Læsetid: 4 min.

At vokse gennem livets asfalt

26. maj 1998

Opløftende bog om de mælkebøttebørn, der er blevet svigtet og forsømt, men alligevel er blevet hele og glade mennesker

NY BOG
Mælkebøttebørn er mønsterbrydere.
Det er mennesker, der er blevet forsømt som børn. De er vokset op i hjem med fordrukne, psykotiske eller ekstremt fattige forældre, og ifølge de gængse forklaringer angående den sociale arvs onde cirkel har de dermed været forudbestemt til at følge det samme livsmønster som deres forældre.
Men på trods heraf - og uden hjælp fra psykologer og andre professionelle sjælemekanikere - er de endt som velfungerende voksne, i stand til at tage vare på sige selv og deres afkom og med en evne til at etablere nære relationer med venner såvel som med det modsatte køn.
Det er klart, at den slags mennesker må påkalde sig psykologers interesse, for deres succes i livet er stærke argumenter mod standardforklaringen om, at en ulykkelig barndom automatisk fører til en elendig tilværelse som voksen. Dette er også emnet for Solveig Cronström-Beskows bog om mønsterbrydere.

Dukker af metal
I bogen prøver hun at forklare gåden om mønsterbryderne ved at bede læseren om at forestille sig tre dukker - en af glas, en af plastic og én af stål. En eller anden kommer forbi og slår dukkerne i hovedet med en hammer. Glasdukken går helt i stykker. Plasticdukken bliver beskadiget, mens metaldukken blot afgiver en lyd af metal. De sidste er de gådefulde mælkebøttebørn.
Solveig Cronström-Beskow er arbejdsterapeut, psykolog og psykoterapeut i Göteborg. Ved hjælp af artikler i dagbladet Göteborgs-Posten fik hun kontakt med nogle mennesker, der havde haft vanskelige forældre, men som ikke desto mindre var endt som stærke, kompetente voksne. Hun interviewede tretten af dem, og det er deres beretninger, der danner grundlaget for den aktuelle bog.
Hun fandt, at et karakteristisk træk hos mælkebøttebørnene var tillid til livet og "en fortrøstning ved fremtiden, som jeg ofte har savnet hos andre mennesker."
Men hun oplevede også, at når de fortalte om deres barndom, fik de alle det samme skamfulde udtryk i øjnene, for de havde som regel været ensomme, de havde ofte haft et alt for stort ansvar, de havde løjet, fundet på udflugter for at beskytte sig selv og deres familie, og de var ikke vant til at tale om de ar på sjælen, alt dette havde givet dem.
Solveig Cronström-Beskow søgte imidlertid ikke efter det, der havde gjort disse mennesker fortræd, men i stedet efter det, der havde sat dem stand til at klare livets vanskeligheder. Der måtte have været noget i deres barndom, der gav dem følelsesmæssig varme, men hvad var det?

Det bekræftende vidne
Det viste sig, at der på et eller andet tidspunkt havde været en voksen, der havde set og forstået det pågældende barn, og som derefter havde stillet sig på dets side og protesteret mod de overgreb, det blev udsat for.
Dermed fik barnet hjælp, så det ikke konstant var tvunget til at fortrænge sine følelser som noget man skulle skamme sig over. En sådan voksen kaldes et "bekræftende vidne", for det har vist barnet, at der ikke blot fandtes alternativer til hårdhed, følelseskulde, vold og almindelig uformåen, men at barnet også havde en særlig værdi, der gjorde det værd at elske.
Fælles for alle mælkebøttebørnene var, at de læste bøger. Her kunne de søge tilflugt og finde trøst.
Mange omtalte Pippi Langstrømpe som en af de mest elskede litterære figurer i deres barndom. Hendes oprør mod det omgivende miljø og dets mange påbud gav dem selv mod og kræfter til at udholde pinefulde forhold i hjemmet.

Glæde over livet
Mange mælkebøttebørn er endvidere præget af stor kreativitet.
En vigtig kilde i deres skabende virksomhed er en veludviklet intuition, der defineres som en integreret viden i forening med stor lydhørhed.
Denne intuition har været dem til stor hjælp under opvæksten.
Den satte dem i stand til at handle hurtigere og med større målbevidsthed end de ellers ville have været i stand til, og som voksne fungerer de ofte som stærke og modige mennesker, der udtrykker stor glæde over livet.
Bogen om mælkebøttebørnene er en god bog. Desværre skæmmes den af forfatterens trang til at docere om dette og hint i en tone, der får selv livets store spørgsmål til at lugte af belæring.
Dette bør dog ikke overskygge det forhold, at det er en bog med et godt og opløftende budskab om, at det er muligt at leve livet på trods af modgang og besvær.
Mønsterbryderne har vist en ukuelig vilje til at tage imod livets udfordringer, og der skal ikke nødvendigvis hentes hjælp hos en psykolog. Deres glæde udspringer i virkeligheden af tillid til livet og går hånd i hånd med taknemmeligheden over at være til.
De er måske også mere realistiske end de fleste andre. På et tidligt tidspunkt i livet er de blevet belært om, at når den ydre virkelighed ikke kan forandres, kan forandringen ske hos den pågældende selv, og det er det egentlige, opløftende budskab i den bog.

*Solveig Cronström-Beskow: Mønsterbrydere - mælkebøttebørn om kunsten at overleve. Oversat fra svensk af Torben Hanson. 227 s. 198 kr. Munksgaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu