Læsetid: 4 min.

Air France svæver i det uvisse

10. juni 1998

Pilotstrejken i Frankrig afspejler en katastrofal situation for en af Frankrigs største virksomheder, hvor mange milliarder er på spil

PARIS - Pilotstrejken i Air France har fået en karakter af "afpresning", fordi den finder sted op til VM i fodbold med det deraf følgende ekstra transportbehov og med "verdens blik rettet mod Frankrig".
Men fodboldfestivallen er på en måde blevet "træet, der skjuler skoven", for strejken afspejler en katastrofal situation for en af Frankrigs største virksomheder, hvor mange milliarder er på spil, og som er lige i centrum for den løbende politiske debat om privatiseringer og statens rolle i økonomien.
Skal man tro premierminister Lionel Jospin, er pilotstrejkens indvirkning på fodbold-VM endda meget begrænset: "Franskmændene har ikke brug for fly for at komme til fodboldmesterskaberne. Europæerne lige så lidt. Og der er mange selskaber, der er parate til at transportere resten på bekostning af Air France".
Men denne udtalelse er også udtryk for den faste linje, regeringen er slået ind på over for piloterne.
Forhandlingerne er i øjeblikket kørt fast, og regeringen støtter Air France-chefen Jean-Cyril Spinetta i hans afvisning af indrømmelser til piloterne udover, hvad der allerede er blevet tilbudt.

Absurd konflikt
I mellemtiden er det blevet iøjnefaldende for alle og enhver, at konflikten har noget absurd over sig, alene af den grund, at den drejer sig om en nedskæring af lønbudgettet, der skulle medføre en besparelse på 500 mio. franc pr. år - mens konflikten i løbet af ti dage allerede har medført tab på en milliard. Tabene for Air France opgives til 100 millioner pr. strejkedag.
Air France har i 1997 givet overskud efter en årrække med underskud. Saneringen af selskabet er sket ved en kombination af statstilskud, dygtig reorganisering og betydelige ofre fra hovedparten af de ansatte.
Det betyder, at de 45.000 stewarder, stewardesser, mekanikere, bagagefolk og andet jordpersonel har accepteret en reel lønnedgang - under pres, idet det er blevet understreget, at selskabets fremtid stod på spil, og at den internationale konkurrence nødvendiggjorde stram budgetdisciplin.
Nu er turen kommet til de 3.200 piloter, et lille mindretal af de ansatte og langt de bedst lønnede. Med en gennemsnitlig månedløn på ca. 70.000 kr. - og en årsløn på 1.350.000 kr. for en B-747-kaptajn med 25 års anciennitet - er Air France-piloterne betydelig bedre lønnet end deres kolleger i andre storeeuropæiske flyselskaber - og det øvrige Air France-personel føler ikke nogen spontan solidaritet med piloterne i den nuværende situation.

Piloter står isoleret
Piloterene synes at stå mere og mere isolerede, både i selskabet, og i den offentlige opinion, og det spiller uden tvivl ind i regeringens holdning over for dem.
Under forhandlingerne har Air France-chefen tilbudt at gå ind på piloternes krav om opgivelse af en plan om en ny dobbelt lønskala, der ville nedskære lønningerne for nye piloter i de første ti år af deres karriere.
Men til gengæld skulle piloterne acceptere en ny fælles lønskala med visse nedskæringer, hvilket de afviser.

Uvis fremtid
Et andet stridspunkt er selskabets ønske om at erstatte 15 pct. af pilotlønningerne med aktier i Air France.
Piloterne afviser dette og henviser til, at aktierne ikke er et gyldigt tilbud, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i Air France.
Aktier i et privatiseret Air France ville være helt anderledes tiltrækkende, påpeger de.
Denne del af konflikten berører den mere generelle debat om selskabets fremtid. Der har i årevis været tale om at privatisere Air France, som den almindelige tendens er i Europa.
I stedet har den socialistisk ledede regering besluttet at nøjes med at åbne selskabet for privat kapital, men at bevare den absolutte majoritet for staten, hvilket vil sige, at Air France i princippet er og bliver et statsligt selskab.
Det påpeges fra mange sider, at det i den nuværende internationale sammenhæng med fri konkurrence og privatiseringer er næsten umuligt at fastlægge en holdbar strategi for et statsligt selskab som Air France, og at selskabets fremtid svæver i det uvisse, så længe man ikke ved, i hvilket omfang staten og den private kapital skal blandes i det lange løb - og om man eventuelt ender med en privatisering efter et regeringsskifte.

Levn fra fortiden
Den nuværende konflikt er en påmindelse om den skrøbelige situation og et faresignal om, at selskabets hårdt tilkæmpede sanering kan sættes overstyr.
At Air France-piloterne er bedre betalt end andre selskabers, er et levn fra den tid, hvor de udgjorde en magtfuld professionel gruppe i et statsligt selskab, der ikke var underkastet nutidens hårde konkurrencevilkår.
Frankrig har mange eksempler på, at næsten alt er muligt i en virksomhed, så længe den har staten som sikkerhedsnet - og dermed i den sidste ende skatteyderne at falde tilbage på.
Problemet blev forstærket af, at de statslige virksomheder, hvadenten det var i industri, transport eller bankvæsen, ofte blev ledet af embedsmænd uden erfaring eller indsigt i den pågældende branche. Air France er et af de selskaber, der i gentagne tilfælde har været offer for inkompetence og fejldispositioner.
Men det mest hårrejsende eksempel var banken Crédit Lyonnais, der oparbejdede tab af størrelsesordenen 150 mia. kr., da den under ledelse af en typisk repræsentant for det statslige embedsmandskorps kastede sig ud i et kapitalistisk eventyr med højrisikable investeringer på et tidspunkt, hvor regeringen opfordrede de statslige virksomheder til at tilstræbe den størst mulige rentabilitet.
Dette indgår i den mere langsigtede politiske debat bag Air France-konflikten, selv om det i øjeblikket overskygges af strejkens indvirkning på fodbold-VM og Frankrigs image i den forbindelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu