Læsetid: 3 min.

Vestlig hjælp til Rusland

30. maj 1998

IMF, vestlige regeringer og banker parat med hjælpepakke for at redde Rusland fra økonomisk sammenbrud

Den Internationale Valutafond (IMF) meddelte fredag, at den vil anbefale at give et nyt lån på 670 mio. dollar (ca. 4,5 mia. kr.) til Rusland. Lånet skal endeligt godkendes af IMF's ledelse i slutningen af juni.
Samtidig har både den tyske forbundskansler Helmut Kohl og USA's præsident Clinton i telefonsamtaler med den russiske præsident Boris Jeltsin forsikret om deres støtte til de russiske reformer, og der går i erhvervskredse mange forlydender om, at også vestlige banker er blevet bedt om at træde til med kreditter.
Altsammen for at undgå én ting: At den russiske økonomi skal opleve en kernened-smeltning som den, der har bragt panikagtige scener i flere asiatiske økonomier tidligere på året.
"Der er ingen tvivl om, at regeringer og banker arbejder i døgndrift med at undersøge mulighederne for at give Rusland støtte", siger Stuart Brown, leder af markedsresearch-afdelingen i Paribas-banken i London, til nyhedsbureauet Reuter.
"Vesten vil ikke tillade, at Rusland styrter i afgrunden. De politiske efterdønninger vil være alvorlige, ja, vil kunne true nationale sikkerhedsinteresser", siger Brown.
"Men det er et åbent spørgsmål, om en yderligere pengeindsprøjtning er nok til at forhindre et nyt pres på rublen eller en yderligere udhuling af værdierne", tilføjer Brown.

Ruslands akutte behov
Rusland har et akut behov for at få tilført kapital udefra for at komme sig oven på den krise, der i løbet af ugen har udtømt landets valutareserver, forårsaget et dramatisk fald i aktiekurserne på 13 pct, og som torsdag tvang den russiske centralbank til at tre-doble renten - fra 50 til 150 pct.
Ruslands økonomiske krise er til dels en efterdønning af krisen i Asien, til dels et resultat af faldende verdensmarkedspriser på olie, politisk usikkerhed efter fyringen af ministerpræsident Viktor Tjernomyrdin og sidst men ikke mindst underskuddet på statsbudgettet.
Et underskud, der bl.a. har ført til manglende lønudbetalinger og efterfølgende pro- testaktioner fra offentligt ansatte.

Trussel om fyringer
Præsident Jeltsin har - som vanligt - søgt at finde syndebukke for krisen.
Han fyrede fredag chefen for det russiske skattevæsen, Aleksandr Potjinok - manglende skatteindbetalinger udgør en stor del af skylden for det store underskud på landets statsbudget - og lod forstå, at andre fyringer i statsadministrationen og i de statslige selskaber kan ventes.
Heller ikke Sergej Kirijenko, der for to måneder siden blev ny regeringschef, har ligget på den lade side.
Tidligere på ugen udsendte regeringen en otte sider lang erklæring om, hvordan regeringen har i sinde at tackle uroen på markedet og budgetunderskuddet.
De offentlige udgifter skal skæres ned med 15 pct. for at kompensere for de manglende skatteindbetalinger. Der vil blive lagt pres på de ca. 20 store selskaber, der skylder mindst fem mia. rubler (omtrent det samme i kr.) til statskassen.
Endelig vil regeringen rejse 15 mia. rubler ved at sætte fart på privatiseringen af statslige selskaber.
Hvor svært det kan blive, blev klart for regeringen, da den forleden måtte opgive den planlagte privatisering af olieselskabet Rosneft, fordi de dramatisk faldende oliepriser har gjort olieselskabet mindre interessant.

Trussel mod Jeltsin?
Lykkes det ikke for regeringen at få genvundet kontrollen over den russiske økonomi, vil det få radikale politiske konsekvenser - for regeringschefen Kirijenko, men også for Jeltsins muligheder for enten selv at blive genvalgt eller at få valgt sin fa-vorit-kandidat ved præsidentvalget i år 2000.
"Det eneste virkelige resultat af otte års reformer er den stabile rubel og en lavere inflation. Hvis det ødelægges nu, kan det rive både Jeltsin, Kirijenko, ja, hele den politiske elite, med sig", advarer analytikeren Andrej Piontkovskij ifølge Reuter.
"Hvis ustabiliteten fortsætter, vil hovedparten af den politiske elite arbejde for en tilbagevenden af det gamle regime og dermed den konservative stabilitet, Tjernomyrdin stod for", siger en anden analytiker Boris Makarenko.
Samtidig vil befolkningen i stigende grad vende sig mod en præsidentkandidat, der ikke tilhører det politiske establishment, f.eks. den netop valgte guvernør i Krasnojarsk-regionen, Aleksandr Lebed, mener Makarenko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her