Ved årsskiftet kan forbrugerne kun bruge den nye europæiske valuta via plastickort. Det tager tid at trykke 12 milliarder sedler og 76 milliarder mønter
BRUXELLES - "Historisk," lød det fra stort set alle stats- og regeringschefer, da de i weekenden skulle beskrive beslutningen om, at 11 EU-lande fra årsskiftet indfører en fælles europæisk valuta. Den kommer til at hedde euro, men selv om den indføres om otte måneder, skal danskerne ikke forvente at vågne op til noget revolutionerende nyt, næste nytårsmorgen.
Danmark ikke er blandt de 11 lande, som indfører en fælles valuta, men selv borgere fra de 11 lande vil få en gradvis tilvænning til euroen.
Fra den 1. januar fastlåses valutakurserne i de 11 euro-lande i forhold til hinanden. Fra den dato vil en D-mark altid koste lige meget i franc, pesetas, gylden osv. Hver af de nationale valutaer har en bestemt fastlagt kurs i forhold til euroen. En euro kommer til at koste omkring 7.50 danske kroner.
Banker og pengeinstitutter i de 11 eurolande vil fra årsskiftet begynde at lave kundernes bankopgørelser på en sådan måde, at beløbene fremgår både i den nationale valuta og i euro. Når en belgier er på ferie i Spanien, vil de priser, som er opgivet i butikkerne i euro, være sammenlignelige med europriserne i butikkerne hjemme i Bruxelles.
Bankkunder som bruger såkaldte protonkort, hvor et bestemt beløb indlæses på kortet, som derefter fungerer som en slags kontantbetaling, vil kunne bruge kortet i andre eurolande og der vil hverken være veksel- eller administrationsgebyr.
Men fra årsskiftet og tre år frem vil den fælles EU-valuta kun være papir- og plastickort-penge. De fælles mønter og sedler indføres først den 1. januar år 2002.
Fra den 1. juli i år etableres den europæiske centralbank og en af bankens første opgaver bliver at sætte gang i arbejdet med at få trykt og presset euro-mønter og sedler. Det er en stor opgave, og der skal eksempelvis indkøbes omkring 300.000 tons metal, hvilket svarer til 400 gange Eiffeltårnets vægt, for at banken er i stand til at få presset de forventede 76 milliarder euro-mønter.
Farvel til Francen
Euro-sedlerne og mønterne indføres fra den 1. januar 2002, og på det tidspunkt og et halvt år frem er det muligt for alle at bruge både euroen og den nationale valuta.
Men fra den 1. juli 2002 vil det være uigenkaldeligt farvel til D-mark, gylden, franc osv. Fra den dato afløser euroen de nationale valutaer.
Der føres mange diskussioner om, hvilke konsekvenser indførelsen af euroen vil få for forbrugerne. Blandt de forskellige EU-lande som er med i den fælles valuta er der stor prisforskel på nogle produkter fra land til land.
En Big Mac fra MacDonalds koster eksempelvis 3,50 euro i Danmark, 2,55 i Tyskland og kun 1,85 i Grækenland. Priserne på nøjagtig samme bil kan svinge med op til 40 procent - uden at de nationale afgifter er medregnet. Et af de åbne spørgsmål er, hvad der vil ske, når forbrugerne i højere grad opdager prisforskellene eurolandene imellem.
Et andet åbent spørgsmål er, hvilke konsekvenser den fælles EU-valuta vil få for lønmodtagerne og især for de ansatte i bankbranchen. Analytikere mener, at bankerne risikerer at miste op imod 10 procent af deres indtjening, når der ikke længere er penge at tjene på at veksle.
En analytiker fra firmaet Morgan Stanley Dean Witter vurderer eksempelvis overfor avisen International Herald Tribune, at det kan blive nødvendigt at bortrationalisere op imod ialt 50.000 ansatte i Frankrigs fire største banker.
Kronen i fast kurs
Der er ingen præcis klarhed over, hvordan den fælles EU-mønt vil få indflydelse på forholdene i Danmark.
Danmark har i mere end et årti haft en såkaldt fastkurspolitik, hvor den danske krones kurs ligger meget stabil over for den tyske D-mark. Regeringens mål er, at kronen i fremtiden skal holde en fast kurs over for den nye euro. Som et led i den danske fastkurspolitik deltager Danmark i EF's nuværende valutakurssamarbejde - EMS'en - det Europæiske Monetære System. Det ophører med at eksistere, når de 11 lande indfører den fælles valuta.
Derfor skal økonomiminister Marianne Jelved i løbet af efteråret til Frankfurt for at forhandle med ledelsen i den nye centralbank. Det eksisterende valutakurssamarbejde går ud på, at nationalbankerne i de lande, som deltager i samarbejdet, hjælper hinanden, hvis et lands valuta kommer under pres. Når den fælles EU-valuta indføres, vil Danmark og Grækenland være de to eneste lande tilbage i EMS'en, og derfor er tanken, at der skal laves en aftale med EU-centralbanken om, at den vil komme Danmark til hjælp, hvis den danske krone kommer under pres.
Tema side 7
