Læsetid: 6 min.

Stormagtsdrømme bag østudvidelse

14. maj 1998

Der er ingen økonomisk begrundelse for østudvidelsen. Den skyldes EU's stormagtsambitioner, men skal pengene bruges til det, spørger professor i nationaløkonomi Hans Aage

"EU's udvidelse mod øst er ikke en økonomisk fordel for de 15 nuværende EU-lande. EU bør hjælpe den fattige omverden, men skal det netop være de rigeste fem lande i Østeuropa? Vi har et globalt ansvar, men det lever vi ikke op til ved at overføre penge til lande, der trods depressionen efter 1989 fortsat er blandt klodens relativt velstillede."
Det siger professor i nationaløkonomi ved RUC, dr. polit. Hans Aage til Information.
"Den gevinst, EU får, er politisk. EU bliver en større stormagt, og med tiden kan EU-politikerne tale med amerikanere og japanere som ligemænd, måske endda som overmænd."
Hans Aage mener ikke, at Østeuropa som marked vil give de nuværende EU-lande nogen væsentlig økonomisk fordel:
"Det er ikke svært at finde kunder, som gerne vil aftage EU-varer. Problemet er at finde nogle, som også kan betale. Hvad angår frihandel med landbrugsvarer, viser alle beregninger, at den giver økonomiske fordele, også mellem Østeuropa og EU. Men fordelene for EU ved global liberalisering ville være langt, langt større. Men det ønsker man jo ikke. Der er nemlig gode grunde til handelshindringer. Blandt andet, at tilpasningerne har store omkostninger, som rammer skævt. Og hvis lønningerne stiger i Østeuropa, vil det give problemer for den østeuropæiske industri."

DDR tabte
Hans Aage henviser til erfaringen fra de østtyske delstaters optagelse i Vesttyskland:
"Det var en lynindlemmelse med udligning af lønningerne til vesttysk niveau. Dermed mistede østtyskerne deres konkurrencefordel. Størstedelen af den østtyske industri forsvandt."
- Hvad skulle man have gjort i stedet?
"Jeg tror ikke, at man kunne eller skulle have gjort andet efter 45 år med et delt Tyskland. Men hvis man ser snævert økonomisk på det, havde det nok været bedre med fortsat afsondring af den østtyske økonomi, som så kunne have bygget sig op gradvist på den billige løn."
- Kan den model, man faktisk anvendte for DDR, bruges til EU-udvidelsen: Altså hurtig optagelse af alle 10 ansøgerlande til fuldt medlemsskab?
"Det er helt urealistisk. Op mod halvdelen af den samlede ressourceanvendelse i Østtyskland er overførsel af midler fra Vesttyskland, svarende til fem procent af det vesttyske bruttonationalprodukt."

Den tyske lære
- Omkostningerne fra Tyskland fortæller os vel så, hvad en hurtig optagelse af alle 10 ansøgerlande vil koste?
"Hvis vi ser på befolkningstallene for det nuværende EU - 373 millioner indbyggere - og de 10 ansøgerlande - 105 millioner indbyggere - så svarer det meget godt til forholdet mellem Øst- og Vesttyskland. Og så skal man endda huske på, at det daværende DDR var det rigeste og mest velorganiserede land i østblokken. På den måde er en omkostning på fem procent af de nuværende EU-landes bruttonationalprodukt måske et rimeligt gæt. Og Østtyskland befinder sig stadig i en dyb økonomisk krise."
- Økonomiministeriet siger i en rapport fra januar 1997, at østudvidelsen vil koste Danmark fire-fem milliarder om året, svarende til en halv procent af vores BNP?
"Det tal er meget hypotetisk. Det samme gælder den påståede vækst i det danske privatforbrug som følge af østudvidelsen på 1,25 procent efter 25 år. Men hvis man vil give sig i kast med projektet, vil det fornuftige da være først at spørge sig selv, hvor meget man vil betale i hjælp til den dårligt stillede omverden. Dernæst, hvem der skal modtage pengene. Det er faktisk det, EU-kommissionen har gjort med sin Agenda 2000 rapport fra juli 1997."

EU's velvillighed
- Hvor meget vil kommissionen betale?
"I Agenda 2000 er den politiske vilje til helt andre beskedne tal: 16 milliarder ECU om året i år 2006 efter optagelsen i år 2002 af fem ansøgerlande plus Cypern - altså væsentligt mindre, end de østeuropæiske lande har håbet på. Landbrugsstøtten vil udgøre 3,3 milliarder ECU, eller kun syv procent af den samlede landbrugsstøtte i EU til den tid, idet den delvise omlægning fra prisstøtte til indkomststøtte til landmændene vil reducere udbetalingerne til østeuropæiske landmænd. Resten er udbetalinger fra EU's strukturfonde."
- Hvor lang tid vil de østeuropæiske lande - hvis de altså optages - være om at komme op på et økonomisk niveau svarende til vores?
"Det afhænger af den globale udvikling. Men problemet ligger jo netop i, at det er umuligt at forestille sig, at hele verden skulle komme op på vores nuværende niveau. Opgaven er tværtimod at fordele de muligheder, som ressourcerne og miljøet globalt giver for økonomisk aktivitet. De østeuropæiske lande er jo altså trods alt relativt velhavende - på trods af depressionen efter murens fald, hvor kun Polen er kommet op på 1989-niveau. Hvorfor skal de stilles bedre end f.eks. Mellemøsten og Nordafrika? Her er problemerne langt mere faretruende, også for freden. Vores opgave er at sikre, at den globale tilpasning sker på en sådan måde, at vi ikke falder tilbage på de gammelkendte reguleringsmetoder."
- Krig?
"Krige, hungersnød, epidemier og folkevandringer."

Truslen fra øst
- De østeuropæiske lande anfører sikkerhedsargumentet, bekymringen for udviklingen i det tidligere Sovjet, til støtte for deres optagelse i EU?
"Det er respektabelt, lige som hensynet til demokrati og menneskerettigheder. Det er også vigtigt, men jeg tror, at de økonomiske fordele, de forventer sig, vejer tungere. Deres forsvarspolitiske sikkerhed kunne også løses på andre måder. Tyrkiet har jo i årtier været medlem af NATO, uden at der var tale om optagelse i EU."
- Vil et fattigt Østeuropa som vores naboer ikke udgøre en trussel mod vor egen sikkerhed?
"Det kan jo ikke udelukkes. Men jeg tror, at de sociale og sikkerhedsmæssige problemer er langt større i andre dele af verden. Igen: Hvad med Mellemøsten og Nordafrika? Der er farerne nok langt større. De fundamentale modsætninger er ikke mellem Øst- og Vesteuropa."

Den tyske trussel
- Argumentet er også, at hvis EU ikke optager østlandene, så vil Tyskland optage dem i sin økonomiske og politiske sfære?
"Jeg tror, at Tyskland har nok at gøre med at betale for genforeningen. Men man kan måske godt forestille sig opkøb af jord og visse dele af produktionsapparatet."
- Hvad er så din løsning for Østeuropa?
"Jeg forstår ikke det rimelige i, at størsteparten af EU's hjælp til omverdenen skal tilfalde Østeuropa. Men nemt bliver det ikke for Østeuropa at klare sig på verdensmarkedet i konkurrence med mange andre lande, som også gerne vil være rige."
Hans Aage smiler og slår undskyldende ud med armene:
"Jeg er da godt klar over, at jeg udtaler mig skråsikkert. At jeg ikke har så meget at underbygge det med. Men det er lige så velunderbygget som det, tilhængerne af udvidelsen siger, og som man kan læse i de officielle rapporter. Og jeg har ikke nogen skjult dagsorden, som store dele af tilhængerfløjen har."

Skjult dagsorden?
- Hvilken skjult dagsorden?
"At EU skal være en stormagt. For så hænger argumentationen nemlig sammen. Østudvidelsen og ØMU'en ligner hinanden: Der er ikke økonomiske begrundelser for nogen af delene. Begge dele er risikable forehavender, som kan resultere i henholdsvis politisk og økonomisk ustabilitet. Begge dele er midler til at gøre EU stærkt, østudvidelsen i kraft af størrelsen, ØMU'en i kraft af den nødvendige styrkelse af den politiske centralmagt, som en møntunion kræver. Resultatet kan blive store politiske spændinger, og spørgsmålet er, om samhørigheden mellem befolkningerne i EU er stor nok til at klare det på en civiliseret måde."
"EU har også en økonomisk statsideologi, nemlig privatisering, fri konkurrence og økonomiske incitamenter med visse undtagelser, navnlig landbruget. Når et land først er integreret i EU, så har man også en garanti mod ændring af den bestående samfundsorden. Vi får ingen socialistiske eksperimenter i Danmark, sålænge vi er medlemmer af EU."
Siger professor Hans Aage og tilføjer:
"Men det gør vi nu nok heller ikke, hvis vi står udenfor."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu