Læsetid: 4 min.

Verden er blevet lidt farligere

15. maj 1998

Indiens atomprøve-sprængninger og Pakistans forventede svar kan blive starten på et våbenkapløb i regionen. Lighederne med Europa under Den Kolde Krig er til stede, men konsekvenserne er sværere at forudsige

År 2005: Grænsestridigheder mellem Indien og Pakistan, kombineret med opstand i den muslimske provins Kashmir i Indien, udløser en konventionel krig mellem Indien og Pakistan.
Efterhånden står det klart for pakistanerne, at indernes overmagt på slagmarken er for stor. Politikerne i Islamabad giver militæret frie tøjler til at trykke på knappen til landets ganske store arsenal atom-sprænghoveder. Et arsenal, som de opbyggede oven på Indiens serie af atomprøvesprængninger tilbage i 1998.
Generalerne holder igen, men da de når punktet lige før overgivelse, beslutter de at sende missilerne afsted mod New Delhi og Bombay. Atomkrigen er brudt ud.
Ovenstående er skrækscenariet, hvis der kommer et nyt atomvåbenkapløb ud af Indiens foreløbig fem atomprøvesprængninger - og Pakistans forventede gengældelse.
På den baggrund er der grund til at spørge, om verden er blevet farligere efter i mandags. Eller om verden blot har fået bekræftet noget, man allerede kalkulerede med, hvorfor konsekvenserne ikke bliver så store.
"Man kan godt sige, at verden er blevet farligere. Dels teknisk, fordi Indien kommer ud af skabet og erklærer sig som atommagt. Så er der et land mere. Dels vil det rent praktisk fremkalde et regionalt våbenkapløb, som er noget farligere, end det var i Europa under Den Kolde Krig," siger en af Storbritanniens førende eksperter i atomare spørgsmål, professor John Simpson fra Southampton University.

Krigsfaren større
"Det er farligere, fordi sandsynligheden for en krig er større. Fordi vi taler om to lande, der har en krigshistorie, samtidig med at der er en igangværende konflikt i Kashmir. En anden faktor, som gør risikoen større, er kommandovejene. Sikkerheden med hensyn til, hvem der kan trykke på knappen, er næppe så klare som de er/var i henholdsvis Vest- og Østeuropa," siger Simpson, der ser mange ligheder i det potentielle asiatiske atomkapløb og det overståede europæiske ditto.
"De argumenter, der fremføres i disse dage af Indien og Pakistan, minder meget om de argumenter som Storbritannien eller andre brugte i 50'erne," siger John Simpson.
Mens de fem store atommagter - Rusland, Storbritannien, USA, Frankrig og Kina - efterhånden via bakspejlet sætter flere og flere spørgsmålstegn ved afskrækningsteorien, og i dag ikke regner med nogensinde at skulle bruge atomvåbnene, tænker nye atommagter uvilkårligt mere på våbnene som anvendelige, mener han.
Bjørn Møller, seniorforsker ved Center for Freds- og Konfliktforskning i København, mener imidlertid ikke, at man kan vurdere farligheden ud fra, at der er tale om nogle "uregerlige asiater."
"Verden er ikke blevet væsentligt farligere af det her," siger Bjørn Møller, der mener at situationen vil stabilisere sig inden for de næste par måneder.
"Pakistan vil givet foretage et par prøvesprængninger, hvorefter de to lande måske vil starte en produktionsserie på måske 20 atomvåben. Herefter vil udlandet gå ind og sørge for, at sikkerhedssystemerne virker i både Indien og Pakistan, så der i hvert fald ikke sker uheld," siger Bjørn Møller. "Det eneste argument imod at give atommagter teknisk rådgivning er, at man vil straffe dem ved at isolere dem, for eksempel gennem sanktioner. Men det er kun et spørgsmål om, hvor længe strafperioden skal vare. Herefter er det i alles interesse at sørge for kontrollen."

Nedrustningsverden
Både John Simpson og Bjørn Møller fremhæver proportionerne i en forestående oprustning mellem Indien og Pakistan. Der vil formentlig blive tale om 50-100 atomsprænghoveder over de næste ti år. Sammenlignet med de knap 70.000 atomsprænghoveder i Europa, da kapløbet var på sit højeste, virker det ikke skræmmende.
"Globalt set lever vi i en nedrustningsverden. Rusland og USA fjerner vel 1.000 atomsprænghoveder om året, så hvis man kigger på antallet af atomvåben er verden sikrere end for ti år siden, også selv om Indien og Pakistan går i gang med at opruste," siger John Simpson.
"Problemet er altså, at faren for krig er større i tilfældet Indien/Pakistan."
Bjørn Møller anfører dog, at det også under Den Kolde Krig i Europa kunne være gået rigtig galt.
"Vi skal ikke glemme, at risikoen var meget stor, og at det var heldigt, at der ikke skete noget," siger han.
Ifølge Bjørn Møller er antallet af sprænghoveder i Europa i dag på nogle tusinder, hvilket til gengæld stadig er nok til at udslette verden.
Simpson og Møller fremhæver begge, at den globale konsekvens af en atomkrig mellem Indien og Pakistan er langt mindre.
"Hele verden vil ikke blive involveret. Det vil blive holdt på et regionalt plan," siger Simpson.
Hvis atomvåben først tages i anvendelse vil det imidlertid være med til at nedbryde det tabu - eller den myte - som filosofien om afskrækkelse med atom-våben bygger på.
"Så kan man regne med en 'konventionalisering' af atomvåben, hvilket er meget farligt," siger Simpson.
Den britiske professor mener, at et kommende kapløb mellem Indien og Pakistan vil kunne medføre en 'spill-over' effekt. Især hvis Israel kommer ud af skabet og erklærer sig som atommagt. Det er Bjørn Møller halvt enig i.
"Der er en mulighed for, at Israel i slipstrømmen på Indien og Pakistan vil erklære sig som atommagt. Men Israel ved også, at det kan medføre, at en række arabiske lande vil være tvunget ud i selv at skabe et atomprogram, og det er man ikke interesserede i. Derfor tror jeg ikke, der kommer en eskalering på den front," siger Bjørn Møller.

TEMA
*Indien og atombomben

De indiske atomprøvesprængninger mandag og onsdag er blevet mødt med al verdens fordømmelse. Men hvad betyder de for sikkerheden i den asiatiske region? Og er verdens blevet farligere at leve i?
Information sætter fokus på konsekvenserne af de indiske atomprøvesprængninger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu