Læsetid: 3 min.

Undskyld, men hvor ligger naturen?

12. maj 1998

Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse springer ud med en tankevækkende perspektivbog

NATURSYN
"Vi har den natur, vi vælger at have." At mennesket er så magtfuldt, står at læse i bogen Alle Tiders Natur - perspektiver omkring årtusindskiftet. Bogen har Miljøministeriets Skov- og Naturstyrelse udgivet med sans for sæsonaktualitet: Bedst som skoven står grøn, og al folket tumler ud til kuk-kuk og faldera.
Udsagnet om, at vi selv vælger vores natur, følger efter bogens konstatering af, at det danske landskab gennemgribende er præget af menneskers hånd.
Samfundsrevseren Poul Henningsen gav i en polemik udtryk for samme tankegang, omend i en spottende form: "Fejlen ved det hele er, at naturen fra at være menneskets stærke, stolte fjende er blevet en syg gammel moster, vi går og nusler om."
Skov- og Naturstyrelsen fastslår i bogen: "Der er intet autoritativt natursyn i Danmark."
Godt det samme, kan man tilføje, for natursyn har også eksistentielle forgreninger, herunder om naturen kan anskues som noget uden for mennesket.

Dét derude
Styrelsen søger i bogen at kredse sig ind på den folkelige naturopfattelse:
"For de fleste mennesker er naturen 'dét derude': Landskaber, skove, landbrugslandet, samt grønne og blå pletter på Danmarkskorter, områder, der står i kontrast til byer, veje og anlæg."
Lidt resigneret tilføjer de tre embedsmænd i forfattergruppen - hvoriblandt er statsminister Poul Nyrup Rasmussens tidligere medierådgiver Søren Thorup, der nu er ekspederet tilbage til sin gamle styrelse:
"Naturen betragtes ofte som den restmængde, der er tilbage, når alle andre formål er tilgodeset."
I samme åndedrag tilføjer embedsmændene dog:
"Men det er risikabelt at omgås naturen på den måde. Naturen med dens landskaber, ressourcer, planter, dyr, og processser i jord, vand og luft er hele samfundets grundlag."
Så sandt som det er sagt. Adskillige er de kulturer, som har ødelagt sig selv ved rovdrift på deres naturgrundlag. Og man kan bekymre sig over, om det er en øvelse, vi nu er ved at løfte til global rækkevidde.

Forårslys appel
Fremfor at handlingslammes af hændervriden kan man anlægge en praktisk gris det-hér-kan-klares holdning. Deri ligger den forårslyse appel i Skov- og Naturstyrelsens bog. Den tager afsæt i den store sandflugtskatastrofe i 1700-tallet, da betydelige dele af Danmark føg til som følge af uansvarlig landbrugsdrift. Problemet blev klaret fremsyn og håndkraft: Tilplantning med bjergfyr og hjelm.
Over for det seneste år-hundredes forarmning af de danske landskaber og det vilde dyre- og planteliv angiver Skov- og Naturstyrelsen de håndgribelige løsninger: Naturgenopretning, skovrejsning, flere spredningsveje for naturlig flora og fauna, mere miljøvenlig landbrugsdrift. Som lokkemad for politikerne sætter embedsmændene "flere oplevelsesmuligheder for befolkningen".
Bogen fortæller, at undersøgelser af danskernes rekreative udnyttelse af navnlig skovene viser, "at befolkningens ønsker gennem de sidste 15-20 år har været stabile. Folk vil have stilhed - det har ganske enkelt højeste prioritet."
Hold kæft, er det virkelig rigtigt? Så må man undre sig over den dagligdag, vi har indrettet os. For slet ikke at tale om den virksomhed, mange geråder i, når de endelig kommer på lydafstand af nærmeste trafikåre. Under en skovtur afvigte weekend kunne iagttages et betydeligt antal natursøgende, der med walk-man og mobiltelefon opretholdt forbindelse med civilisationen - når de ikke skrålede fællessange eller spillede hujende boldspil.

Medbragt inferno
Måske bringer vi det lydlige inferno med os ud i naturen for at dølge en fortvivlelse over, at stilheden vitterligt er så vanskelig at finde. Blandt de trusler, som Skov- og Naturstyrelsen opregner mod de kommende års naturbeskyttelse gør den bemærkelsesværdigt ikke meget ud af den stedse øgede biltrafik. En tilsyneladende ubrydelig kurvestigning på fire procent om året ruller larm, afspærring og lemlæstelse ud over landskabet.
Selv om bogen holder en optimistisk tone, må den konstatere: "Arealkonkurrencen vil øges de kommende år. Vi ønsker på samme tid at anvende Danmarks jord til så mange forskellige gøremål, at landet simpelthen er 'for lille'."
Og med ukarakteristisk brud på konsensus-ånden: "Der vil snarere blive brug for at træffe flere beslutninger, der ikke tilgodeser alle."
Netop de vanskelige valg kalder på en folkelig medlevelse i beslutningerne. Derfor er Skov- og Naturstyrelsens bog et velkomment bidrag til den offentlige debat. Men problematisk er det, at de to myndigheder, der i den praktiske hverdag skal udføre mange af de gode hensigter, lever deres eget og ufolkelige liv: Nemlig amterne og det magtfulde naturklagenævn.
Amterne pådrager sig ringe medieopmærksomhed bortset fra deres sygehusgenvordigheder. Og Naturklagenævnet - som før i tiden hed Overfredningsnævnet - er i al stilhed gået hen og blevet kraftigt præget af erhvervsinteresser - i skikkelse af de nævnsmedlemmer, som Folketingets partier udpeger.

*Alle tiders natur - perspektiver omkring årtusindskiftet. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen. 48 sider. Fås gratis ved henvendelse til styrelsen eller Miljøministeriets Miljøbutik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her