Læsetid: 4 min.

USA holder et vågent øje med fremtidens Euroland

1. maj 1998

Den amerikanske regering og centralbank har opstillet forskellige scenarier for euroens betydning for dollaren og det internationale valutamarked

BOSTON - Endnu er Washington og den amerikanske opinion ikke blevet grebet af europæisk ØMU-mani. Det vil formentlig kun ske, hvis noget går galt i forbindelse med overgangen til en fælles mønt i fremtidens Euroland.
Men den amerikanske regering og centralbank har i længere tid fulgt forberedelsen af den europæiske møntunion nøje og opstillet forskellige scenarier for, hvilke følger denne begivenhed af historisk dimension kan få for amerikansk økonomi, for dollaren som reservevaluta og for det internationale finanssystem.
Emnet behandles med en sådan varsomhed, at ingen amerikanske embedsmænd er villige til at udtale sig til citat.
"Dette er europæernes anliggende. Det er dem, der skal tage beslutningen. USA har ikke nogen mening om, hvorvidt der skal være en ØMU eller ej, om hvordan ØMU skal opbygges og om hvem der skal og ikke skal være med," slog viceøkonomiminister Lawrence Summers fast på en konference sidste år.

ØMU som drivkraft
Den officielle holdning - som udtrykt af Summers - er, at en europæisk møntunion vil være en god ting for USA, hvis projektet lykkes og de europæiske økonomier vokser.
"Vi håber, at ØMU'en vil tjene som en drivkraft i Europas bestræbelser på at rationalisere sit erhvervsliv og reformere arbejdsmarkedet. Hvis dannelsen af møntunionen derimod afleder opmærksomheden fra reformbestræbelserne, kan det gå ud over den økonomiske vækst i Europa," udtalte Summers.
Indenfor ministeriernes mure har man opstillet forskellige scenarier, siger David Andrews, lektor på Scripps College i Los Angeles, til Information. Andrews er én af de få amerikanske økonomer, som beskæftiger sig fuldtids med ØMU'ens betydning for USA's økonomi.
I forbindelse hermed har han ført samtaler med regeringsøkonomer og eksperter i centralbanken Federal Reserve.
"For udenrigsministeriet ville det værste scenarie være, at den nye europæiske centralbank bliver nødt til at hæve renten. Det kan føre til en økonomisk recession, som spreder sig til Mellem- og Østeuropa og skaber politisk ustabilitet i de nye demokratier," fortæller Andrews.
"I økonomiministeriet anerkender man, at ØMU-landene vil få behov for holde en lidt højere rente i starten for at stabilisere euroen, hvilket kan betyde en kende lavere vækst. Men hvis en stram rentepolitik medfører en betragtelig lavere vækst, frygter man konsekvensen for amerikansk eksport til EU," siger Andrews.

Går galt med mere fritid
Den amerikanske økonom anfører planer i Frankrig og Italien om at vedtage en 35-timer arbejdsuge og den danske generalstrejke om en sjette betalt ferieuge som eksempler på, hvad der kan gå galt.
"En 35-timers arbejdsuge risikerer at nedsætte væksttempoet og skabe politisk utilfredshed, fordi man i ØMU'en ikke længere kan anvende renten eller valutakursen til at stimulere økonomien," siger han.
Fra et amerikansk synspunkt ville det bedste scenarie være en situation, hvor dannelsen af møntunionen stimulerer EU's samhandel internt og eksternt og skaber flere arbejdspladser.
"Det ville gøre unionen populær i Europa, trække de fire EU-lande, som holder sig udenfor, ind i ØMU og løse den latente kompetencestrid i EU's institutioner. Samtidig ville USA's økonomiminister have en partner at henvende sig til under en krise, nemlig ØKOFIN's efterfølger," siger Andrews.
Omvendt frygter USA, at den europæiske opinion vil bebrejde ØMU'en for en højere ledighed, hvis den økonomiske vækstrate falder. I den situation ville de fire EU-lande holde sig udenfor og kompetencenproblemerne forblive uløste.

Delikat proces
Udvidelsen mod Mellem- og Østeuropa kunne endvidere komme i fare, fordi et lavere væksttempo i regionen ville give næring til nationalistiske og udemokratiske kræfter.
"Den amerikanske regering er mest tilbøjelig til at tro på det positive scenarie, men man anser risikoen for, at et eller andet går galt for reel. Det bliver i alle tilfælde en delikat proces," mener den amerikanske økonom.
I Europa har politikere, økonomer og meningsdannere ofte peget på en amerikansk ængstelse for, at dollarens dominerende stilling som verdens reservevaluta vil blive truet af euroen. I 1996 var 59 pct. af verdens udenlandske valutareserver i dollar, mens kun 15,5 pct. var i europæiske valutaer, hvoraf langt størsteparten i D-mark.
"Vi mener, at dollaren vil forblive den primære reservevaluta i et godt stykke tid fremover. Hvis dens dominerende stilling bliver undermineret af euroen vil det ske over lang tid og som følge af en sund konkurrence mellem de to valutaer," sagde Lawrence Summers under en høring i Senatet sidste efterår.
Summers anførte tre årsager. For det første vil det tage tid, inden markederne føler sig bekvemme ved euroen og nærer tillid til den. For det andet vil kun en hurtig integration af Europas børs- og kapitalmarkeder efter dannelsen af møntunionen berettige en prominent plads for euroen på det globale valutamarked. Men efter alt at dømme vil denne integration tage en rum tid.

Inerti i systemet
For det tredje vil markedsdeltagerne være varsomme, når et eksperiment så omfattende og kompliceret som ØMU bliver søsat.
"Der ligger en vis inerti i systemet," sagde viceøkonomiminister Summers i Senatet.
Europæerne bør dog ikke stille for store forventninger til egen storhed, understreger Summers.
"Det er ikke en garanti, at euroen bliver en reservaluta på højde med dollaren, blot fordi dannelsen af en møntunion skænker EU international opmærksomhed og prestige. Prestige alene skaber ikke økonomisk succes. Det gør kun en sund og stærk økonomisk udvikling."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu