Læsetid: 3 min.

Telefanterne slås videre

13. maj 1998

I Europa fortsætter tele-liberaliseringen mens store selskaber slås om at dominere markedet i USA

"Hvis statsmonopolet på telefonvæsen bliver afløst af store private monopoler, så er vi på herrens mark," siger Peter Nedergaard fra Forbruger-
rådet efter meddelelsen om, at det store amerikanske teleselskab Ameritech, der ejer TeleDanmark, bliver lagt sammen med det endnu større selskab SBC Communications.
"Men dén situation er ikke lige om hjørnet her i Europa," tilføjer han. Faktisk tror han slet ikke at sammenlægningen i USA vil få nogen betydning i Danmark. Teoretisk set har SBC mulighed for at sælge sine aktier i Tele Danmark om tre år, men enten de gør det eller ej, vil liberaliseringen gå sin gang, siger han.
Samme vurdering har teleforsker Morten Falch på Center for Tele-Information, Danmarks Tekniske Universitet.
"Umiddelbart sker der ikke en pind, bortset fra at der måske er lidt større usikkerhed om TeleDanmarks fremtid," siger han.
Fusionen skyldes først og fremmest, at de store selskaber kæmper om det amerikanske marked.
I 1984 blev AT&T's monopol opløst. Retten til at sælge lokale telefonsamtaler blev overtaget af syv regionale selskaber. Det er ét af dem, endda ét af de mindre, nemlig SBC, der nu vokser til USA's største, hvis myndigederne godkender fusionen med Ameritech.

Centralisering
I forvejen havde SBC bredt sig fra sit udgangspunkt i Texas og omegn til Californien og Nevada med overtagelsen af Pacific Telesis Group og til østkysten med overtagelsen af Southern New England. Ved sammensmeltningen med Ameritech, der dominerer i midtvesten, får det nye selskab reelt monopol på den lokale telefontrafik i 13 af USA's stater. SBC og Ameritech har tilsammen 57 millioner telefonlinjer, en årsomsætning på mere end 270 milliarder kroner og knap 200.000 ansatte.
Ameritech har satset bevidst på international ekspansion, med investeringerne i bl.a. Danmark og Belgien, mens SBC først og fremmest har rettet interessen mod USA og nabolandet Mexico, siger Morten Falch. Men derfor kan det godt være en fordel at få et par stærke brohoveder i Europa med i købet, tilføjer han.

Nationernes Europa
Men i Europa mener han ikke der er udsigt til at store private selskaber kan skaffe sig reelt monopol.
"Man skal ikke undervurdere den nationale stolthed i Europa," siger han. Mønsteret er indtil nu, at staterne beholder en bestemmende indflydelse, enten via store aktieposter eller en såkaldt "gylden aktie", der giver vetoret i vigtige spørgsmål. For nylig så man også, at den norske regering sagde nej til planerne om en fusion mellem Tele Nord og det svenske Telia, påpeger han.
Han kan godt forestille sig at teleselskaber i Europa - eller alliancer mellem en gruppe af selskaber - bliver store og indflydelsesrige, men ikke, at man giver markedet frit og tillader fusioner, der kan gendanne monopolerne og sætte konkurrencen ud af kraft.
Liberaliseringen af televæsenet er en fælles EU-beslutning, en del af det indre marked. Men privatisering af selskaberne er det enkelte lands egen beslutning.
Den danske regering kunne have valgt at beholde indflydelsen i TeleDanmark og få en lavere pris for aktierne. "Men hvilken indflydelse gav den danske stat egentlig afkald på?," spørger Morten Falch. "De brugte den jo ikke til noget, da de havde den."

Forbrugerbeskyttelse
SF's ordfører på området, folketingsmedlem Aage Frandsen mener at staten har solgt muligheden for at opbygge et samarbejde mellem stat og industri om udviklingsarbejde i telesektoren.
"Danmark fik mange penge ud af at sælge TeleDanmark, men måske går man glip af danske arbejdspladser, fordi udviklingen af teknologi og produkter nu sandsynligvis vil finde sted i moderselskabet," siger han. Men han er enig med de to andre i at ejerskiftet i USA ikke får nogen umiddelbar betydning for TeleDanmark. "Gennem lovgivningen kan vi sikre, at forbrugerne får et rimeligt udbud og at nye firmaer får ret til at bruge nettet, så det samfundsmæssigt udnyttes fornuftigt," siger han.
At TeleDanmark - og dermed SBC - ejer det danske telenet giver dem ikke mulighed for at udøve monopol, for lovgivningen udvider gradvist de andre selskabers adgang til at leje sig ind på nettet. Aage Frandsen og Peter Nedergaard er enige om at denne styrede liberalisering virker som beskyttelse af forbrugerne, fordi der hele tiden vil være lavprisselskaber, der presser prisen ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her