At en fuldt restitueret Kanu kun er reserve siger alt om det spillermateriale Nigeria råder over. Men ikke alt om holdet
VM 98
Nigerias fodboldhold ville ikke være Danmarks modstander i søndagens ottendelsfinale, hvis man overholdt de internationale sanktioner mod det afrikanske miltærdikatur, der blev iværksat for tre år siden, da præsident General Sani Abacha lod en dissident og forfatter slå i hjel. Sani Abachi, der døde fornylig, kom til magten i 1993, og hans selvbestaltede efterfølger Abdusalam Abubaka synes ikke indstillet på at ville indføre demokrati i Afrikas folkerigeste stat med 95 millioner indbyggere.
Nigerias fodboldhold med kælenavnet The Super Eagles har siden 1996 været udelukket fra de afrikanske fodboldmesterskaber, African Nations Cup - som det vandt i 1994 - men ingen har forhindret Nigeria i at stille op i kvalifikationen til FIFA's World Cup, og holdet var det første - bortset fra værten Frankrig og de regerende mestre Brasilien - der kvalificerede sig.
Da Nigeria den fjerde i denne måned skulle spille en forberedelseskamp mod Holland i Amsterdam, bad den hollandske udenrigsminister Hans van Mierlo fodboldforbundet om at aflyse kampen, fordi de internationale sanktioner også omfatter sportsligt samkvem, men da regeringen ikke direkte forbød, at kampen blev afholdt, valgte det hollandske fodboldforbund ikke at reagere eller kommentere.
Kampen blev spillet - og Nigeria blev ydmyget med et 5-1 nederlag, der blot var endnu et i rækken af nederlag i venskabskampe op til VM. 3-0 til Jugoslavien, 1-0 til Tyskland, hvad der måske ikke er så meget at sige til, men også 4-0 til det schweiziske 1. divisionshold Grasshoppers.
Gode spillere, intet hold
"Jeg råder over nogle af verdens bedste spillere, men jeg er ikke sikker på, at jeg har et hold," udtalte Nigerias serbiske træner Bora Milutinovic, som måtte se flere af sine spillere komme dryssende flere dage for sent til træningslejren i Schweiz, og som måtte høre spillerne brokke sig over, at de ikke fik sejrsbonus for den kamp mod Tyskland, som de tabte.
Omkring 100 nigerianske spillere arbejder for udenlandske klubber - deraf alle VM-truppens 22 - og en stor del af dem har stjernestatus der. Nye talenter dukker op hele tiden. Men organisatorisk er nigeriansk fodbold svag, og træner Milutinovic er selv et eksempel på det.
Det var franskmanden Philippe Troussier - som nu står i spidsen for Sydafrikas hold - der førte Nigeria til VM-kvalifikation, men takken var en fyring i midten af december sidste år. Militærregimet og dets håndlangere i fodboldforbundets ledelse havde tradition for at udtage landshold og bestemme forholdene omkring det, men det ville Troussier ikke finde sig i, og så var det ud. Den 53-årige Milatinovic, der selv kort forinden var blevet fyret af Mexico efter at have bragt dem til VM, er ikke nogen ja-siger, og meget tyder på, at han har fået frihed til at lede holdet, som han vil. Samt 100.000 dollars i tiltrædelsessum og 35.000 om måneden. Skattefrit. Desuden en bonus på 50.000 for at bringe sit hold til anden runde og yderligere 75.000 per kamp, hvis Nigeria når kvartfinale og semifinale. En finaleplads udløser 150.000 og et verdensmesterskab 250.000 dollars - men så bliver Milutinovic også nok fyret igen.
Den skrøbelige organisation og den korte tid, træner og hold har haft sammen, har været årsag til de meget pauvre forberedelsesresultater - samt det, at Nigeria tilsyneladende kun spiller godt, når der står noget på spil. De tre indledende puljekampe har været illustrative. En brandkamp og en viljesakt, da Nigeria besejrede Spanien 3-2, og det samme i 26 minutter mod Bulgarien, nemlig indtil Monaco-angriberen Victor Ikpeba scorede. Så luntede Nigerianerne den smalle sejr hjem. Og da kampen mod Paraguay så var ligegyldig var al koncentration væk, og Milutinovic brugte desuden lejligheden til at afprøve nye spillere.
Ingen målestok
Der findes derfor ingen målestok for, hvor gode Nigeria egentlig er. Som hold.
Det eneste sikre er, at målmanden Peter Rufai er blandt turneringens ringeste. Milutinovic har prøvet fire andre, uden at kunne finde nogen bedre end den snart 35-årige Rufai fra spanske RC Deportivo, der indtil kort før VM ikke havde spillet landskampe siden VM i 1994.
Nigerias bageste forsvar består af to centerforsvarere, den tidligere Brøndbyspiller Uche og Inters Taribo West, flankeret af to backs, Adepoju fra Real Sociedad og Babayaro fra Chelsea, og de tre hidtige kampe har afsløret, at det ikke er sikkerheden selv på trods af spillernes individuelle kvaliteter.
"Overfor danskerne skal vi være på vagt overfor høje bolde frem, for jeg har indtryk af, at deres stil er temmelig britisk," sagde Taribo West i det høflige kodesprog, som er vanligt når spillere og trænere skal udtrykke sig om en modstander, man ikke rigtigt regner. "Det ville være idiotisk at undervurdere et hold, der tæller spillere som de to brødre Laudrup, men ud fra det, jeg har set indtil nu, forekommer danskerne mig lettere at slå end både Spanien og Paraguay."
I Nigerias kamp mod Spanien var banens bedste den 25-årige midtbanespiller Okocha, Nigerias playmaker, med kælenavnet Jay-Jay. Han indledte sin udenlandske prof-karriere på et tysk sekundahold, men blev stjerne i Eintracht Frankfurt indtil han ragede uklar med træneren og flyttede til Fenerbache i tyrkiet, hvor han har Uche som medspiller. Okochas stridbare temperament siges at være årsagen til, at han ikke spiller for en af de allerstørste europæiske klubber, men tilgengæld fejres han som en pop-stjerne i Tyrkiet, og han har - som Uche - fået tyrkisk statsborgerskab.
Sunday Oliseh, som Morten Olsen hentede fra Köln til Ajax, er en anden kraftfuld, lynhurtig og teknisk pragtfuld midtbanespiller og en af de mange unge spillere i Nigerias trup, der vandt det olympiske guld i Atlanta ved at besejre Brasilien i semifinalen og Argentina i finalen.
På midtbanen, eller som hængende angriber, finder man den lange tynde Finidi, også med en fortid i Ajax, for hvilken han vandt Champions League i 1995 og blev kåret som årets spiller i Holland. Han spiller nu for Real Betis i Sevilla og ombejles af både Real Madrid og Barcelona.
Kanu på bænken
Nigeria utallige muligheder for opstilling og indskiftning på midtbane og i angreb i den sandsynlige 4-3-3 formation. En af de mulige er den 21-årige Kanu, der næsten er synonym med udviklingen i nigeriansk fodbold i de seneste år. På det hold, der vandt juniorverdensmesterskabet (U-17) i 1993 og derfor straks interessant for europæiske storklubber. Han skrev kontrakt med Ajaxi 1996 - efter tre hollandske og et europæisk mesterskab - solgte ham til Inter. Hvis læger opdagede, at han led af en medfødt hjertefejl, som gjorde det livsfarligt for ham at spille. Dømt færdig som spiller som 20-årig blev han i 1997 opereret i USA, og efter et års rekonvalescens optrådte han i dette forår på det Inter-hold, der vandt UEFA-cuppen.
At en fuldt restitueret Kanu kun er reserve siger alt om det spillermateriale Danmarks modstander råder over. Men ikke alt om holdet.
Mere om VM på Bagsiden
