Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

22. maj 1998

Sepp Piontek
*Silkeborgs træner meddeler, at han til sommer stopper karrieren af hensyn til familien og helbredet. Den polskfødte træner nåede i sin lange karriere at spille på det (vest)tyske landshold, at være landstræner i Haiti og Danmark samt for Fenerbache og AaB.

Marie Bagger Rasmussen
*Landets bedste kvindelige stangspringer har forbedret danmarksrekorden hele to gange. Først forbedrede Marie Bagger Rasmussen den rekorden med én cm til 3,71 meter, og derpå klarede hun også 3,80, og opfyldte dermed kvalifikationskravet til EM i Budapest til august.

Michael Jordan
*Den levende basketball-
legende Michael Jordan er kåret som årets mest værdifulde spiller i den amerikanske liga NBA.

Jan Pytlick
*Det vil formentlig vare en rum tid før Anja Andersen bliver alvorligt uvenner med den nye landstræner i kvindehåndbold, Jan Pytlick.
Han skal det første år af sin to-årige kontrakt kun optræde som iagttager. Den nuværende assistenttræner, Kim Jensen, får hovedansvaret med Ulrik Wilbek i en rolle som rådgiver.

Andoni Zubizaretta
*Til Laudrups brigade: den spanske veteranmålmand Andoni Zubizaretta trækker sig tilbage efter VM i fodbold. Den 36-årige har den spanske landsholdsrekord med 123 kampe.

John "Faxe" Jensen
*Brøndbys midtbaneslider, der næppe nogensinde modtager årets fair play-pris, blev i går af sportsjournalisterne valgt som Årets Pokalfighter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her