskript ned i mikrofonen: "EU er ikke en del af løsningen, uanset hvad krampen Margrete Auken eller degnen Steen Gade påstår."
Så glædede man sig til, at næste taler - SF-folketingsmedlem Pernille Frahm - fik lejlighed til at forsvare sine to parti- og gruppefæller. Det skete ikke. Hun nøjedes med at give den foregående taler ret i, at man skal stemme nej til Amsterdam-traktaten den 28. maj.
Alt andet havde nok været lige så upopulært på Blågårds Plads, som hvis Hans Jensen i Fælledparken havde sagt, at den sjette ferieuge skader beskæftigelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her