Læsetid: 6 min.

En stille revolution

12. maj 1998

Vi har gode kort på hånden i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, men det kræver nytænkning af medicinalindustrien

"Kan vi vende bakteriernes resistens over for antibiotika?," lød spørgsmålet under velkomsten til de svedende symposiedeltagere på Aabenraa Sygehus lørdag eftermiddag. Ja - men ikke endnu, lød svaret fra de forsamlede eksperter i antibiotika-resistens. Der blev således ikke lovet nogen mirakelkure - men alligevel kunne man overvære noget, der minder om en revolution indenfor sygdomsbekæmpelse på Sønderborg Amts nyeste og flotteste sygehus i årets første weekend med sommervejr.
Omkring 80 danske og udenlandske læger lod solen om at passe den resterende befolkning, og brugte i stedet dagen til bag nedrullede gardiner at diskutere nye metoder til bekæmpelse af bakterier og andre mikroorganismer. Ud over det sønderjyske kaffebord og de danske specialiteter, der blev disket op med på symposiet, var det nok især Jette E. Kristiansen fra Sønderborg Sygehus, der fik lægerne til at valfarte til det nye hospital i Aabenraa. I næsten 25 år har Jette Kristiansen arbejdet med stoffer, der både alene og sammen med antibiotika virker hæmmende på bakterier. Især i de senere år har hun - og en lille kreds af kollegaer rundt om i verden - opnået særdeles gode resultater, der giver håb om udvikling af nye medikamenter til bekæmpelse af mikroorganismerne.

Enorm betydning
Det var disse resultater, som var til debat på symposiet under overskriften "En ny tilgang til resistens-problemer" - og som længe har varslet en stille revolution i kampen mod bakterierne.
Deltagerne gjorde dog kun små antrit til manifestudfærdigelse og våbenoprustning - de store armbevægelser ligger fjernt fra forskerne, som længe har prøvet at få resten af lægeverden - og ikke mindst medicinalindustrien - til at interessere sig for de 'antimikrobielle stoffer'.
Alligevel var det ikke til at tage fejl af begejstringen: "Vi er ved at finde frem til noget, som kan få enorm betydning i fremtiden," kunne en af de førende forskere, dr. A. N. Chakrabarty fra Calcutta University College of Medicine fortælle Information under indtagelsen af kølende postevand i en pause mellem indlæggene. "Vi mennesker rykker godt og grundigt rundt på naturens balance med den omfattende forurening - den stigende grad af antibiotika-resistens hos sygdomsfremkaldende bakterier er naturens måde at korrigere denne ubalance," mener Chakrabarty. "Med min forskning vil jeg prøve at bekæmpe bakterierne med deres egne våben."
Dermed antydede Chakrabarty den kritik af den etablerede lægeverdens firkantede sygdoms- og behandlingssyn, som Jette E. Kristiansen senere kunne uddybe under den afsluttende diskussion.

Forskellige metoder
Før man nåede så langt, kunne Chakrabarty, hans ungarske kollega Joseph Molnár og Jette Kristiansen berette om hver deres måde, at bekæmpe de resistente bakterier på.
Chakrabarty har haft held til at få resistente mycobakterier til at miste deres resistens igen, ved at få dem til at mutere i deres resistens-gener. Mycobakterier er blandt andet skyld i sygdommen tuberkulose, som volder flere og flere problemer i både i- og u-lande på grund af resistens-udvikling. Chakrabarty mener, at lægerne i fremtiden vil kunne behandle folk, der er inficeret med resistente tuberkulose-bakterier, ved først at få bakterierne til at miste resistensen, og derefter slå dem ned med antibiotikaen, som igen vil være virkningsfuld. "På lang sigt vil det medføre, at forekomsten af de resistente bakterier bliver lavere og lavere i befolkningen - vi vender udviklingen!" lyder hans håb.
Professor Joseph Molnár, fra det medicinske universitet i Szeged i Ungarn vil ikke slå de resistente bakterier ihjel. I stedet vil han forhindre dem i at sprede deres resistens-gener, når de formerer sig. Dermed forsvinder de resistente bakterier ikke helt - men hvor de normalt kan opformere sig fra en enkelt til mange tusinde på meget kort tid, vil de resistente bakterier, efter at Molnár har haft dem under behandling, kun udgøre en lille brøkdel blandt en masse bakterier, som ikke kan tåle antibiotika.
Både Chakrabarty og Molnár er prominente personer, som fik tilhørerne til at spidse ører - men størst opmærksomhed fik Jette Kristiansen med det afsluttende indlæg om hendes forskning gennem næsten 25 år i 'antimikrobielle stoffer'.

Tak til Darwin
"Hvis Darwin ikke havde levet, turde jeg ikke stå og sige det her," indledte Jette Kristiansen med at sige, og forklarede: "I læge- og medicinalverdenen hersker den opfattelse, at der eksisterer en streng adskildelse mellem stoffer, som f.eks. antibiotika, der virker på bakterier, og stoffer, som virker på mennesker og andre højerestående skabninger. Men sådan er det ikke! Takket være Darwin ved vi, at mennesker og bakterier stammer fra den samme ur-organisme - så hvorfor skulle der ikke også være sammenhæng mellem den måde, en stofgruppe virker på henholdsvis bakterier og mennesker?"
Jette Kristiansen svarede selv, at selvfølgelig har stoffer, som virker på mennesker også virkning på bakterier og omvendt. Derfor har hun undersøgt samspillet mellem en række hidtil upåagtede stoffer og antibiotika på bakterier. Blandt andet har hun vist, at et almindeligt psykofarmika brugt sammen med antibiotika giver ekstraordinær høj effekt ved bakteriebekæmpelse. Selvom det måske ikke lyder af så meget, "er det for mange læger en helt ny tankegang at bruge medicin, der oprindelig er beregnet på menneskelige defekter, mod bakterier," mener Jette Kristiansen.
Tankegangen åbner for nye perspektiver - og stiller nye spørgsmål. Der blev under oplægget fremført den teori, at psykiatriske patienter skulle leve længere og have færre infektioner end andre mennesker - simpelthen fordi de indtager psykofarmika. Det kunne Jette Kristiansen dog hverken be- eller afkræfte. Og adspurgt om vi så ikke bare kunne give folk med alvorlige infektioner psykofarmika, måtte Jette Kristiansen slå koldt vand i blodet, og fortælle, at der stadig er så mange alvorlige bivirkninger ved psykofarmika, at det ikke umiddelbart er en farbar vej - selvom hun ikke vil udelukke det som en allersidste udvej for folk, der alligevel er så syge, at de ikke sanser noget.

Industrien tøver
"Det vi i stedet har brug for," forklarede Jette Kristiansen, "er at der bliver udviklet stoffer, som minder om disse psykofarmaka, men ikke har de samme bivirkninger". Det har dog lange udsigter, for kun få mennesker beskæftiger sig i øjeblikket med de samme problemstillinger, som Jette Kristiansen. "Medicinalindustrien bliver nødt til at tage fat i og videreudvikle disse stoffer. Kun de store firmaer har ressourcerne til at udvikle stofferne til brugbare lægemidler," lød det fra den danske forsker.
Tilhørene var enige, men kunne ikke umiddelbart komme på nogen brugbar plan til at gennemføre revolutionen. De kæmper ellers for en ædel sag, som har potentiale til at redde mange menneskeliv i fremtiden - men kuglerne skal støbes af en medicinalindustri, som er svær at rokke: "Det er nok stadig for meget nytænkning i det for medicinalfirmaerne," mener Jette E. Kristiansen.
Budskabet har til gengæld - ligesom den afsluttede rødvin - nemt ved at synke ned hos de lokale sygehuslæger: "Nu forstår jeg hvorfor det hjalp, når vi for at få børnene til at slappe af gav dem antihistaminer mod bronkitis," som en af dem betroede Information på vej ud i dagens sidste solstråler. En understregning af at det hele ikke bare er flyvske teorier: "Før i tiden gjorde vi det bare - nu ved vi hvorfor det virker!"

FAKTA
Hvad er resistens
Bakterier, som er resistente overfor antibiotika er et stort og voksende problem. Over hele verden har man de sidste ti år registreret flere og flere sygdomstilfælde, hvor de sygdomsfremkaldende bakterier ikke kunne slås ned med antibiotika, som f.eks. penicillin - og sygdomme som tuberkulose, som man i starten af halvfjerdserne regnede for nærmest udryddet, er begyndt at blomstre op igen.
Man mener, at opblomstringen af de resistente bakterier skyldes en alt for lemfældig omgang med antibiotika. Herhjemme bliver landbruget beskyldt for at forvolde antibiotikaresistens hos sygdomsfremkaldende bakterier, på grund af brugen af de såkaldte vækstfremmere, der i virkeligheden er små mængder antibiotika, der tilsættes dyrenes foder.
I Danmark er resistens-problemerne dog endnu ret små, selvom vi også her oplever en lille stigning. Anderledes slemt ser det ud i en række lande i den tredie verden, hvor brugen af antibiotika ikke ligger under for de samme strenge restriktioner, som i Danmark. Her uddeles det billige antibiotika med rund hånd, også i situationer hvor vi i Danmark ikke anser det for nødvendigt - f.eks. mod forkølelse. Selv i veludviklede lande som Frankrig kan man købe antibiotika i håndkøb på apotekerne.
Resultatet af den skødesløse omgang med de livsvigtige stoffer kan aflæses i sygdomsstatistikkerne.
Som et grelt eksempel kan nævnes Bangladesh, hvor mere end 90% af de registrede tuberkulose-tilfælde skyldes multiresistente bakterier. phy

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu