Læsetid: 4 min.

Storbritannien på kulturel foryngelseskur

5. maj 1998

Med Tony Blair er Storbritannien blevet moderne og moderigtig - kritikere mener at Blair-regeringen er sygeligt optaget af sin ydre fremtræden

Cool Britannia
Selv Union Jack er cool som en stram, lårkort kjole på Ginger Spice, det rødhårede medlem af Spice Girls, der ifølge Tony Blair er værdige ambassadører for Cool Britannia.
Der er sket et vagtskifte: New Labour, New Britain. Et moderne og moderigtigt Storbritannien med musik og video skal træde i stedet for et meget gammeldags land, hvor gentlemen i tweed drikker lunkent øl og keder sig over cricketkampe, der overværes af en smagløst klædt dronning.
Tony Blair påstår, at han aldrig har benyttet udtrykket "Cool Britannia", men den 45-årige premierminister har i hvert fald givet Det Forenede Kongerige en foryngelseskur.
Man har set ham skåle med brødrene Gallagher fra Oasis og alle Brit Pop-stjernerne i Downing Street 10. Man har set ham besøge det sted i Sheffield, hvor Det er bare mænd blev opdaget - en film, som i hans øjne er symbolsk for briternes kulturelle renæssance og sociale opfindsomhed.
Man har set ham og hans Cherie spise middag med Bill og Hillary Clinton på en chic restaurant, der ejes af designkongen Terence Conran, en fremtrædende repræsentant for det unge jetset.
Med en næsten rørende iver har Blair gjort sig til våbendrager for sit land og dets produkter. F.eks. fik han på det euro-asiatiske topmøde for nylig den kinesiske ministerpræsident, Frankrigs præsident Chirac og alle de andre statschefer til at promenere på en udstilling, hvor der blev vist tøj Paul Smith, ortopædiske sko til køer, kæmpekål og CD'er med Blur.
Det bliver der grinet lidt af, men Blair siger, at han "føler sig britisk til fingerspidserne", og kalder sine kritikere "snobber og kynikere".

Vampyrismen
Cool Britannia er en af New Labours grundpiller. Men kritikerne ser også fænomenet som udtryk for, at Blair-regeringen er sygeligt optaget af sin ydre fremtræden og PR i det hele taget.
De kulturelle miljøer, som korstoget i første række er rettet mod, blev hurtigt mistænksomme over for al denne opmærksomhed og forsøgene på "udnyttelse og vampyrisme" - især fordi der ikke er fulgt penge med.
F.eks. har magasinet New Musical Express (NME) - Brit Pops bibel - som en slags symbol på den mislykkede kærlighedsaffære mellem New Labour og musikerne fordømt regeringens "forræderi". I et nummer af bladet retter nogle af de kendteste grupper i Storbritannien et voldsomt angreb på Blair og anklager ham for at ville tvinge de arbejdsløse i arbejde, indføre studiegebyrer på universiteterne og flirte med ideen om udgangsforbud for unge.
"Der er nok et semantisk problem med begrebet Cool Britannia," indrømmer Mark Leonard, kulturkritiker og modeskribent på Sunday Times - og forfatter til bogen Britain Trade Mark, som i vid udstrækning har inspireret New Labour.
"En regering og en premierminister kan ikke være modepræget, og i øvrigt er kunstnerne bange for at miste deres uafhængighed, hvis de bliver sat i forbindelse med Labour."
Men ifølge Leonard er ideen med Cool Britannia blot et modefænomen, som dækker over hårde økonomiske og politiske realiteter. Med en årsomsætning på mere end 35 milliarder pund overgår kulturindustrien - informationsteknologi, design, mode, film osv. - langt de mere traditionelle aktiviteter som produktion af biler, fly og stål.

En ny stolthed
Storbritannien er verdens største opfinder af videospil. Denne sektor, der er koncentreret omkring Liverpool, beskæftiger næsten 80.000 personer og har en omsætning på ca. en milliard pund. 10.000 mennesker arbejder med musik, som er blevet landets største eksportartikel, og 300.000 inden for design.
"Det økonomiske landskab har ændret sig totalt de sidste 20 år, uden at vi rigtig har gjort os det klart," siger Denis MacShane, der er medlem af parlamentet for Labour. "Med Cool Britannia har vi efter flere års tilbagegang givet briterne en ny stolthed over at være briter. London om aftenen, det er Berlin, Paris og Rio på én gang."
New Labours strateger udnytter denne nye patriotisme til politiske formål. Det er svært at angribe Blair, som er blevet dens symbol - ligesom Margaret Thatcher blev et nationalistisk symbol på grund af Falklandskrigen og striden med EU.
Men ifølge Leonard byggede Thatcher den nationale identitet op på afgrænsning i forhold til sine fjender - udlændinge, argentinerne, fagbevægelsen - mens Blair vil skabe et samfund for alle.
Er Blair selv cool? Nej, det mener modeskribenten ikke. Han siger, at han "får ondt, når han ser Blair gøre sig så stor umage for at virke cool, med flagrende hår à la Ben Hur".
"I de gode gamle dage var Storbritannien fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænkte," tilføjer han. "Det var det, der gjorde landet stort. Det var også det, der gjorde det cool."

© 1998 Libération & Information

Oversat af Birgit Ibsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her