Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

1. maj 1998

Kim Vilfort
*I ugen, hvor horder af danskere gebærdede sig i supermarkederne, som de dagligt tér sig i trafikken, kommer meddelelsen om, at Grønsværens Sande Gentleman stopper sin karriere ved udgangen af forårsturneringen. Vi har hamstret en palle lightere til Vilforts sidste kamp.

Niels Nygaard
*Formanden for organisationskomiteen der arbejder for at få Tour de France til Danmark, meddeler, at 27 byer vil betale for, at løbet skal starte på dansk grund i år 2002. Prologen skal i givet fald køres i Herning. Bjarne Riis har til den tid formentlig sat cyklen i skuret.

Marcel Savainu
*Det rumænske fodboldforbund har idømt dommer Marcel Savaniu seks måneders karantæne, fordi han lavede fire grove fejl i en kamp mellem FCM Bacau og Rapid Bukarest. Bacau vandt med 1-0, hvilket betød, at Rapid blev sat to point bagud i titelkapløbet med Steaua Bukarest.

Brian Holm
*Det danske professionelle cykelhold Team home Jack & Jones er blevet enige med cykelrytteren Brian Holm om, at denne stopper som holdkaptajn med øjeblikkelig virkning. Jesper Skibby bliver ny kaptajn, mens Holm vil køre videre 'på et andet niveau', hvad det så betyder.

Lennart Johansson
*UEFA-præsidenten, der har beskyldt sin modkandidat til posten som FIFA's næste præsident, schweizeren Joseph Blatter for at være 'maronietdukke for den af afgående præsident', Joao Havelange, trækker nu i land. Til Reuter siger Johansson: "Jeg skulle have holdt min mund. Den slags udtalelser er ikke gode for fodboldens ry".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu