Læsetid: 4 min.

Tysk invasion i amerikansk bilindustri hilses velkommen

9. maj 1998

USA tredje største bilkoncern, Chrysler, er blevet opkøbt af den tyske industrikoncern Daimler Benz. Pris: 31 milliarder dollar.

BOSTON - For 15 år siden opfordrede Chryslers legendariske koncernchef Lee Iacocca amerikanerne til at "Buy American" midt under en voldsom økonomisk krise i Midtvesten. Importerede biler var dengang så upopulære i Detroit, at Chrysler simpelthen forbød sine ansatte at parkere dem uden for fabrikkerne.
Den amerikanske bil var så tæt identificeret med Stars & Stripes i den nationale psyke, at folk i japanske biler risikerede at blive forulempet af andre bilister og i værste fald skudt ned på motorvejen.
Siden er tiderne skiftet. End ikke den hidtil så urørlige amerikanske bilbranche kan undsige sig globaliseringen. I torsdags blev USA's 3. største bilkoncern Chrysler Corp. opkøbt af Tysklands mægtigste industrikoncern Daimler Benz for et svimlende beløb på 31 mia. dollar.

Nyhed taget i stiv arm
Men denne tilsyneladende epokegørende nyhed blev taget i stiv arm af folk på gaden i Detroit.
"Jeg er kun interesseret i at vide, om mine aktier i Chrysler er vokset i værdi," sagde en kvindelig medarbejder i en Jeep-fabrik til en amerikansk journalist torsdag, og man måtte lede forgæves efter arbejdere og Detroit-borgere, som udtrykte angst - et næsten amerikansk ord - for den udenlandske invasion.
"Der var engang, da folk i Detroit blev beskyldt for at være snævertsynede og provinsielle. I dag føler byens beboere sig som en del af den globale økonomi," skriver Wall Street Journal.
Amerikanerne er endnu ikke så internationalt orienterede som europæerne, men udviklingen går i den retning. Blot i bilbranchen stammer 1,3 mio. arbejdspladser fra udenlandske investeringer - en lønmasse svarende til 50 mia. dollar om året.
Det var japanske og koreanske koncerner, der begyndte at bygge bilfabrikker i USA i 1980'erne. Formålet var at undgå høj told, importkvoter og fagforbundenes Buy American-kampagne. Siden har tyske bilkoncerner fulgt trop. Sidste år åbnede Daimler Benz f.eks. en supermoderne fabrik i Mississippi.
Amerikanske arbejdere og forbrugere har således med tiden vænnet sig til og i stor udstrækning accepteret globaliseringen, dels fordi udenlandske investeringer bevarer arbejdspladser og dels fordi konkurrence trykker forbrugerpriserne i bund.

Konflikterne lurer
Men sammensmeltningen af to gigantiske koncerner med så vidt forskellig kulturel og socio-økonomisk baggrund bliver ikke let. Konflikter lurer lige under overfladen.
Vil Daimler Benz f.eks. acceptere United Automobile Workers' organisering af de ansatte på fabrikken i Mississippi? Det ville være svært andet, fordi bilarbejderne i Mississippi formelt set bliver en del af Chrysler, hvor alle arbejdere er medlemmer af UAW. Men det ville betyde en højere timeløn og fratage Daimler Benz en væsentlig konkurrencefordel.
I tysk bilbranche håber man formentlig på en amerikansk afsmitning i form af en mere fleksibel lønstruktur og løsere arbejdsregler end i Tyskland. Det ville reducere den høje timeløn, skabe flere arbejdspladser og lægge låg på den strøm af investeringer, som er flygtet til Østeuropa, Asien og USA i de seneste år.
Det forekommer imidlertid mere sandsynligt, at Chrysler bliver pålagt tyske normer og kommer til at tjene som en slags ventil for det stive tyske arbejdsmarked. Halvdelen af pladserne i det nye selskab DaimlerChryslers bestyrelse vil formentlig blive besat af medarbejderrepræsentanter, som der er tradition for i Tyskland. I USA er det sjældent, at fagforeninger sidder i bestyrelsen og slet ikke i et så stort tal.
Bagsiden af medaljen kan blive, at amerikanske ansatte i den nye koncern er lettere og billigere at afskedige end tyske ansatte i perioder med lav efterspørgsel på biler.
UAW planlægger utvivlsomt at kræve garantier mod en sådan praksis.

Forskellige kulturer
Amerikanske aviser peger også på forskellen mellem amerikansk og tysk erhvervskultur.
"Amerikanerne hader for mange procedurer og regler. Det gør vi oprør imod. Tyskerne er omhyggelige, strenge og vier stor opmærksomhed til detaljer," siger Marietta Baba, en erhvervsantropolog i Detroit til Wall Street Journal.
Denne påstand blev dementeret af den nye koncerns to chefer, Jürgen Schrempp fra Daimler Benz og Robert Eaton fra Chrysler, på et pressemøde i London torsdag.
"Vi er kommet godt ud af det med hinanden under de sidste fire måneders komplekse forhandlinger," sagde Eaton.

Tvunget til ægteskabet
Spørgsmålet er, om den påståede kulturkløft mellem en stereotyp amerikansk og tysk forretningsleder ikke er ret overdrevet. Sådan ser man i hvert fald på sagen i Daimler Benz, hvor man skulle være lige så fokuseret på vækst, produktivitet og bundlinjen som i amerikanske selskaber med ambitioner om at dominere den globale markedsplads, siger uafhængige brancheanalytikere.
Skeptikere peger på fusionen mellem franske Renault og American Motor Company i 1978, som gik i stykker i løbet af ti år givetvis på grund af uenighed mellem franske og amerikanske topledere. Men siden da er den internationale forretningskultur blevet endnu mere strømlinet og amerikaniseret.
Dertil kommer, at Daimler Benz og Chrysler føler sig tvunget af omstændighederne til at indgå dette tværnationale ægteskab. Den tyske bilfabrikant har brug for Chryslers teknologi og lynhurtige omstillingsevne - noget amerikanerne har lært af japanerne - og håber at udvikle mindre dyre personbiler og sælge flere gennem det amerikanske selskabs distributionsnet.
Chrysler vil til gengæld nyde godt af Daimler Benz' stærke position i Europa, relativt gode stilling på oversøiske markeder og det tyske selskabs meget store kapitalreserver, som kan blive anvendt til at foretage opkøb af mindre bilkoncerner i udlandet.
Kun tilsammen vil de to koncerner være i stand til at bringe omkostningerne ned i en periode, hvor det globale marked bugner af biler og jeeps, priserne falder og forbrugerne kræver mere og mere for deres euro eller dollar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu