Læsetid: 4 min.

'Hvad synes De om krigen i Kosovo...'

13. maj 1998

Konflikten i den serbiske provins Kosovo tager til dag for dag. I går vågnede Informations medarbejder op midt i den største serbiske politiaktion i lang tid

PRISTINA - Det er altid mere chokerende, når krigen rykker ind på ens værelse, end når man tager ud og opsøger den.
Jeg var lige vågnet på mit værelse hos en albansk familie i Pristina. Det bankede på døren, og da jeg åbnede, stod der en serbisk politisoldat med Kalashnikov-riffel og skudsikker vest. Først blev jeg overrasket, men så blev det hans tur, da jeg fik forklaret, at jeg var dansk journalist. Han beordrede mig til at blive inde og lukke døren.
De albanske huse er tit bygget rundt om en gård, så jeg lettede på gardinet ud til gården, hvor jeg kunne se flere serbiske soldater. Jeg kunne høre, hvordan de væltede møbler rundt på etagen oven over. Så bankede det igen. Politisoldaten fra før kom ind med en civil betjent, og de begyndte at gennemrode værelset. Han fandt nogle billeder og kikkede dem alle sammen igennem - tilsyneladende ledte han efter en bestemt person. De to spurgte pænt, hvilke ejendele var mine, og dem rørte de ikke. De opførte sig i det hele taget korrekt over for mig.
"Hvad synes De om situationen i Kosovo?", spurgte politisoldaten. "Vanskelig," sagde jeg uden at overdrive.
"Ja, vanskelig. Det er ikke noget sikkert kvarter for Dem at bo i," sagde politisoldaten. Og så gik de.

Stilhed efter stormen
Der blev stille i gården - ubehageligt stille. De havde forladt huset.
Hoveddøren til den familie, jeg bor hos, stod flagrende åben. Og så kom en kvinde ud, rystende over hele kroppen. Hun slog ud med armene, som om hun ville spørge mig, hvad der var sket. Jeg gik ud til gadedøren, og længere ned ad gaden holdt flere politibiler og en pansret mandskabsvogn med soldater omkring.
Kvinderne i familien fortalte, at politiet havde taget alle mændene med - også en gruppe studerende, som familien lejede et værelse til. I alt syv mænd tog serberne med.
Kvinderne gik frem og tilbage i gården og græd.
"De slog og sparkede vores mænd - også min 59-årige far, der er syg med astma. Og min 16-årige fætter, der overnattede hos os denne ene gang blev slået med rifler og sparket," fortæller én af kvinderne.
Det serbiske politi kom først hos familien klokken otte om morgenen, men da havde det allerede været i gang i flere timer.
"Vi vågnede allesammen klokken fire om morgenen ved lyden af flere eksplosioner og skud. Vi kunne se politi i hele kvarteret," siger hun. Kvarteret er næsten udelukkende beboet af albanere, og der har tidligere været episoder mellem det serbiske politi og albanere, men i de seneste par måneder har der været roligt. Dette kunne i sig selv have været en triviel historie om serbiske razziaer, som der sker mange af under serbernes jagt på albanske oprørere, som vil rive Kosovo løs fra Serbien.
Albanerne udgør 90 procent af Kosovo, men Serbien holder fast i Kosovo, fordi det siger, at den serbiske kulturs vugge stod der. De albanske oprørere, der bliver bedre og bedre organiseret inden for deres bevægelse Kosovos Befrielseshær, har kontrollen med flere landområder i Kosovo. Men de har hidtil holdt sig fra hovedstaden Pristina.

Blod i køkkenhaven
Omfanget af morgenens politiaktion gik først op for mig, da serberne helt forlod gaden om formiddagen. Tre huse væk var folk begyndt at stimle sammen. Nogle albanerne viste rundt.
En klatøjet ung mand fortalte, hvordan hans 60-årige far Isuf Hajdari var blevet skudt ned af serbiske soldater uden nogen logisk forklaring.
"Omkring klokken fire om morgenen kaldte de ham ud fra huset og hen til køkkenhaven. En serbisk politisoldat rettede sit gevær mod ham og skød ham i maven på tæt hold. De lod ham ligge i køkkenhaven. Senere vendte de tilbage og skød ham, mens han lå ned. Vi kunne ikke komme til at hjælpe ham, de holdt os tilbage inde i huset. Senere tog de liget med sig," sagde den 21-årige søn ved siden af køkkenhaven.
Det røde blod på den grønne salat vidnede om, hvad der var sket. I et lille nabohus og længere henne ad gaden lå der også blod. Nabohuset så ud, som om det havde været serbernes egentlige mål - måske på jagt efter mistænkte albanske oprørere.
Granatsplinter eller skudhuller fyldte alle væggene, og der var også to skudhuller ud af gadedøren. Beboere i kvarteret fortæller, at der boede studerende i huset, og at nogle af dem undslap. Men senere sagde albanske kilder, at en af de studerende var død af sine skudsår. De serbiske myndigheder har ikke kommenteret episoden.
Hele dagen flokkedes internationale journalister, nysgerrige albanere og naboer, der ville trøste, ud for huset, hvor den 60-årige var blevet dræbt.
Men i luften over Pristina sendte serberne militærfly ind i noget, der kunne ligne en magtdemonstration. I gården hos min albanske familie gik kvinderne hvileløst rundt eller sad og rokkede frem og tilbage, mens de ventede på nyt om deres familiemedlemmer.
De seneste par måneders kampe mellem serbere og albanere, der har kostet mindst 150 livet, de fleste albanere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her