Læsetid: 4 min.

Tandløs jagt på magten

25. maj 1998

Den forstående magtudredning vil dvæle ved beslutningsprocesserne i stedet for at afdække samfundets konflikter, siger samfundsforsker

Magtudredningen vil blive aldeles ufarlig, hvis de retningslinier der er udstukket for den, følges. Den vil ikke fortælle os stort andet, end det vi allerede ved. Og udredningen undlader at undersøge den magt, universiteter og intellektuelle udøver dagligt. Så hård en dom fælder forsker ved Center for Registerforskning, Martin Munk, over formandskabets oplæg til de kommende seks års udredningsforskning.
Oplægget indeholder mange interessante aspekter, men det har et ukritisk syn på magtbegrebet:
"Oplægget er et udtryk for en traditionalistisk tilgang til magt. Magt studeres som et forhold indenfor det repræsentative demokrati. Sektorerne og politikområderne ligger fast. Man laver en naturlig kobling mellem magt og demokrati, og det er et problem, fordi magt ikke blot er beslutninger, men også handler om muligheden for at tage beslutninger, og det mener jeg ikke, at magtudredningen tager med."
Ifølge Martin Munk har samfundet bevæget sig fra rimeligt faste sektorer og klare grænser mellem stat og marked, til en situation hvor alle grænser begynder at være flydende. Grænserne begynder at blive politiserede og problematiserede i politiske spil.
"Forskeren er altid bagud på forhånd. Når forskerne ankommer til togstationen for at tage toget, så er det kørt. Sektorerne rykker sig hele tiden." Som et eksempel på dette nævner han telesektoren:
"For en del år siden havde TeleDanmark omtrent monopol på telekommunikationen. I dag ved vi ikke rigtigt, hvem der kommer til at bestemme over telekommunikationen. Vi ved faktisk ikke, om TeleDanmark om fem år har nogen som helst indflydelsepå området. Netop derfor giver det bedre mening at studere mulighedsbetingelser og strategi end at gå klassisk til værks med spørgeskemaundersøgelser og traditionel politologisk metode. I magtudredningens klassiske tilgang fikseres sektorerne, og det giver øjebliksbilleder af magten og beslutningerne. Det er ikke nok," siger Martin Munk.

Forskermagt
Han er utilfreds med, at de intellektuelle og ikke mindst samfundsforskernes magt ikke undersøges:
"Jeg ser det som et typisk oplæg, hvor de intellektuelles og akademikernes magt ikke er til debat. Det er mere nogle ydre spørgsmål som ulighed, demokrati, beslutningsprocessen osv., der er til diskussion. Derfor mangler man den vigtige rolle, som de intellektuelle har i samfundet. Ved ikke at fokusere på forskerne selv, mister man en stor del af forholdet mellem viden og magt. Og netop dét forhold er helt afgørende i det samfund, vi lever i dag, hvor viden i høj grad influerer alle processer. Det er helt afgørende, at man kigger på videnproduktion og vidensproducenter."
Han efterlyser bl.a. en analyse af den magt, de intellektuelle har gennem sproget.
"Hvis man ikke medtænker det, udelukker man hele grundlaget for, hvorfor overhovedet kan lave en magtudredning. De forskere, der skal foretage udredningen, har jo også bestemte måder at se verden på. Hvis man ikke har denne dimension med, giver man på forhånd et billede af værdifrihed, at forskere og intellektuelle er neutrale."
- Men mener du ikke, at udredningen har et kritisk potentiale?
"I bedste fald kan man forestille sig, at man får en skitse af magtfordelingen i Danmark med hensyn til det repræsentative demokrati. Vi vil altså få en gentagelse af det, vi stort set allerede ved," svarer Martin Munk.
"Man opstiller ikke en definition af magt. Man er ikke helt klar over, hvorledes magt præcist indgår i magtudredningen. For mig at se kommer det til at virke, som om de vil lave en kortlægning af, hvordan det står til med beslutningsprocesserne i det danske samfund. Hvis man vil have fat i beslutningsprocessernene, må man også have fat i, hvilke grupper og institutioner der er grundlaget for forskellige former for processer. Det er i høj grad politologer, der sætter dagsordenen for magtudredningen, og man står og mangler andre typer af begreber."
- Er det ikke politologer, der traditionelt har lavet magtudredninger?
"Jo, men politologien læser på forhånd demokratibegrebet ind i en magtanalyse, og det vil sige, at man allerede har sagt, at der er et demokrati. Man bliver altså bundet op på dén videnskabs vedtagne måde at se verden på. Man låses således fast i den traditionelle valgforskning og får derfor et problem, fordi traditionel valgforskning slet ikke er i stand til at indfange usynlige praktikker, der binder forskellige institutioner og virksomheder sammen."

Snæver forskerkreds
- Men hvorfor lader Folketinget, der har bestilt udredningen, politologer lave en så begrænset undersøgelse?
"Man kunne forestille sig, at Folketinget og Ministeren dybest set ikke er interesseret i en kritisk analyse af magtforholdene i det danske samfund. Som det ser ud nu, tror jeg, at udredningen vil være med til at legitimere magten i Danmark, fordi man har sat valgforskerne til at lave analysen alene."
- Men er du i det hele tage kritisk overfor at forske i beslutningsprocesser?
"Ja, for når man siger beslutning, ligger det implicit, at det handler om at undersøge bestemte bevidste aktørers politiske beslutninger, dvs. at vi har et billede af ministre og embedsmænd, der rationelt laver aftaler med hinanden. Beslutningsbegrebet er en måde at bekræfte danskerne i, at selvom der muligvis er nogle magtforhold i samfundet, så er Danmark helt grundlæggende et konsensussamfund, hvor vi langt hen ad vejen er enige om de store linier. At fokusere på beslutningsbegrebet fremmaner et billede af et samfund i ro. Derved mangler man det perspektiv, at magten indgår som en kamp imellem forskellige grupper og interesser. Man mangler altså konfliktperspektivet. Man burde fjerne sig fra begrebet om beslutninger og i stedet fokusere mere på, at der også er konflikter i det danske samfund. Beslutningsbegrebet gør os blinde og flytter fokus væk fra, at der er kamp om ressourcerne."

*Christian Madsbjerg læser statskundskab ved Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu