Europabevægelsen fejrede 'almindelige menneskers varme engagement'
"Jeg synes, vi har bevist, at midtbanen i dansk politik ikke spiller så dårligt endda," siger Lone Dybkær og modtager stormende bifald fra de ca. 200 forsamlede i Arbejdermuseets festsal, hvor Europabevægelsen opholdt sig på valgaftnen.
Lige før trykstart er alle enige om at det bliver et ja. Man danser til Gallup.
Men hvad er det så, ifølge de euforiske ja-sigere, vi har sagt ja til?
"Til et skridt videre mod fokus på værdier og borgerrettigheder i EU," siger Louise Frendø, medlem af KU.
"Til en miljøpolitik der gælder for alle europæere overalt," siger Celine Vallø, medlem af KU.
"Vi har sagt ja til at indlemme Østeuropa i et tæt samarbejde med resten af Europa," siger Jesper Duelund, KU.
"Vi nærmer os nu hastigt landsresultatet," siger speakeren på storskærmen.
To taler i lommen
Stemningen er på kogepunktet. Europabevægelsens landsformand, Jørgen Schleimann, går på talerstolen. Formentlig har Schleimann haft to taler i lommen. Nu er tiden moden til sejrstalen: "Jeg håber at nejsigerne, der har været uden reelle alternativer, vil finde deres plads i det fælles arbejde for Europa."
"Det er en glædelig ting, at folk har stemt som Folketinget. Det er et skidt demokrati, hvor de ikke gør det."
"Europa er en vision værd. Europa bæres af universelle menneskerettigheder. Er der andre, der fuldtonet har indset, at universelle menneskerettigheder er lige så vigtige som Fredens Projekt? Vi skal have kulet 68´ernes idé 'small is beautiful'. Nej - det er ikke smukt at være lille. Det forudsætter at nogen er endnu mindre. Uden FN, NATO og EU kan vi ikke værne om dansk nationalitet og dansk sprog."
Skarpt forfulgt af kameraer bærer en tjener champagneflaskerne frem til podiet.
"Det har ladet vente længe på sig, men jeg tør godt sige: VI HAR VUNDET!" råber en europæer.
Så brager champagnepropperne op i festsalens marmorbeklædte loft på Arbejdermuseet, der at dømme efter stemningen her, i jaets øjeblik, godt kan begynde at gøre forarbejde til en særudstilling om nej-bevægelserne.
Festsangen deles rundt.
"De fire forbehold/er vores værn/mod invasionen," synges der til melodien 'My way'.
Og så den obligatoriske: "Sejren er vor, sejren er vor."
Og endelig, med fodboldtenor: "Vi vil ha´ Norge med, vi vil ha´ Norge med."
(2.udg. af avisen)
